90 pct. af vores parcelhuse er bygget, før der var seriøse krav til isolering

Af landets 1.237.565 parcelhuse er kun 126.633 af dem bygget efter årtusindeskiftet, hvor kravet til isolering i gulve, vægge og lofter var så høje, at de overholder eller er tæt på at leve op til nutidige varmetabskrav, viser tal fra Danmarks Statistik, som ejendomsmæglerkæden Estate har analyseret.

Igennem årene er der gradvist lanceret nye bygningsreglementer, som hver gang har hævet kravet til mængden af isolering, som kræves for nybyggede parcelhuse og dermed kravet til, hvor meget energi der kræves for at opvarme boligen.

Ifølge analysen er der dermed et kolossalt potentiale for at opgradere bæredygtigheden i landets over en million parcelhuse.

-Heldigvis har mange parcelhusejere i forbindelse med renoveringer gennem årene gjort deres huse mere bæredygtige, men når man ser på, hvornår flertallet af landets parcelhuse blev bygget, må man konkludere, at flertallet af dem blev opført i en periode, hvor man enten kun isolerede ganske lidt eller kun isolerede mod lyd eller brand, siger Thomas Hovgaard, som er presseansvarlig i Estate.

Han mener derfor, at der er behov for at skabe incitamenter til landets parcelhusejere for at tilskynde dem til at gøre deres boliger mere energivenlige.

-Vi ved fra tidligere undersøgelser, at de gode intentioner er til stede, men står valget mellem at bruge penge på et nyt køkken eller bad kontra efterisolering eller nye vinduer, ender det i de fleste tilfælde med det mindst bæredygtige valg. Derfor bør politikerne kigge på incitamentsmodeller for at få parcelhusejere til at gøre deres boliger grønnere, hvis vi skal nå at blive klimaneutrale i 2040, siger Thomas Hovgaard.

Det kan både være nye C02-neutrale varmekilder eller bedre isolerede huse, men hvis målet generelt er at lave en kraftig reducering af energiforbruget, er det ifølge ham først og fremmest et spørgsmål om at isolere parcelhusene bedre.

-Man kunne fx overveje at udstede rentefrie og afdragsfrie lån, som udelukkende kan bruges på at gøre boligen mere bæredygtig eller lave betydelige fradrag for grønne boliginvesteringer. Uanset hvilken model, man vælger for at nedbringe boligmassens udledninger, skal de for at have mærkbar effekt være radikale, siger Thomas Hovgaard.