Prisnedslag på boliger falder for anden måned i træk
15.3.2023 08:00:00 CET | Estate | Pressemeddelelse

Efter et år, hvor størrelsen på de nedslag, der gives i pris ved bolighandler, er steget måned for måned, vendte udviklingen omsider i januar og igen i februar måned. Dermed er udviklingen vendt med to faldende måneder i træk, viser nye tal fra Boligsiden.dk, som ejendomsmæglerkæden Estate har analyseret.
For villaer er det gennemsnitlige nedslag pr. kvadratmeter faldet fra 967 kr. i januar til 934 kr. i februar, mens faldet for ejerlejligheder gik fra 1.745 kr. til 1.616 kr. For sommerhuse faldt størrelsen på prisnedslaget fra 1.579 kr. til 1.421 kr. Det er ikke store fald, der er tale om, men ifølge Estate er det vigtige indikatorer for, at boligmarkedet er ved at få forårsfornemmelser.
-Det er fald, som rigtig nok ikke gør den store økonomiske forskel for hverken køber eller sælger, men det, som er interessant, er, at vi efter næsten et helt år, hvor alle tal er gået den forkerte vej, omsider ser, at udviklingen er vendt, og det giver et signal om, at boligmarkedet kan være på vej væk fra den afgrund, mange har spået om, siger Thomas Hovgaard, der er presseansvarlig i Estate.
Ifølge ham er det ikke usædvanligt, at der gives mindre nedslag i året første måneder, men eftersom vi lige nu befinder os i usædvanlige tider, mener han, at udviklingen kan bruges som et pejlemærke.
-Priserne falder stadig, men det gør de, fordi renten stiger, og det dermed bliver dyrere at finansiere boligen. Hvis vi skulle følge flertallet af prognoserne for 2023, ville jeg forvente, at størrelsen på prisnedslagene ville fortsætte med at stige. Men boligsælgerne reddes af en relativ efterspørgsel i et marked, hvor udbuddet er lavt, siger Thomas Hovgaard.
Siden nedslagene var lavest i 2021, er de siden tæt på firdoblet. Han mener ikke, at man gør klogt i at bruge 2021 som referencepunkt.
-Det, vi så i 2021, hvor mange rekorder blev sat på det danske boligmarked, kommer vi næppe til at se igen. Ligesom vi heller ikke kommer til at se en gentagelse af finanskrisen. Vi har lært lektien og kender nu de signaler, vi skal være opmærksomme på, så boligmarkedet ikke igen havner i en usund tilstand, med meget høje eller lave priser på kort tid, siger Thomas Hovgaard.
Kontakter
Thomas Hovgaard
Pressekontakt
thhv@nykredit.dk
30831052
Billeder

Information om Estate
Estate er en landsdækkende ejendomsmæglerkæde med 90 forretninger fordelt over hele Danmark. Ejendomsmæglerne i Estate har et stort lokalkendskab og mange års erfaring med at hjælpe danskere, der skal købe eller sælge bolig. Estate ejes af Nykredit Mægler, som er en del af Nykredit.
Følg pressemeddelelser fra Estate
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Estate
Nu lander de endelige 2024-vurderinger13.1.2026 10:11:22 CET | Pressemeddelelse
Vurderingsstyrelsen skruer op for tempoet. Over 120.000 boligejere har nu modtaget deres endelige 2024-vurdering, som for mange vil betyde en automatisk efterregulering af skatten.
Sneen falder – Så skal du ud og skovle!5.1.2026 09:41:03 CET | Pressemeddelelse
Vinteren er over os. Sneen ligger tungt over landet og ude på vejene kører sneploven og saltbilen: Men hvad med inde på fortovet? Hvem skal rydde sne, salte og gruse dér? Og hvad, hvis der sker en ulykke på dit fortov?
Forelsket i et fredet hus? Se her før du slår til27.12.2025 07:07:00 CET | Pressemeddelelse
At købe et fredet hus er noget helt særligt. Det er ikke bare et boligkøb, men også et ansvar. En fredning følger huset – ikke ejeren – og som køber overtager du derfor en række juridiske, økonomiske og praktiske forpligtelser, som adskiller sig markant fra køb af en almindelig bolig.
Boligmarkedet i Hovedstaden holder niveau23.12.2025 07:17:00 CET | Pressemeddelelse
Boligmarkedet i Region Hovedstaden fulgte i november det velkendte sæsonmønster med færre handler end i oktober. Alligevel ligger aktiviteten fortsat på et historisk højt niveau, og set over de seneste måneder har markedet vist en bemærkelsesværdig stabilitet.
Beregningsfejl i 1 million forskudsopgørelsen19.12.2025 16:10:21 CET | Pressemeddelelse
Omkring én million boligejere er ramt af en fejl i forskudsopgørelsen for 2026. Indefrysningsbeløbet bliver rettet automatisk – og den samlede skat bliver korrekt. Det lover Vurderingstyrelsen. Her er overblikket.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
