Danskerne er splittede på politisk regulering af boligmarkedet
8.3.2023 07:45:00 CET | Estate | Pressemeddelelse

Hvis renten stiger, boligpriserne styrtdykker eller tordner i vejret, skal politikerne så gribe ind? Spørger man danskerne, er de enten delte i holdning eller i tvivl. Det viser en ny måling, som analyseinstituttet Epinion har foretaget for ejendomsmæglerkæden Estate. I den svarer 20 procent, at politikerne bør regulere boligmarkedet mere, mens 28 procent mener det modsatte. De resterende 52 procent er hverken enige eller uenige eller har ikke gjort deres mening op.
At spørgsmålet splitter eller giver anledning til tvivl, forstår man godt hos ejendomsmæglerkæden Estate.
-Boligmarkedet er på mange måder reguleret, idet en betydelig del af udgiften ved at eje en ejerbolig består af de ejendomsskatter, som fastsættes på Christiansborg. Samtidig er reglerne for at finansiere sin bolig siden 2008 blevet strammet betydeligt. Boligmarkedet er komplekst, men holdningen til det afhænger måske også meget af, hvilken boligtype man selv bor i, siger Thomas Hovgaard, der er presseansvarlig i Estate.
Ifølge Danmarks Statistik bor ca. 40 procent til leje, mens 60 procent bor i ejerbolig. Ifølge Estate afspejler fordelingen sig i holdningen til politisk regulering.
-Hvis vi ser bort fra den halvdel, som ikke kan tage stilling, kunne det ud som om, at de, som ejer en bolig, helst er fri for politisk regulering, mens dem, som bor til leje, er større tilhængere. Det passer i hvert fald med procenterne, selvom der ikke kan føres bevis for teorien, siger Thomas Hovgaard.
Han antager, at boligejere generelt er mere opmærksomme på forhold, der påvirker deres bolig end lejere. Deriblandt politiske indgreb.
-Som boligejer kan politiske indgreb ultimativt forringe boligens værdi, fx hvis der indføres højere boligskatter, mens lejere grundlæggende er mindre udsat, da huslejer typisk er låst eller kun omfattet af nettoprisindekset. Historisk har boligejere dog i høj grad været begunstiget af regulering, fx ved indførelsen af afdragsfrihed og variable lån, fortæller Thomas Hovgaard.
Hvor enig eller uenig er du i følgende udsagn: Politikerne bør regulere boligmarkedet mere, end de gør i dag
|
Total |
1023 |
|
Helt enig |
8% |
|
Delvist Enig |
16% |
|
Hverken enig eller uenig |
31% |
|
Delvist uenig |
13% |
|
Helt uenig |
15% |
|
Ved ikke |
18% |
Kilde: Epinion
Kontakter
Thomas Hovgaard
Pressekontakt
thhv@nykredit.dk
30831052
Billeder

Information om Estate
Estate er en landsdækkende ejendomsmæglerkæde med 90 forretninger fordelt over hele Danmark. Ejendomsmæglerne i Estate har et stort lokalkendskab og mange års erfaring med at hjælpe danskere, der skal købe eller sælge bolig. Estate ejes af Nykredit Mægler, som er en del af Nykredit.
Følg pressemeddelelser fra Estate
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Estate
Nu lander de endelige 2024-vurderinger13.1.2026 10:11:22 CET | Pressemeddelelse
Vurderingsstyrelsen skruer op for tempoet. Over 120.000 boligejere har nu modtaget deres endelige 2024-vurdering, som for mange vil betyde en automatisk efterregulering af skatten.
Sneen falder – Så skal du ud og skovle!5.1.2026 09:41:03 CET | Pressemeddelelse
Vinteren er over os. Sneen ligger tungt over landet og ude på vejene kører sneploven og saltbilen: Men hvad med inde på fortovet? Hvem skal rydde sne, salte og gruse dér? Og hvad, hvis der sker en ulykke på dit fortov?
Forelsket i et fredet hus? Se her før du slår til27.12.2025 07:07:00 CET | Pressemeddelelse
At købe et fredet hus er noget helt særligt. Det er ikke bare et boligkøb, men også et ansvar. En fredning følger huset – ikke ejeren – og som køber overtager du derfor en række juridiske, økonomiske og praktiske forpligtelser, som adskiller sig markant fra køb af en almindelig bolig.
Boligmarkedet i Hovedstaden holder niveau23.12.2025 07:17:00 CET | Pressemeddelelse
Boligmarkedet i Region Hovedstaden fulgte i november det velkendte sæsonmønster med færre handler end i oktober. Alligevel ligger aktiviteten fortsat på et historisk højt niveau, og set over de seneste måneder har markedet vist en bemærkelsesværdig stabilitet.
Beregningsfejl i 1 million forskudsopgørelsen19.12.2025 16:10:21 CET | Pressemeddelelse
Omkring én million boligejere er ramt af en fejl i forskudsopgørelsen for 2026. Indefrysningsbeløbet bliver rettet automatisk – og den samlede skat bliver korrekt. Det lover Vurderingstyrelsen. Her er overblikket.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
