Ejerlejligheder steget næsten 500 procent i pris på 30 år

Hvis man som boligejer går og river sig i håret over det seneste halve års prisfald på boliger, kan man måske få et tiltrængt humørboost ved at se på boligprisernes udvikling historisk. Det gælder især ejere af ejerlejligheder, da det viser sig, at kvadratmeterprisen på ejerlejligheder er steget med 455 procent siden 1992, fremgår det af Finans Danmarks boligmarkedsstatistik og tal fra Boligsiden.dk, som ejendomsmæglerkæden Estate har regnet på.
Købte man fx en ejerlejlighed på 100 kvadratmeter for tredive år siden, kan man på papiret i gennemsnit realisere et overskud på 2.7 mio. kr., hvis man sælger den i dag.
-Det er i den grad hårde løjer at være vidner til udviklingen på boligmarkedet de seneste måneder, hvis man er boligejer. Men man bør trøste sig med, at livet som boligejer til tider kan byde på op og nedture, men på den lange baner for langt de fleste er ret positivt, siger Thomas Hovgaard, der er presseansvarlig i Estate.
Han mener, der er grund til optimisme, hvis man sætter det lange lys på sit boligejerskab.
-Mange af dem, som købte bolig tilbage i 2008 på toppen, inden finansmarkederne krakkede, oplevede, at de blev teknisk insolvente, men det endte, som historien viser, med, at priserne steg igen, og i store dele af landet har vi i dag højere boligpriser end efter krakket i 2008, siger Thomas Hovgaard.
Når krisen rammer boligmarkedet, er det typisk boliger og især ejerlejligheder i landets største byer, som oplever de største prisfald. Det kan virke sensationelt, når det sker, men ifølge Estate er det netop også storbyerne, som bliver mest forgyldte under højkonjunkturer.
-Det kan virke vanvittigt, at en ejerlejlighed kan stige en million kroner i værdi på et år, men der kan også ske det modsatte, så er man kun kortvarigt boligejer, kan det være et lotteri, men er man derimod boligejer på den lange bane, er det som regel en fornuftig investering. Til gengæld vil de, som ikke oplever stigninger eller små fald over en årrække, som udgangspunkt have lave boligudgifter, siger Thomas Hovgaard.
Boligprisernes udvikling 1992-2022
1992 2022 procentstigning
Parcelhus: 4.021 kr./m2 16.232 kr./m2 306 %
Ejerlejlighed: 5.820 kr./m2 32.213 kr./m2 455 %
Sommerhus: 4.441 kr./m2 22.120 kr./m2 398 %
Kilde: Finans Danmark & Boligsiden
Kontakter
Thomas Hovgaard
Pressekontakt
thhv@nykredit.dk
30831052
Billeder

Information om Estate
Estate er en landsdækkende ejendomsmæglerkæde med 90 forretninger fordelt over hele Danmark. Ejendomsmæglerne i Estate har et stort lokalkendskab og mange års erfaring med at hjælpe danskere, der skal købe eller sælge bolig. Estate ejes af Nykredit Mægler, som er en del af Nykredit.
Følg pressemeddelelser fra Estate
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Estate
Ny energi i hjertet af København9.9.2025 06:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Da Thomas Jakobsen og Bille Lyngfeldt Halberg-Lange fik nys om, at mæglerkæden Estate ledte efter nye indehavere til Estate City & Christianshavn, gik det stærkt. De så hinanden i øjnene og besluttede sig for ikke at lade den mulighed gå deres næse forbi.
Boligpriserne går op – men farten går ned2.9.2025 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal fra regeringens seneste økonomisk redegørelse viser, at huspriserne ventes at stige 4,7 procent i 2025 og 3,2 procent i 2026. Dermed fortsætter prisstigningerne, men i et mere afdæmpet tempo end de seneste år.
På boligjagt? Her er tjeklisten, der hjælper dig med at finde hjem22.8.2025 06:06:00 CEST | Pressemeddelelse
En boligfremvisning kan være både spændende og overvældende – især hvis du bliver forelsket ved første blik. Med de rigtige spørgsmål i baghånden står du stærkere til at træffe en klog beslutning.
Gør dit hjem klar til salg – 10 tips der virker18.8.2025 07:07:00 CEST | Pressemeddelelse
At sælge sin bolig handler i høj grad om at skabe den rette følelse hos køberne. Det første blik på huset, lyset i rummene og den atmosfære, der møder dem, kan være afgørende for, om de får lyst til at bo der.
Disse rapporter skal du have styr på, når du sælger din bolig14.7.2025 12:43:39 CEST | Pressemeddelelse
Et trygt boligsalg starter med overblik over dokumentationen. Her guider vi dig gennem de vigtigste rapporter – både de lovpligtige og dem, der giver ekstra sikkerhed for dig og køber.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum