18.000 boliger er stadig uden wc

Mens der de seneste år er brugt millioner på at renovere badeværelser i mange af landets boliger, findes der stadig 18.442 boliger, som ikke indeholder et toilet med træk og slip. Og siden 2013 er antallet af boliger uden toilet faktisk kun faldet med ca. 4.000, eller 18 procent, viser en opgørelse fra Danmarks Statistik, som ejendomsmæglerkæden Estate har analyseret.
Ifølge statistikken udgør lejligheder langt hovedparten af de toiletløse boliger, og det findes der en naturlig forklaring på.
-Det er fortrinsvist lejligheder i gamle huse, som stadig ikke har fået installeret et toilet. Enten fordi det er lejelejligheder, hvor udlejer ikke har valgt at bekoste det, i andre tilfælde er det, fordi der ikke er plads til et wc, siger Thomas Hovgaard, der er presseansvarlig i Estate, der oplyser, at det er meget sjældent, at der på det frie marked udbydes en bolig uden toilet.
Han mener, at det er tankevækkende, at der i 2022 stadig findes så mange boliger, hvor en basal installation som et toilet ikke er en del af det faste inventar.
-Vi kan se, at antallet falder, men udviklingen er ikke hurtig, når man tænker på, hvor mange ressourcer der ellers er brugt på den private boligmasse de senere år, siger Thomas Hovgaard.
Ejer du en bolig uden toilet, og planlægger du at sælge den, vil det ifølge Estate være en særdeles salgsfremmende indsats at installere et wc inden salg. Det samme gælder også, hvis du er udlejer.
-Jo bedre en bolig er udstyret, des nemmere er den som udgangspunkt også at få solgt eller udlejet, og man må betegne et toilet som en hygiejnefaktor på linje med strøm i stikkontakterne. Og når man alligevel er i gang, så vil det samtidig være fornuftigt at toppe investeringen med et bad, som de fleste i dag anser som en livsnødvendighed, siger Thomas Hovgaard.
Boliger uden toilet – kilde: Danmarks Statistik
2013 |
2014 |
2015 |
2016 |
2017 |
2018 |
2019 |
2020 |
2021 |
2022 |
22138 |
23036 |
22115 |
22333 |
22056 |
21631 |
20795 |
20006 |
19134 |
18442 |
Kontakter
Thomas Hovgaard
Pressekontakt
thhv@nykredit.dk
30831052
Billeder

Information om Estate
Estate er en landsdækkende ejendomsmæglerkæde med 90 forretninger fordelt over hele Danmark. Ejendomsmæglerne i Estate har et stort lokalkendskab og mange års erfaring med at hjælpe danskere, der skal købe eller sælge bolig. Estate ejes af Nykredit Mægler, som er en del af Nykredit.
Følg pressemeddelelser fra Estate
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Estate
Forår på boligmarkedet: Lejlighedspriser slår rekord11.4.2025 15:07:16 CEST | Pressemeddelelse
I marts måned nåede salgspriserne for landets ejerlejligheder et nyt højdepunkt, Også prisniveauet for villaer, rækkehuse og fritidshuse er meget tæt på rekordniveau.
Grønt håndværkerfradrag er godt nyt for boligejerne19.2.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med seneste finanslov er der indført et nyt grønt håndværkerfradrag målrettet ”grøn istandsættelse” af hjemmet eller fritidsboligen. Læs her, hvordan du kan gøre brug af fradraget.
Ny kædechef vil sikre vækst i Estate27.1.2025 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det er nu godt fem måneder siden, at Thomas Jacobsen tiltrådte som kædechef for Estate. Nu har han udstukket kursen for de kommende år. Der skal være plads til medindflydelse for forretningerne og kort vej fra tanke til handling. Og så skal Estate vokse og fylde mere lokalt – i hele landet.
Der var fuld fart på boligmarkedet i 202416.1.2025 11:59:03 CET | Pressemeddelelse
Med mere end 85.000 bolighandler, endte boligsalget i 2024 væsentligt højere end i både 2022 og 2023. Samtidig steg boligpriserne over hele landet for både huse og ejerlejligheder – flere steder markant.
Har du overblik over din boligskat i 2025?16.12.2024 13:53:26 CET | Pressemeddelelse
Ny opdateret version af den populære boligskatteberegner gør det nu muligt for dig at få en indikation af din boligskat i 2025. Er du blandt de mange boligejere, som har fået en for høj skatterabat, kan du samtidig se, hvor meget du risikerer at skylde.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum