Landets største sommerhuse ligger i Region Hovedstaden
10.3.2021 06:40:00 CET | Estate | Pressemeddelelse

I Danmark har vi omkring 225.000 sommerhuse, og de har en gennemsnitlig størrelse på 75 kvadratmeter, viser tal fra Danmarks Statistik. Det svarer typisk til 2-3 værelser.
Men i nogle tilfælde er sommerhusene større – meget større.
I alt har 2.574 danske sommerhuse nemlig seks værelser eller mere – og af disse ligger 1.016 i Region Hovedstaden. Det bringer regionen i top målt på sommerhuse med flest værelser at boltre sig på. Det viser tal for 2020 fra Danmarks Statistik, som Estate har analyseret.
Region Sjælland indtager andenpladsen med 649 sommerhuse i størrelsen, Region Midtjylland har 425, Region Nordjylland har 309 og endeligt findes der 175 fritidsboliger med seks værelser eller mere i Region Syddanmark.
Ressourcestærke købere
Der kan være forskellige bevæggrunde for at købe store sommerhuse, men fælles for købene er, at de gøres af ressourcestærke danskere.
-Det er ressourcestærke købere fra velhavende områder, der anskaffer sommerhuse i denne størrelse. Køberne kan også være motiveret af en lyst til at dele sommerhuset på tværs af generationer eller mellem flere familier, siger Alexander Falck Winther, der er presseansvarlig i Estate.
De senere år har sommerhuset fået en større og mere integreret plads som boligtype. Det er derfor ikke utænkeligt, at vi de kommende år vil se flere store sommerhuse.
-Vi bruger i stigende grad sommerhuset som en forlængelse af vores primære boliger. Corona-nedlukningen har vist os, hvordan sommerhuset bliver brugt som mere end et fristed. Det bliver et sted, vi kan arbejde og leve hverdagen fra – det bliver et andet hjem, siger Alexander Falck Winther.
Danske sommerhuse med 6 værelser eller mere
| Landsdel | Antal sommerhuse |
| Region Hovedstaden | 1.016 |
| Region Sjælland | 649 |
| Region Midtjylland | 425 |
| Region Nordjylland | 309 |
| Region Syddanmark | 175 |
| Hele landet | 2.574 |
Tallene er hentet fra BBR-registret og dækker over sommerhuse, der er beboet af ejer. Kilde: Danmarks Statistik.
Kontakter
Thomas Hovgaard
Pressekontakt
thhv@nykredit.dk
30831052
Billeder

Information om Estate
Estate er en landsdækkende ejendomsmæglerkæde med 95 forretninger fordelt over hele Danmark. Ejendomsmæglerne i Estate har et stort lokalkendskab og mange års erfaring med at hjælpe danskere, der skal købe eller sælge bolig. Estate ejes af Nykredit Mægler, som er en del af Nykredit.
Følg pressemeddelelser fra Estate
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Estate
Nu lander de endelige 2024-vurderinger13.1.2026 10:11:22 CET | Pressemeddelelse
Vurderingsstyrelsen skruer op for tempoet. Over 120.000 boligejere har nu modtaget deres endelige 2024-vurdering, som for mange vil betyde en automatisk efterregulering af skatten.
Sneen falder – Så skal du ud og skovle!5.1.2026 09:41:03 CET | Pressemeddelelse
Vinteren er over os. Sneen ligger tungt over landet og ude på vejene kører sneploven og saltbilen: Men hvad med inde på fortovet? Hvem skal rydde sne, salte og gruse dér? Og hvad, hvis der sker en ulykke på dit fortov?
Forelsket i et fredet hus? Se her før du slår til27.12.2025 07:07:00 CET | Pressemeddelelse
At købe et fredet hus er noget helt særligt. Det er ikke bare et boligkøb, men også et ansvar. En fredning følger huset – ikke ejeren – og som køber overtager du derfor en række juridiske, økonomiske og praktiske forpligtelser, som adskiller sig markant fra køb af en almindelig bolig.
Boligmarkedet i Hovedstaden holder niveau23.12.2025 07:17:00 CET | Pressemeddelelse
Boligmarkedet i Region Hovedstaden fulgte i november det velkendte sæsonmønster med færre handler end i oktober. Alligevel ligger aktiviteten fortsat på et historisk højt niveau, og set over de seneste måneder har markedet vist en bemærkelsesværdig stabilitet.
Beregningsfejl i 1 million forskudsopgørelsen19.12.2025 16:10:21 CET | Pressemeddelelse
Omkring én million boligejere er ramt af en fejl i forskudsopgørelsen for 2026. Indefrysningsbeløbet bliver rettet automatisk – og den samlede skat bliver korrekt. Det lover Vurderingstyrelsen. Her er overblikket.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
