Emirates fylder nye velkomstsæt med eksklusive Bulgari-produkter
Emirates præsenterer ny kollektion af lækre og stilfulde velkomstsæt fyldt med produkter fra Bulgari til den kommende rejsesæson på First- og Business Class. Efterårs- & vintersæsonen byder på nydesignede velkomstsæt med nye dufte og plejeprodukter i luksusklassen. Og så er velkomstsæt nu også på vej til Premium Economy og Economy Class.

Der er visse fordele ved at opgradere sin flyrejse til Business- eller endog First Class. Én af dem er det luksuriøse velkomstsæt, der venter én på flysædet sammen med et glas perlende champagne. Emirates har netop præsenteret sin nye kollektion af velkomstsæt med stilfulde Bulgari-produkter til efterårs- & vintersæsonen på First- og Business Class. Serien byder på nye farvesammensætninger, nye dufte og praktiske sager som makeupspejl, tandbørste-sæt etc. – alt sammen pakket i en lækkert designet toilettaske. De nye sæt er allerede landet ombord på udvalgte ruter og langdistanceflyvninger.
Den nye serie består af otte forskellige velkomstsæt til First og Business Class i et klassisk mørkebrunt eller sort tekstil med detaljer i sølv og lilla.
Business Class
Emirates har ladet sig inspirere af Pantones trendfarver for 2023 til Business Class. Resultatet er en clutch og en klassisk toilettaske i vegansk læder i en metallisk sølvfarve med lilla accenter. Hvert sæt indeholder en række Bulgari-produkter, inklusive den ikoniske duft BVLGARI OMNIA Amethyste Eau de Toilette. På en langdistanceflyvning er det en god idé at holde huden hydreret med en effektiv fugtighedscreme. Derfor indeholder velkomstsættet også en Omnia Amethyste ansigtsemulsion og bodylotion med masser af fugt – til læberne venter en Bulgari læbepomade. Derudover indeholder sættet tandbørste-sæt,makeupspejl, deodorant, renseservietter og en sammenfoldelig hårbørste. Flere af de praktiske effekter er lavet i et materiale baseret på hvedehalm med omtanke for miljøet.
To sorte stoftasker med detaljer i brun, vegansk læder er designet til dem, der foretrækker en mere klassisk, maskulin stil. Duften i disse sæt er BVLGARI POUR HOMME Eau de Toilette, en træ- og blomsteragtig moskusduft. Desuden medfølger der Bulgari aftershave og bodylotion sammen med en Gillette-skraber, barberskum, tandbørste, deodorant og en sammenfoldelig hårbørste i et miljøvenligt materiale baseret på hvedehalm.
First Class
Til First Class er der designet fire nye velkomstsæt – to i sort, vegansk læder med lilla detaljer og to i sort stof med detaljer i brun, vegansk læder.
Alle fire velkomstsæt er naturligvis fyldt med luksusplejeprodukter: Et nyt Bulgari-spejl med indgravering, et lille smykke, der er eksklusivt designet for Emirates af Bulgari sammen med en 30 ml. BVLGARI LE GEMME Desiria Eau de Parfum. Duften suppleres af en matchende ansigtscrème og bodylotion.
De nye velkomstsæt indeholder desuden tandbørste-sæt, deodorant, renseservietter og en sammenfoldelig hårbørste, så Emirates' First Class-passagerer kan ankomme til destinationen friske og velplejede.
I de mere maskuline, sorte velkomstsæt venter en 30 ml eksklusiv BVLGARI LE GEMME Gyan Eau de Parfum – en sofistikeret, træagtig duft med Patchouli og Jasmine Sambac. Velkomstsættet indeholder også en fugtgivende Bulgari Le Gemme Gyan aftershavebalsam og matchende bodylotion, renseservietter, Gillette barberskraber, barberskum, tandbørste-sæt, deodorant og en sammenfoldelig hårbørste.
Ombord på Emirates' A380'ere kan First Class-passagerer selvfølgelig også friske sig op i Emirates' Onboard Shower Spa. Dér venter et særligt udvalg af luksusprodukter, nemlig økologiske plejeprodukter fra irske Voya. Rejser man i en af de private suiter på Emirates First Class, har man endnu flere valgmuligheder, for her venter et hudplejesæt fra det svenske luksusmærke Byredo. Den allergitestede serie tilfører huden fugtighed og smidiggør den med vitaminer, aminosyrer og kamilleekstrat.
En lille flaske Byredo ”pillow mist” (duftspray til puden) gør det desuden endnu lettere at flyve ind i drømmeland.
Velkomstsæt på Premium Economy og Economy Class
Economy- og Premium Economy-passagerer kan også se frem til nye velkomstsæt – de præsenteres i slutningen af året.
Nøgleord
Kontakter
Karsten KeinickeSeniorrådgiverFRIDAY
Tlf:+45 60 830 230emirates@fday.dkBilleder



Følg pressemeddelelser fra Emirates
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Emirates
Emirates offentliggør nyt rekordregnskab8.5.2025 13:50:28 CEST | Pressemeddelelse
Emirates er verdens mest profitable luftfartsselskab, og Emirates Group er den mest profitable luftfartskoncern.
Emirates' milliardinvestering sender flere retrofittede fly på vingerne29.4.2025 14:06:52 CEST | Pressemeddelelse
Ved udgangen af 2025 vil Emirates betjene over 70 byer med fly indrettet med luftfartsselskabets nyeste interiør. De opdaterede Boeing 777'ere, A380'ere og spritnye A350'ere repræsenterer dermed næsten 50 % af netværket. I alt kan Emirates tilbyde over 2 millioner Premium Economy-sæder om året ved udgangen af 2025. Luftfartsselskabets retrofitprogram repræsenterer det største i luftfartshistorien med en investering på næsten 33 milliarder kroner og en plan om opdatering af 219 fly til en endnu bedre rejseoplevelse. 29. april 2025: Nu sker det igen: Emirates annoncerer, at de indsætter en række Boeing 777- og Airbus A380-fly med opgraderede kabiner på ruter til yderligere 8 byer i netværket. Det sker i løbet af de kommende måneder. Luftfartsselskabet indsætter retrofittede A380'ere på ruterne til Bangkok, Hong Kong, Nice og Perth samt retrofittede Boeing 777'ere på ruter til Madrid, Kuala Lumpur, Phuket og Frankfurt samt endnu en retrofittet Boeing 777-rute til Dublin*. Planerne om at i
Påske med stil – og ægstravagance – hos Emirates16.4.2025 15:12:03 CEST | Pressemeddelelse
Emirates gør altid lidt ekstra i forbindelse med internationale højtider, og det gælder selvfølgelig også påsken. Skal du flyve de kommende dage, kan du godt glæde dig til lidt ekstra forkælelse.
Emiraters udvider populært tilbud til hele året8.4.2025 10:26:17 CEST | Pressemeddelelse
My Emirates Pass har periodevist givet rejsende med luftfartsselskabet Emirates særlige fordele og goder i De forenede arbaiske Emirater og især i selve Dubai. Nu udvides det populære tilbud til at gælde hele året.
Emirates A350'er sætter kurs mod Norden19.3.2025 07:22:11 CET | Pressemeddelelse
Emirates har investeret milliarder i 65 A350'ere til levering over de kommende år, og de første er allerede gået på vingerne. Nu indsættes det topmoderne wide-body fly på yderligere syv destinationer, og den 1. september 2025 bliver Oslo den første nordiske hovedstad til at byde flyet velkommen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum