Huspriserne i juli tog et lille nøk op

Del

Salgspriserne på villaer og rækkehuse steg med 0,4 procent fra juni til juli på trods af sommer- og feriesæsonen. Det viser nyeste tal fra Boligsidens Markedsindeks.

Juli bød ikke på store overraskelser på boligmarkedet, hvor feriesæsonen som sædvanlig sætter boligmarkedet lidt ned i gear. Salgsprisen på villaer og rækkehuse blev dog noteret for en stigning på 0,4 procent fra måneden før, mens ejerlejlighederne holdt prisen fra juni måned. Sommerhusene måtte til gengæld tage et fald på to procent.

Huspriserne på niveau med april 2021
Trods svagt stigende priser fra juni til juli ligger den gennemsnitlige salgspris for villaer og rækkehuse stadig et godt stykke under niveauet for sidste år. I juli i år lå salgsprisen per kvadratmeter 6,2 procent lavere end samme måned året før.

”Hvis vi ser på de seneste år, toppede huspriserne i juni 2022. I dag ligger salgspriserne på villaer og rækkehuse på niveau med april 2021. Det er overraskende, at priserne har holdt niveauet, trods de relativt høje renter vi har i dag,” siger Birgit Daetz, boligøkonom og kommunikationsdirektør hos Boligsiden.

Boligkøberne står klar
Mens udbuddet lå stabilt for villaer og rækkehuse i juli, faldt salgstiden til gengæld med 3,1 procent fra juni til juli. I juli tog det 124 dage at sælge et hus, hvis vi ser på gennemsnittet på landsplan.

”Interessen for at købe bolig er der stadig. Salgstiden faldt eller var uændret i samtlige regioner i juli måned, så selvom mange har været på ferie, er der fortsat købere, der er klar til at slå til,” siger Birgit Daetz.

Udvikling i boligpriserne i juli 2023:

Boligtype

Gns. pris (kr. pr. kvm.)

Ændring seneste måned

Ændring seneste år

Villaer og rækkehuse

16.617

0,4 %

-6,2 %

Ejerlejligheder

33.447

0,0 %

-5,3 %

Fritidsboliger

22.322

-0,2 %

-3,8 %

Kilde: Boligsiden

Nøgleord

Kontakter

Har du brug for yderligere kommentarer eller tal for de(n) kommune(r), du dækker. Kontakt kommunikationsdirektør Birgit Daetz, bcd@boligsiden.dk. Telefon: 21210284

Hvem er Boligsiden.dk?
På Boligsiden.dk gør vi det nemt for boligkøbere at finde den bolig, de er på jagt efter. Selskabets aktionærer er ejendomsmæglere, ejendomsmæglerkæder og Dansk Ejendomsmæglerforening. Boligsidens Markedsindeks viser aktuelle nøgletal om boligmarkedet, og statistikkerne er baseret på indberetninger fra samtlige af ejendomsmæglernes boligsalg. Boligsiden.dk udgiver løbende artikler om boligmarkedet på www.boligsiden.dk/nyheder og udsender hver måned en række faste pressemeddelelser med udgangspunkt i udviklingen i handelsaktiviteten, salgspriser, salgstid, nedslag og boligudbud.

Følg pressemeddelelser fra Boligsiden

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Boligsiden

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye