Mad eller energi – hvad skal vi bruge jorden til?

Af Ulrik Larsen

Rundt om i Danmark – ikke mindst i Vestjylland – er der lige nu fuld gang i planlægningen af energiparker med så stor volumen, at der bliver brug for betydelige arealer af landbrugsjord. I Holstebro Kommune er der ønske om cirka 2.500 hektar solceller og knap 70 nye vindmøller. Og det største af projekterne – Megaton nær Tarm – kommer til at inddrage så meget som cirka 4.000 hektar til brug for solceller og vindmøller.

Også Renewable Energy Partnership med bl.a. Novo Holdings i partnerkredsen, investerer heftigt i landbrugsjord. De seneste to år har selskabet således opkøbt cirka 1.700 hektar, og kan ved hjælp af gældsfinansiering investere for mere end 1,5 mia. kr. i landbrugsarealer til vedvarende energiproduktion. Samtidig vil selskabet se på, om fødevare- og energiproduktion kan gå hånd i hånd. Det sker med inspiration fra Frankrig, hvor et energiselskab dyrker hvede mellem solpanelerne og endda har formået at øge kornudbyttet med 2 procent, da panelerne skaber læ.

Grøn selvforsyning er inden for rækkevidde
Megaton-projektet bliver til i et samarbejde mellem selskabet GreenGo Energy og Ringkøbing Skjern Kommune, og forventes at komme til at koste samlet 60 mia. kr. Projektet bliver et af verdens største, og vil kunne levere 30 pct. af Danmarks nuværende energiforbrug.

Også Renewable Energy Partnership satser på landbaseret energi, da vindmøller langt billigere kan sættes op på land end til havs. Selskabet har fået beregnet, at en solcellepark på 1.230 hektar og en vindmøllepark på 5.250 hektar hver kan levere 1 gigawatt strøm, svarende til forbruget i én million husstande. Ifølge selskabets beregninger vil Danmark med hhv. to solcelleparker og to vindmølleparker i det format – sammen med de allerede etablerede anlæg – kunne blive selvforsynende med grøn el.

Der er nærmest en eufori lige nu
Nærmest uden undtagelse møder energiprojekterne dog modstand. Blandt landbrugere er der en bekymring for, at det bliver svært at købe jord, når man skal konkurrere med ressourcestærke energi- og kapitalselskaber. Og naboerne til projekterne er bekymrede for tab af naturværdier, når landskabet sås til med møller og solceller så langt øjet rækker.

Thor Gunnar Kofoed, viceformand i Landbrug & Fødevarer, forstår begge parters bekymring. Han opfordrer både landbrugere og energiselskaber til at tænke sig godt om.

- Lige nu er der nærmest en eufori over at sætte solcelleanlæg op, og mange er villige til at betale nærmest hvad som helst for jorden. Samtidig har energiselskaberne lige nu frit løb med politisk opbakning til at tage overpriser for deres produkt og kan derfor lægge endnu flere penge på bordet, siger Thor Gunnar Kofoed.

- Det kan være udmærket for den enkelte lodsejer, men med udsigt til en fremtid, hvor store dele af Sydeuropa risikerer at blive ørken, så skal vi virkelig overveje, om det er fornuftigt, at vi i Danmark placerer solceller der, hvor der kan dyrkes mad, tilføjer han.

Thor Gunnar Kofoed henviser til RealDanias projekt ’Fremtidens Bæredygtige Landskaber’, hvor landbrug, energisektor, naturorganisationer, lokalsamfund og politikere fra 2014 til 2022 arbejdede på fælles anbefalinger til en jordreform, der skal fremme den grønne omstilling. En af anbefalingerne er at tænke multifunktionelt, så et areal kan bruges til flere formål.

- Det må ikke kun være energiselskabernes interesse for profit, der er driveren. Vi skal stadig lytte til lokalbefolkningerne, ikke mindst i Vest- og Nordjylland, som i dag lever i naturskønne omgivelser, men kan komme til at leve i ”spejlørkner” omgivet af solceller, siger Thor Gunnar Kofoed og fortsætter:

- Det kan godt være, at det samlet set kun drejer sig om en meget lille del af Danmarks areal, der skal inddrages til energiproduktion. Men risikoen er, at lokalsamfund føler sig kørt over, og at der dannes et had til projektet. Derfor gælder det om at inddrage beboerne så tidligt som muligt. Dem, der bor derude, skal fortsat kunne være der.

Grøn udbygning går for langsomt
Den grønne tænketank Concito holdt i april 2023 en konference om anvendelsen af Danmarks arealer. Her var paneldeltagerne enige om, at der lige nu ikke er noget økonomisk incitament til at omlægge landbrugsjord til natur. Til gengæld betaler energiselskaberne godt for at få jord til solceller og vindmøller.

- Vi taler om 1,7 procent af Danmarks samlede areal, der skal bruges til at gøre os selvforsynende med grøn energi. Det skal vi nok nå. Jeg er mere bekymret for tempoet. I første kvartal er der sat 0 megawatt grøn energi op i Danmark, bemærkede Thomas Aarestrup Jensen, kommunikationsdirektør i Green Power Danmark.

De skal rydde op efter sig
Thor Gunnar Kofoed tvivler på, om der på sigt er fornuft i at lade landbrugsjord indgå som ressource i energiproduktion, og efterspørger lovgivning til at sikre, at arealerne kan reetableres.

- En energipark med solceller og vindmøller kommer jo til at producere energi mindre end halvdelen af tiden. Kan jorden så ikke bedre udnyttes til andre formål, for eksempel fødevarer? Når et energiselskab køber jord, bør der i det mindste være en garanti for, at der er penge til at fjerne anlægget igen så der ikke efterlades ødelæggende spor, når det ikke længere kan svare sig at drive energiparken.

Energi- og infrastrukturprojekter skal ligge, hvor der ikke kan dyrkes mad eller er følsom natur, mener Thor Gunnar Kofoed, viceformand i Landbrug & Fødevarer. Foto: Torben Worsøe.