Store landbrugsarealer skal bruges til at producere energi

Af Ulrik Larsen

De store energiparker, der er en del af den grønne omstilling, vil lægge beslag på store dele landbrugsjord. Renewable Energy Partnership har f.eks. opkøbt omkring 1.700 hektar landbrugsjord, som på sigt skal anvendes til energiproduktion med solceller og vindmøller. Og i Vestjylland er flere store projekter på vej.

Øst for Tarm i Ringkøbing-Skjern Kommune vil det danske energiselskab GreenGo Energy placere en kæmpemæssig energipark kaldet Megaton (billedet øverst) med plads til 4.000 hektar solceller og 30 vindmøller. Og længere nordpå, i Idomlund ved Holstebro, vil Ørsted og Skovgaard Energy opføre et stort Power-to-X-anlæg. Projektet, der i første fase skal drives af vindmølle- og solcelleparker, kan blive et af Europas største Power-to-X-anlæg, hvor strøm fra sol og vind omdannes til grønne brændstoffer.

Nye grønne job på vej
Hos Skovgaard Energy, der selv er funderet i det nordvestjyske, ser adm. direktør Niels Erik Madsen ikke blot projektet ved Holstebro som et stærkt element i den grønne omstilling, men også som en løftestang i den lokale erhvervsudvikling. I forbindelse med offentliggørelsen af projektet udtalte Niels Erik Madsen følgende:

- Det er en historisk god dag for erhvervsudviklingen i Midt- og Vestjylland. Med samarbejdet med Ørsted skifter vi alle gear og sætter yderligere tempo på den lokale, nationale og internationale grønne omstilling. Vi er stolte over samarbejdet og over at bidrage til udviklingen.

Hvad med de andre landmænd?
Ved Tarm ventes Megaton-energiparken at skabe mellem 300 og 500 permanente job efter en samlet investering på ca. 60 mia. kroner.

Lokalt har det dog vakt et vist røre, at energiparken kommer til at inddrage i omegnen af 4.000 hektar landbrugsjord. En lokal venstreformand udtalte således, at flere af de landmænd, som ikke afgiver jord til projektet, kommer til at mangle jord til deres animalske produktion, og dermed bliver ladt tilbage med sorteper.

Landboformand: Alle bør få en bid af kagen
Søren Christensen, der er formand for Vestjysk Landboforening, ved ikke, om jorden skal skaffes gennem opkøb eller gennem lejeaftaler. Men han finder det vigtigt, at projektet kommer alle i lokalsamfundet til gode.

- Dem, der skal se på solcellerne og vindmøllerne, skal også have noget ud af det, så det ikke kun er lodsejerne og projektmagerne, der høster en gevinst. Borgerne skal også opleve en gevinst i form af f.eks. leveringssikkerhed og billig el eller varme.

- Jeg blander mig ikke i, om de enkelte landmænd vælger at afgive jord til projektet. Det er op til dem selv. Men skal projektet nå i mål, er det afgørende, at hele lokalsamfundet får noget ud af det.

Vestjysk Landboforening har i projektets høringsfase understreget, at det store solcelleanlæg bør placeres på landbrugsjord, der alligevel skal tages ud af drift.

- Det er afgørende, at der fortsat er plads til at drive landbrug i Ringkøbing-Skjern Kommune. Energi er vigtigt, men det er fødevarer så sandelig også. Vi skal huske, at Danmark er storeksportør af fødevarer til hele verden. I den sammenhæng udgør landbruget i Vestjylland lidt af et spisekammer, bemærker Søren Christensen.

Forståelig bekymring
Line Skovgård Kristensen, der er daglig leder af Nybolig Landbrug Holstebro – Viborg, forstår godt, at produktionslandmænd omkring Tarm kan være bekymrede for, hvordan et så stort projekt vil påvirke markedet for jord.

- Når 4.000 hektar landbrugsjord inddrages til et andet formål, må det påvirke det lokale udbud og formentligt presse prisen op. Det kan blive en udfordring for de landmænd, som skal bruge mere jord, siger hun og fortsætter:

- Vi ligger jo i et område, hvor der er mange energivirksomheder og -projekter. I stort omfang er det landbrugsjord i omdrift, der opkøbes. Vi har selv hjulpet nogle sælgere med at vurdere den tilbudte pris, der som regel ligger lidt over markedsprisen. Vi var med i tre sager sidste år og med den aktivitet, der er på området, forventer jeg, at der vil komme flere projekter, hvor der bliver bud efter landbrugsjord og vores bistand til at vurdere prisen.

Kapitalstærke aktører
Henning Forsberg, der er direktør i Nykredit Mægler, bemærker, at den grønne omstilling kun vil tage yderligere til i styrke i de kommende år, og dermed øge behovet for jord til de nye, store energianlæg.

- Det vil naturligvis være ekstra udtalt i Vestjylland, hvor flere store projekter er på tegnebrættet. Her står kapitalstærke aktører på spring for at finde passende steder at opføre nye anlæg. Derfor forventer jeg også, at vi fremover kommer til at se lokale prisstigninger på landbrugsjord.

Et grønnere Nybolig Landbrug
Hos Nybolig, der sammen med ejendomsmæglerkæderne Estate og &Living er en del af Nykredit Mægler, ønsker man også selv at hjælpe den grønne omstilling på vej. Via energi-og rådgivningskoncernen NRGi har Nykredit Mægler således købt en andel af en vindmølle ved Tagmarken i Thisted. Aftalen sikrer, at strømforbruget i de samlet 330 forretninger – herunder hos alle Nyboligs landbrugsmæglere – nu bliver dækket af grøn strøm.

- Som landets største sammenslutning af ejendomsmæglerkæder har vi en særlig forpligtelse til at bidrage til et grønnere samfund. Vi bilder os ikke ind, at det redder klimaet. Det her er bare et lille bidrag. Men forhåbentlig kan det inspirere andre til at gå samme vej. Kun på den måde kan vi for alvor flytte noget og sikre reel grøn omstilling, siger Henning Forsberg.

Henning Forsberg (t.h.), direktør i Nykredit Mægler, og Jakob Bundgaard, adm. direktør for NRGi Renewables, giver hånd på aftalen, der sikrer, at strømforbruget hos bl.a. alle Nyboligs landbrugsmæglere nu dækkes af dansk vindkraft.