Udlændinge fylder mere i køberkartoteket

Mens op imod 20 pct. af de beskæftigede i landbrug, gartneri og fiskeri er udlændinge, ser det anderledes ud, hvis vi ser på, hvor stor en andel af dansk landbrug, der ejes af udlændinge. Mindre end 3 pct. af landbrugsarealet er på udenlandske hænder, ifølge nyeste opgørelse fra Københavns Universitets Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi.

-Ligesom så mange andre erhverv er landbruget ramt af den aktuelle mangel på arbejdskraft. Derfor er det glædeligt, at der i dansk landbrug er en tradition for at tage praktikanter og medarbejdere ind fra andre lande. For mange udlændinge er det samtidigt værdifuldt at få indsigt i, hvorfor landbruget i Danmark er så effektivt og produktivt, påpeger Henning Forsberg, direktør for Nybolig Landbrug.

-Det er også interessant, at udenlandske landmænd og investorer får øjnene op for mulighederne og potentialet i dansk landbrug. Endnu er deres andel ret beskeden, men flere af vores mæglere melder om stigende interesse fra udlandet og har efterhånden mange udenlandske navne i køberkartoteket, tilføjer han.

Afkast på 3,5 pct. er realistisk
En af dem er Berg Risager, som har Nybolig Landbrug-forretninger i Nordjylland og på Lolland-Falster/Sjælland.

-Lige nu får vi henvendelser fra udenlandske investorer og fonde, som ønsker at købe 300-500 hektar jord med henblik på udlejning. Det er primært hollændere og tyskere, men vi har også to-tre interessante aktører fra Norge, som kigger efter investeringsmuligheder.

Investorerne forventer et afkast på minimum 3,5 procent, og det er bestemt også realistisk, mener Berg Risager.

-Jeg har før solgt 300 ha til en norsk investor, og det har givet så godt udbytte, at han er varm på at købe mere, siger han.

Også på Lolland-Falster er der stor udenlandsk interesse for at købe jord, selv om det er til ha-priser på 250.000 til 300.000 kr.

-Du kan sige, at bagsiden af medaljen er, at de unge, som skal etablere sig, ikke kommer til fadet, når der er pengestærke udlændinge på spil. Men vi ser også en tendens til, at de dygtige unge knytter sig til en investor, hvor den unge så bliver driftsleder eller medejer af selve produktionsanlægget. Det kan være en god løsning for mange unge, som dermed ikke belastes af jordkøb, bemærker Berg Risager.

Hollandsk uro øger interessen
Morten Jacewicz, som er indehaver af Nybolig Landbrug Tønder, oplever qua nærheden til Tyskland en konstant interesse fra tyske landmænd. Lige nu er den ekstra stor, da den tyske jordpris ligger højt, og landmænd, som har brug for mere jord, kigger derfor på den danske side af grænsen. Så når han får en ejendom til salg, kan det lige så godt være en tysker som en dansker, der slår til.

-Hollændere er gennem de seneste årtier kommet hertil i ret stort antal. Lige nu mærker vi en endnu større interesse på grund af den aktuelle uro i Holland, hvor landmændene føler, at regeringen forsøger at presse erhvervet ud. Det har ført til nogle ret voldsomme demonstrationer.

-En god del af de hollændere, som får solgt deres ejendom, vender blikket mod Danmark med en forventning om, at de har bedre chance for at drive produktionslandbrug her. Som regel har de også en solid egenkapital med, fordi jordpriserne er langt højere dernede, siger Morten Jacewicz.

Traditionelt har hollændere købt kvægejendomme, men over de seneste år har Nybolig Landbrug Tønder også haft købere fra Holland til planteavlsbedrifter og ejendomme med specialproduktioner som grøntsager og blomsterløg.

Hollænder: Derfor blev det Danmark
Jan Schouten er en af de hollændere, som Morten Jacewicz har været med til at få etableret i Danmark. Oprindeligt kom han til Sønderjylland som medhjælper på en kvægejendom. Da det lå i kortene, at hans storebror skulle overtage familiebedriften derhjemme, valgte Jan Schouten og hans hustru, Marieke, at slå sig ned i Danmark.

I 2017 købte de, via Nybolig Landbrug Tønder, en bedrift med 200 malkekøer og 125 ha jord ved Toftlund. Det er siden udviklet til 206 ha jord inkl. forpagtning, 280 malkekøer og 200 ungdyr, som parret passer sammen med fire medarbejdere.

-Vi valgte Danmark fremfor Holland, fordi vi så bedre muligheder for at etablere os her. Vi arbejdede først på en kvægejendom i nogle år. Det gav os en god indsigt i de danske forhold, og vi var rundt og se på flere ejendomme, før vi købte denne her. Vi havde i den fase god støtte fra et hollandsk vennepar, som havde boet her i flere år, ligesom Morten og Bjarne Jacewicz fra Nybolig Landbrug var os meget behjælpelige, fortæller Jan Schouten.

Råd: Kom op og se jer omkring
Også han mærker stigende interesse for dansk landbrug fra hollandske kolleger, ikke mindst udløst af de aktuelle uroligheder, hvor motorveje blokeres af traktorer.

-Det er ret vildt, hvad der foregår. Jeg er i tæt kontakt med min familie dernede. På den mere fredelige front viser bønderne deres utilfredshed med regeringen ved at flage med det hollandske flag vendt på hovedet.

Jan Schoutens råd til hollandske landmænd, som overvejer at flytte til Danmark, lyder:

-Kom op og kig. Lad være med at tage for hurtige beslutninger. Snak med nogle, som har været her i flere år. Hvis I vil slå jer ned i Danmark, så begynd med at være ansat og lær sproget. Det er nemmere at etablere dig, når du kan tale og forstå dansk. Du vil måske opleve det som en tilbageskridt at gå fra at være selvstændig til at være ansat, men for os var det en god måde til at lære forholdene at kende, og det kan det også være for andre.

Udenlandske medarbejdere er en berigelse
To af Jan Schoutens medarbejdere er praktikanter fra Brasilien og Indien. Ikke de mest typiske lande at rekruttere medarbejdere fra. Men ifølge Lone Andersen, viceformand i Landbrug & Fødevarer, har erhvervet altid formået at tiltrække medarbejdere fra hele verden.

-Lige nu er der jo meget fokus på Ukraine og flygtningene herfra. En stor del af dem har fået job i landbruget, men vi har jo i forvejen en god relation til ukrainere, fordi de ligner os kulturelt, er interesserede og meget dygtige. De falder godt ind på arbejdspladsen.

Lone Andersen har som formand for Uddannelsesudvalg for landbrug fokus på, at også unge danskere tiltrækkes til erhvervet. Hun glæder sig over, at landbrugsuddannelserne over de seneste tre år har haft 19 pct. stigning i tilgangen. Men udenlandske medarbejdere er stadig et must og er også en berigelse, påpeger hun.

-Det er engagerede mennesker, som gerne vil tage et spring for at blive dygtigere. De kommer for at blive inspireret. De ved, at vi er langt fremme med teknologiske løsninger, og at vi gerne deler vores viden. På den måde kan de vende tilbage og være med til at udvikle landbruget i deres hjemlande.

Lone Andersen glæder sig over, at nogle af de udenlandske praktikanter – ligesom Jan Schouten – vælger at slå sig ned i Danmark.

-Det beriger vores erhverv og kultur. Lige nu føler en del hollandske landmænd nok, at de nærmest bliver jaget ud af deres eget land. Det er dygtige og professionelle mennesker, og de skal være velkomne her og kan helt sikkert bidrage til den fortsatte udvikling af dansk landbrug.