Efter corona: Livet på landet er blevet en eftertragtet vare

Landlige rammer med højt til himlen, tæt på naturen og god plads indenfor. Det er ifølge direktør i Nybolig Landbrug, Henning Forsberg, en kombination, der tiltaler flere og flere.
-Vores mæglere melder om et rigtig godt salg af mindre landbrugsejendomme. En udvikling, der især har taget fart under og efter corona. Det er som om, at pandemien har givet mange et nyt syn på tilværelsen og lyst til at udleve drømmen om livet på landet med plads til lidt dyrehold, blive selvforsynende fra haven eller udfolde sig i bygninger med plads til fritidsinteresserne, siger Henning Forsberg.
Udlev den indre bonderøv
Hos Nybolig Landbrug i Holstebro er der printet købsaftaler i lange baner det seneste år. Ifølge indehaver Thomas Lykkeberg har mange, under nedlukningen, fundet ud af, at de kunne komme ud i rammer til at dyrke deres egne og børnenes interesser. Om det så er at have en hest, gå på jagt, køre motocross eller bare komme ud, hvor man kan gå på græsset en sommermorgen i nattøj og med en kop kaffe i hånden uden at genere naboen.
-Nogle vil også udleve den indre bonderøv og blive selvforsynende. Det kan være familier, som kommer fra helt andre egne af lande - ofte børnefamilier med energien til at passe lidt dyr. I den lidt mere modne alder ser vi også købere, som leder efter noget, hvor flere familier kan bo sammen, fortæller Thomas Lykkeberg.
Nedlukning har gjort os mere mobile
Hos Nybolig Landbrug Gustav Winther A/S i Randers er indtrykket, at mange har fået lyst til at bo på landet, tæt på natur med mulighed for fordybelse. Det er folk i alle aldre, men med overvægt af yngre.
-Vi har også ældre landmænd, som har solgt deres gård og vil have noget mindre til deres seniorliv, men ikke er klar til at flytte i parcelhus. Eller erhvervsdrivende, som er ude efter plads til deres virksomhed. Derfor er det også vigtigt, at bygningerne er i god stand og nemt kan ombygges til andre formål, om det så er til lager, produktion eller måske en gildesal, siger Gustav Winther.
Han tilføjer, at mange af dem, som køber en landejendom, har en relation til egnen. Omkring de større byer opleves der også et større ønske fra en del af befolkningen om at komme ud på landet og tættere på naturen.
-Under nedlukningerne er vi blevet mere åbne over for at kunne arbejde hjemmefra. Det gør også, at flere flytter på landet, da en del har fået nemmere ved at arbejde på distancen, bemærker Gustav Winther.
Beliggenhed tæller også her
Begge ejendomsmæglere slår fast, at en ejendom, der sælges som fritidslandbrug eller beboelse, helst skal være med en overskuelig bygningsmasse uden store produktionsbygninger.
-Bedst er det, hvis udbygningerne er lige til at bruge uden at skulle istandsættes fra a til z. Er der et større staldkompleks kan det med fordel overvejes at fjerne nogle af de overflødige gamle driftsbygninger, så ejendommen ændrer sig fra produktions- til lystejendom, påpeger Thomas Lykkeberg.
-Også i dette segment er beliggenhed en kæmpe faktor. De ejendomme, der ligger godt, kan altid omsættes. Mange sælger vi inden for den første måned, men vi har også fået ryddet godt ud blandt de gamle travere, siger han.
Gustav Winther nævner også beliggenhed som et afgørende søgekriterie for køberne.
-Men hvad der er en god beliggenhed, afhænger også af, hvor køberne er i deres liv. Er der børn, skal der ikke være langt til børnehave, skole og sport. Vil man på landet, fordi man er til jagt, så skal arealet have en vis størrelse. Vi ser også enkelte tilfælde, hvor beliggenheden betyder alt, og hvor de eksisterende bygninger rives ned for at bygge nyt.
Vi er blevet mere fleksible
Sælgerne er som oftest landmænd, men efterhånden er der også fritidsejendomme, der nu sælges for anden eller tredje gang.
-Vi får ejendommene til salg, når folks behov ændrer sig. Det kan være, når børnene er flyttet hjemmefra, interessen for dyr er forsvundet, eller man bare har lyst at prøve noget andet. Folk er blevet bedre til at tilpasse sig efter deres behov, siger Thomas Lykkeberg.
Billeder

Information om Nybolig Landbrug
Hos Nybolig Landbrug er vi specialister i at rådgive vores kunder om køb og salg af landbrugsejendomme. Vi kender landbrugsmarkedet særdeles godt – både lokalt og på landsplan – og dækker alle ejendomstyper. Det gælder alt lige fra produktionsejendomme og planteavlsgårde over fritids- og lystejendomme til speciallandbrug, skovbrug og landbrugsjord.
Følg pressemeddelelser fra Nybolig Landbrug
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Nybolig Landbrug
Sjællandsk landbrug solgt for over 100 millioner1.5.2025 10:19:37 CEST | Pressemeddelelse
Indimellem koster det en bondegård at købe et landbrug. Hømgården nær Ringsted er netop blevet solgt i den hidtil største landbrugshandel i 2025. Berg Risager fra Nybolig Landbrug har sammen med sit team stået for salget. Køberen er landmand Anders Frandsen fra Borup, som med handlen erhverver i alt 392 hektar dyrkbar jord fordelt på tre matrikler.
Dansk landbrug ved en skillevej: Skal prisen på landbrugsjord op eller ned?25.4.2025 12:45:02 CEST | Pressemeddelelse
Er det nu, du skal sælge din ejendom? Få eksperternes bud på, hvordan bl.a. den grønne trepartsaftale og interessen fra eksterne investorer kommer til at påvirke jordpriserne fremover.
Etableringsstøtte er en vigtig håndrækning til de unge20.4.2025 12:42:05 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag den 23. april udløber fristen for unge landbrugere og gartnere til at søge etableringsstøtte.
Line er landet på rette hylde25.11.2024 14:49:03 CET | Pressemeddelelse
Som landbrugsmægler hos Nybolig Landbrug Holstebro – Viborg kan Line Skovgård Kristensen forene flere af sine kompetencer og interesser.
En aftale, der vil forandre vores landbrugsland2.10.2024 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den nyligt indgåede grønne trepartsaftale indfører en afgift på landbrugets drivhusgasudledninger og udtager 15 procent af den samlede landbrugsjord. Læs her, hvordan en landmand, en långiver, en politiker og en landbrugsmægler vurderer implikationerne for fremtidens danske landbrug.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum