Nybolig Landbrug

Der bliver længere mellem de danske juletræesproducenter

Del
Efter en lang periode med faldende priser, begynder markedet nu at vende. Men samtidig er producenterne ramt af stigende omkostninger.

Lige som landbruget generelt er også den danske juletræsbranche ude i en markant strukturændring med færre, men større bedrifter. Ifølge nye tal fra Danmarks Statistik er der i år 2.565 bedrifter, hvor der produceres juletræer og pyntegrønt. For fem år siden var der 3.176.

Altså er næsten hver femte producent stoppet siden 2017. Men det samlede areal med juletræer og pyntegrønt er faktisk steget en anelse - cirka 450 ha - til nu 21.954 ha.

Ikke kun afstanden mellem producenterne bliver større; det gør afstanden mellem træerne også, oplyser Claus Jerram Christensen, direktør i brancheforeningen Danske Juletræer. Derfor falder produktionen i disse år, selvom det dyrkede areal er øget med 450 ha.

Han tilføjer, at der – ligesom i det øvrige jord- og skovbrug – er behov for generationsskifte, da gennemsnitsalderen er relativ høj blandt producenterne.

-Der er også generationsskifte i gang de steder, hvor nogen er klar til at tage over. Men generelt mangler vi tilgang af nye producenter. Nok fordi de seneste otte-ti år ikke har været de lyseste for branchen, konstaterer Claus Jerram Christensen.

Nu vender priserne endelig
Priserne på juletræer har været faldende, siden de toppede for cirka ti år siden. Det er nu en ret normal cyklus, og han ser frem til en lysning, hvad angår priser, da udbuddet af træer falder.

Sidste år steg eksportpriserne på juletræer med en lille femkrone. I år er der også meldinger om, at nogle producenter får mere for træerne. Det kan Claus Jerram Christensen ikke udtale sig om, men han bekræfter, at der efter flere år med for stort udbud nu er sket en markedstilpasning, så udbuddet er aftagende.

-Så forhåbentligt er det om føje år igen en god forretning at dyrke juletræer. Men lige nu er producenterne presset af stigende priser på hjælpestoffer, løn, brændstof, net og paller. Og da det i forvejen er ret omkostningstungt at starte en produktion op, og der går seks-syv år, inden du begynder at få indtægter, er det logisk nok, at tilgangen af nye producenter lader vente på sig.

-Det er ærgerligt, for danske juletræer har et godt ry, der gør os i stand til at eksportere mere end 10 millioner træer om året. Vi er verdens største eksportør, og hvis bare prisen kan komme op på samme niveau som for ti år siden, hvor grossisterne gav 120 kr. for en nordmannsgran, så er produktionen virkelig interessant og attraktiv, bemærker Claus Jerram Christensen.

Tiltrængt prisstigning
Midtjylland er med knap 1.000 bedrifter den mest juletræstætte region i Danmark. Hos Nybolig Landbrug Gustav Winther A/S i Randers vil det glæde indehaveren, hvis det holder stik, at producenterne er begyndt at få mere for træerne.

-Der har jo været langt mellem lyspunkterne de seneste år, og mange producenter er ramt på økonomien. Når man tænker på, at omkostningerne er steget betragteligt, er det kun positivt, hvis priserne på juletræer nu er vendt, så vi kan fastholde denne gode danske produktion af fine og sunde juletræer, siger Gustav Winther.

Direktør Henning Forsberg, Nybolig Landbrug, håber, at en vending i prisudviklingen kan styrke interessen for at erhverve ejendomme, hvor produktionen af juletræer allerede er i drift. En ny ejer undgår dermed at vente de seks- syv år, det tager for at nyplantet træ at blive stort nok til at kunne fældes.

Billeder

Information om Nybolig Landbrug

Nybolig Landbrug
Nybolig Landbrug
Nørregade 49
1165 København K

4455 6300

Hos Nybolig Landbrug er vi specialister i at rådgive vores kunder om køb og salg af landbrugsejendomme. Vi kender landbrugsmarkedet særdeles godt – både lokalt og på landsplan – og dækker alle ejendomstyper. Det gælder alt lige fra produktionsejendomme og planteavlsgårde over fritids- og lystejendomme til speciallandbrug, skovbrug og landbrugsjord.

Følg pressemeddelelser fra Nybolig Landbrug

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Nybolig Landbrug

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye