International kunstner kommer til Vestkysten: Sætter fokus på stigende vandstand med dansk-boliviansk husbåd
Med værket Husbåd til Ho sætter den prisvindende britiske kunstner Simon Starling fokus på de udfordringer og konsekvenser, fremtidens stigende vandstand skaber. Fire bolivianske sivbådebyggere og to tagtækkere fra Danmark og Canada skal hjælpe med at realisere det fascinerende hybridværk.

KUNST
Den 14. august begynder konstruktionen af Simon Starlings kunstværk Husbåd til Ho ved Vadehavet i Ho.
Her forenes land og hav, når ældgamle håndværksteknikker fra bolivianske sivbådebyggere og danske tækkere mødes i skabelsen af en utraditionel husbåd. Alt efter vejr og tidevand vil kunstværket opleves som et landfast tækket hus eller en flydende sivbåd.
Husbåd til Ho bliver dermed en fortælling om den flydende grænse mellem land og vand, der netop opleves ved Vadehavet, hvor tidevandet er den dominerende naturkraft. Gennem 12 måneder skal kunstværket formidle naturen i området og de udfordringer, der er forbundet hertil.
Oplev det tværkulturelle byggeri på tæt hold
Husbåd til Ho bygges ved byskiltet i Ho, hvor den efterfølgende udstilles på en nærtliggende mark. Derfor kan interesserede dagligt følge med i opbygningen i perioden den 14. august til den 29. september:
- 14. august til 5. september: Sivbåden bygges af fire bolivianske sivbådebyggere.
- 11. september til 15. september: Tagkonstruktionen bygges og dør og vinduer isættes.
- 18. september til 29. september: Tækkerne lægger stråtaget.
Datoen for indvielsen af Husbåd til Ho offentliggøres senere.
Land og hav forenes gennem ældgamle teknikker
Med Husbåd til Ho mødes sivhåndværk fra hver sin ende af verdenen, når husbåden skabes ud fra teknikker, der bruges i både sivbådebygning og tækning. Byggeri med siv er et helt særligt håndværk, som har en lang tradition bag sig.
De første stråtækte huse i Danmark blev bygget i den yngre stenalder, og selvom stråtag med tiden er udfaset fra byerne, er det fortsat en populær byggeteknik på landejendomme. Derfor findes der fortsat mange eksempler på den traditionelle tækkestil - også i Ho.
De ældste sivbådsrester dateres omkring 7000 år tilbage. Traditionen holdes i live af bådebyggere ved Titicacasøen i Andesbjergene i Bolivia og blandt fiskere langs Perus Stillehavskyst.
Citat
Mads Sørensen, borgmester i Varde Kommune:
"Varde Kommune og Vestjylland markerer sig for alvor på det kulturelle og kunstneriske landkort denne sensommer med Wadden Tide-udstillingen på stranden i Blåvand og Simon Starlings nye værk Husbåd til Ho. Det er vi stolte af, og jeg glæder mig til at se resultatet af det tværkulturelle samarbejde, hvor sivbådebyggeri møder tagtækning i formidlingen af Vadehavets kraftfulde natur og fremtidens klimaudfordringer."
Simon Starling, kunstneren bag Husbåd til Ho:
"Fanget mellem land og hav bliver Husbåd til Ho en profeti, et arklignende fartøj og resultatet af et tværkulturelt samarbejde og udveksling af teknikker mellem danske tagtækkere og bolivianske sivbådebyggere. Den 12. august byder vi Juan Carlos Arratia Esteban, Grover Arratia Esteban, Cesar Sergio Arratia Esteban og Celso Arratia Corani fra Titicacasøen i Bolivia velkommen til Danmark. Her vil de sammen med mig og de lokale tækkere Bjarne Johansen og Jeff Brankley arbejde for at realisere dette ambitiøse hybridværk: En husbåd, der er halvt traditionel boliviansk sivbåd og halvt dansk landlig arkitektur."
Fakta
- Husbåd til Ho er finansieret og bestilt af Statens Kunstfond og Varde Byråds Kunstudvalg, der har bevilget henholdsvis en million kroner og 400.000 kroner til projektet.
Om Simon Starling
- Simon Starling (1967) er en Turnerprisvindende, britisk multikunstner bosat i København.
- Husbåd til Ho er en fortsættelse af interessen for forholdet mellem arkitektur og bådebyggeri, hvor han tidligere har skabt værkerne: Blue Boat Black (1997), Autoxylopyrocloboros (2006) og Project for a Rift Valley Crossing (2015)
Samarbejdspartnere
- Sivbåden bygges af familien Esteban fra Bolivia, der driver museet og håndværkscentret Museo de Balsas de Totora på breden af Titicacasøen.
- Tækkearbejdet udføres af Danmarks første eksaminerede tækkemand Bjarne Johansen og canadiske Jeff Brankley.
- Supplerende snedkerarbejde udføres af Blåvand/Ho Tømrer- og Snedkerforretning.
Kontakter
Mads SørensenBorgmester i Varde Kommune (V)
Tlf:21 26 81 53masp@varde.dkRikke BernhardKommunikationsmedarbejder
Tlf:21 83 71 89ribe@varde.dkBilleder

Om Varde Kommune
- 52 km sandstrande.
- UNESCO Verdensarv (Nationalpark Vadehavet).
- Tre garnisoner (Oksbøl, Varde og Nymindegab).
- En del af Destination Vesterhavet.
Følg pressemeddelelser fra Varde Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Varde Kommune
Frivillige veteraner gør klar til grønlændervendinger blandt kampvogne og eksplosioner26.6.2025 10:32:27 CEST | Pressemeddelelse
Når mere end 30.000 gæster lægger vejen forbi Åben Hede for at se Hærens militære isenkram, kan de også prøve deres evner af i en kajak på den vestjyske hede.
Ny kommunaldirektør i Varde Kommune24.6.2025 21:11:09 CEST | Pressemeddelelse
Varde Kommune ansætter Karoline Klaksvig som ny kommunaldirektør.
Nu er programmet klar: Tag familien med til togfestival i Varde19.6.2025 12:21:47 CEST | Pressemeddelelse
Den vestjyske længdebane fylder 150 år, og det fejres lørdag den 23. august med en stor togfestival i Varde. Programmet byder på musik, oplæg og sjove aktiviteter for alle.
Ny rabataftale skal lette hverdagen for soldater i Varde Kommune12.6.2025 09:25:51 CEST | Pressemeddelelse
Soldater i Varde Kommune kan fremover få rabat ved lokale forretninger, caféer og restauranter, som har tilmeldt sig den nye rabatordning ”Vi støtter soldaterne i Varde Kommune”.
Direktør i Varde Kommune har fået nyt job24.4.2025 11:08:32 CEST | Pressemeddelelse
Britta Boel stopper som direktør for Børn, Læring og Job for at blive direktør for Børn og Unge i Vejle Kommune. Konstituering af direktionen i Varde Kommune er på plads.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum