Frihedsmuseet

Augustoprøret: For 80 år siden gik midtjyderne til kamp mod tyskerne

Del

Det kom til omfattende strejker og gadekampe mod besættelsesmagten, da indbyggerne i Århus og andre midtjyske byer i august 1943 gjorde oprør. Urolighederne spredte sig og førte til, at den danske samarbejdspolitik brød sammen den 29. august.

Lukkede butikker, strejkende offentlige ansatte, voldelige sammenstød med tyske soldater og ophidsede folk i gaderne.

’Tyskerpiger’ blev forfulgt og tyskvenlige butikker ødelagt.

Det gik ikke stille for sig i Århus og flere andre midtjyske byer i løbet af august 1943 – midtjyderne gjorde nemlig oprør mod den tyske besættelsesmagt.

Oprøret spredte sig til flere andre byer i Danmark. Den tyske krigslykke var vendt, og det gav midtjyderne mod til at gå til kamp.

Det er i denne måned 80 år siden, det folkelige oprør mundede ud i én af besættelsestidens mest skelsættende begivenheder: Samarbejdspolitikkens ophør den 29. august 1943, hvor den danske regering trådte tilbage.

”Der er et før og et efter 29. august 1943. Efter samarbejdspolitikkens sammenbrud ændrede danskernes hverdag sig markant. Modstanden tog til, og besættelsesmagten begyndte at gå langt hårdere til værks mod befolkningen,” siger Mai Stenbjerg Jensen, der er museumsinspektør på Frihedsmuseet.

Efter Augustoprøret var intet længere som før

Den folkelige opstand er siden blevet kaldt Augustoprøret, og fik den tyske besættelsesmagt til at stramme grebet om Danmark.

De krævede undtagelsestilstand med blandt andet indførelse af dødsstraf for sabotage, udgangsforbud og indskrænkelse af forsamlingsfriheden. Det nægtede den danske regering, der derfor trådte tilbage.

Det førte til, at besættelsesmagten indførte militær undtagelsestilstand i Danmark, og danskerne gik nu en mere voldelig og uforudsigelig tid i møde. Modstandskampen og sabotageaktionerne tog til, og tyskerne svarede igen med tortur, clearingdrab og terroraktioner.

Samarbejdspolitikkens sammenbrud førte også til en anden af besættelsestidens skelsættende begivenheder – nemlig aktionen mod de danske jøder i oktober 1943.

Fortiden kan stadig opleves

På Frihedsmuseet er der udstillet forskellige genstande, som viser konsekvenserne af den sammenbrudte samarbejdspolitik som følge af Augustoprøret – blandt andet en af de fiskerkuttere, der sejlede danske jøder i sikkerhed i Sverige under jødeaktionen. Og Gestapos torturinstrumenter, som blev brugt i forbindelse med den stadig mere hårdhændede behandling af danskere, der gik til modstand.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Links

Om Frihedsmuseet

Frihedsmuseet er museet for Danmarks modstandskamp under besættelsen i 1940-45.

Frihedsmuseet fokuserer på valget om at gå til modstand – og overskride den grænse, modstandskampen var i samtiden.

Følg pressemeddelelser fra Frihedsmuseet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Frihedsmuseet

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye