Dansk Ejendomsmæglerforening

Alt for lang sagsbehandlingstid på nye boliger: Sjællandske kommuner overholder ikke aftale

Del

Sagsbehandlingstiden for enfamiliehuse varierer meget fra kommune til kommune. Fra to uger i Faxe til mere end 18 uger i Holbæk. Tallene viser, at det kun er tre kommuner i Region Sjælland, der overholder aftalen om sagsbehandlingstid.

Der er stor forskel på kommunerne i Region Sjælland, når det kommer til sagsbehandlingstider for enfamiliehuse. Mens familier skal vente meget, meget længe i nogle kommuner, så er andre kommuner hurtigere til at få sagen afsluttet. Det viser data fra KL’s servicemålsstatistik.

Værst ser det ud i Holbæk, Solrød, Roskilde og Odsherred Kommune, hvor den gennemsnitlige sagsbehandlingstid spænder fra 127 til 101 dage. Samtidig er sagsbehandlingstiden steget i de fire kommuner.  

Faxe Kommune er helt i front med en gennemsnitlig sagsbehandlingstid for et enfamiliehus på 14 dage.  

“Tallene viser tydeligt, at ventetiden på at få behandlet sin byggesag varierer meget fra kommune til kommune. Det bliver i mange tilfælde en flaskehals for de borgere, der gerne vil udvide eller bygge nyt. Det må kunne gøres bedre,” siger direktør i Dansk Ejendomsmæglerforening, Ole Hækkerup.  

En unødig lang proces: indfør klima-fasttrack  

I 2015 indgik regeringen og KL en aftale om et fælles servicemål. Aftalen skulle være med til at sikre, at sagsbehandlingstiderne ikke bliver trukket i langdrag. Max 40 dage må en kommune bruge på sagsbehandling af enfamiliehuse, hvis den skal leve op til servicemålet. Det er der kun tre kommuner i regionen, der lever op til: Ringsted, Vordingborg samt Faxe Kommune. 

Det er en kompleks proces at få opført et nyt hus, og derfor er det afgørende, at der er mindst muligt bureaukrati, så processen fra ansøgning til godkendelse ikke bliver unødigt lang.  

Det er spildtid, og al den ventetid koster. Derfor anbefaler Dansk Ejendomsmæglerforening, at politikerne kigger på at lave et fasttrack-system. Hvis en byggesag indeholder klimatiltag ud over, hvad der kræves i byggeloven, så skal sagsbehandlingstiden holdes under 30 dage.  

“Et klima-fasttrack for byggesager vil betyde, at borgerne oplever kortere sagsbehandlingstid, og samtidig bliver man som bygherre motiveret til at tænke mere klimavenligt. På den måde slår man to fluer med et smæk,” siger Ole Hækkerup.  

Det vil sikre en mere effektiv byggeproces og samtidig gavne klimaet.  

Sagsbehandlingstid i 2021 samt 2022 i kommunerne i regionen 

Kommune 

2021 (dage) 

2022 (dage) 

Holbæk Kommune 

115  

 127  

Solrød Kommune 

76  

 110  

Roskilde Kommune 

89  

 109  

Guldborgsund Kommune 

73  

 107  

Odsherred Kommune 

71  

 101  

Slagelse Kommune 

58  

 94  

Stevns Kommune 

71  

 85  

Greve Kommune 

75  

 84  

Lolland Kommune 

37  

 78  

Kalundborg Kommune 

142  

 68  

Køge Kommune 

65  

 68  

Næstved Kommune 

43  

 56  

Lejre Kommune 

64  

 48  

Sorø Kommune 

52  

 46  

Ringsted Kommune 

26  

 40  

Vordingborg Kommune 

37  

 29  

Faxe Kommune 

11  

 14  

Gennemsnit hele regionen 

58 

62 

Nøgleord

Kontakter

Om Dansk Ejendomsmæglerforening

Dansk Ejendomsmæglerforening er brancheorganisation for ca. 90% af landets ejendomsmæglere. Vi arbejder for et velfungerende og trygt boligmarked og varetager i det daglige ejendomsmæglernes politiske interesser.

Vi yder mæglerfaglig rådgivning til vores medlemmer, driver kursusvirksomhed og står for meget af medlemmernes efteruddannelse. Derudover publicerer vi løbende statistikker og analyser, som giver et indblik i udviklingen på boligmarkedet.

Følg pressemeddelelser fra Dansk Ejendomsmæglerforening

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dansk Ejendomsmæglerforening

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye