Gigantiske 715 millioner kroner i puljen: Dansk vinder kan blive historisk
Danmarkshistoriens næststørste lotterigevinst nogensinde er på spil i Eurojackpot i aften: Der er hele 715.000.000 kroner i førstepræmiepuljen ved aftenens trækning – og hvis der ikke findes en vinder, så kan rekorden blive tangeret på tirsdag.

I aften kan en heldig vinder gå over i historien, hvis førstepræmiepuljen i Eurojackpot bliver vundet af en dansker: Det vil i så fald være danmarkshistoriens – suverænt – næststørste lotterigevinst nogensinde.
715.000.000 kroner – plus det løse. Det er omtrent 35 millioner kroner mindre end alletiders største danske gevinst på 750 millioner, der blev vundet i Blåvand sidste sommer, men det er stadig så mange penge, at det næsten ikke er til at forstå.
Hos Danske Spil drømmer man om at få lov at udbetale gevinsten til en dansker:
”Her hos Danske Spil krydser vi altid fingre for, at pengene går til en dansker, når vi nærmer os de her kæmpepuljer. Det sker selvfølgelig ikke hver gang, men indtil videre er det da sket 11 gange, at førstepræmien i Eurojackpot er havnet her i landet – så naturligvis kan det ske igen. Og jeg tror faktisk, at det føles - næsten - lige så godt at få lov at udbetale pengene, som at vinde dem selv. Vi glæder os i hvert fald umanerligt meget til næste gang, som vi håber, allerede er i aften,” siger Malene Mølgaard, administrerende direktør hos Danske Lotteri Spil, der står bag Eurojackpot i Danmark.
Man kan spille med i fredag aftens trækning om de 715 millioner kroner indtil klokken 19.
De 11 danske Eurojackpot-førstepræmier
1. 750.000.000 Eurojackpot, 2022 (Region Syddanmark)
2. 315.009.958 Eurojackpot, 2015 (Region Hovedstaden)
3. 310.785.127 Eurojackpot, 2021 (Region Sjælland)
4. 210.688.619 Eurojackpot, 2018 (Region Sjælland)
5. 148.183.435 Eurojackpot, 2017 (Region Nordjylland)
6. 135.177.015 Eurojackpot, 2012 (Region Hovedstaden)
7. 114.000.000 Eurojackpot, 2017 (Region Hovedstaden)
8. 107.000.000 Eurojackpot, 2022 (Region Syddanmark)
9. 69.678.692 Eurojackpot, 2021 (Region Sjælland)
10. 63.287.630 Eurojackpot, 2023 (Region Sjælland)
11. 63.257.880 Eurojackpot, 2017 (Region Sjælland)
Om Eurojackpot
Eurojackpot er det store, europæiske lotteri, hvor deltagere fra 17 lande udover Danmark siden 2012 har kunnet drømme om at vinde de allerstørste præmier. Der er trækninger hver tirsdag og fredag, og puljen varierer fra minimum 63 millioner kroner til maksimum 750 millioner kroner. Den højeste, danske gevinst blev vundet i sommeren 2022, hvor en Eurojackpot-kupon købt i Meny i Blåvand således gjorde en heldig dansker 750 millioner kroner rigere.
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Folket i tvivl som aldrig før: Hvad vil kongen sige?20.12.2025 09:45:00 CET | Pressemeddelelse
Danske Spil melder om større spredning end normalt i danskernes gæt på, hvad kongens nytårstale vil indeholde. ’Søens folk’ stadig langt nede på listen på Oddset.
Mindst 25 danskere bliver millionærer første juledag19.12.2025 08:29:42 CET | Pressemeddelelse
Sjappet jul: Første juledag regner det med millioner, når Danske Spil uddeler 25 ekstra gevinster á 1 million kroner i Det Store Jule Lotto. Det er – sammen med Påske Lotto – årets største millionærchance i Lotto.
Danske Spil sender over 10 millioner ud til heldige danskere15.12.2025 09:49:15 CET | Pressemeddelelse
Millionerne rullede lystigt af sted i Danske Spils lotterier i sidste uge. Både Lotto og Eurojackpot gjorde danskere til millionærer. Se her, hvor gevinsterne landede.
Svært at finde grimasse, der kan passe: - vinder million i Lotto på vej til skæld ud-møde13.12.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
’Tab og vind med samme sind,’ siger man: Men det kan godt være svært at være sur, når man lige har vundet en million i Lotto…
Det ser sort ud med hvid jul - men 94% af danskerne tror på at sneen vil falde11.12.2025 09:05:00 CET | Pressemeddelelse
På Oddset kan danskerne som sædvanligt gætte med på, om vi får hvid jul i år – der er nærmest intet, der tyder på det, men Danske Spils kunder er traditionen tro meget optimistiske.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum