Medlemsejede forsikringsselskaber tager til Norditalien for at hjælpe danske bilejere
STRANDEDE BILER MED HAGLSKADER: Hundredvis af danske biler og campingvogne står fortsat i Norditalien efter uvejret ved Gardasøen i slutningen af juli måned. Køretøjerne venter på at komme hjem for at blive repareret på værksteder i Danmark, hvorefter køretøjerne igen kan blive genforenet med deres ejere. En proces, som organisationen Taksatorringen nu vil forsøge at fremskynde med et nyt tiltag.

Taksatorringen har nu valgt at sende to taksatorer til Verona i Italien for at vurdere omfanget af bilernes skader. Spørgsmålet er, om de kan repareres eller om der er tale om totalskadede biler. Ved at vurdere skaderne på stedet i Italien bliver arbejdet hjemme i Danmark hurtigere, når først bilerne er retur.
– Situationen i Norditalien er presset på grund af de mange skader, og det betyder, at tingene ikke går som hurtigt, som vi ønsker. Vi er til for medlemmerne af forsikringsselskaberne, og vi vil derfor forsøge at fremskynde processen ved at få opgjort omfanget af skaderne i Italien i stedet for at vente på, at bilerne kommer retur til Danmark. Jo hurtigere vi får opgjort skaderne, jo hurtigere kan vi få skaderne repareret på værksteder hjemme i Danmark.
Det fortæller cheftaksator Jan Lykholt fra foreningen Taksatorringen, som står for at håndtere skader på motorkøretøjer for 24 danske medlemsejede selskaber.
Klarhed for danske bilister
Ifølge SOS er der på nuværende tidspunkt over 200 strandede danske biler på en primær plads uden for Verona, og SOS forventer, at mange flere biler bliver afleveret på pladsen i denne uge. Totalt forventes det, at omkring 500 danske køretøjer vil strømme igennem pladsen, og taksatorerne får derfor travlt med at besigtige skaderne. En tredjedel af alle køretøjerne skal nemlig takseres af Taksatorringen.
- Vi ved ikke, hvor mange af bilerne, der er totalskadede og hvor mange, der måske kan repareres. Allerede i denne uge sørger vi for, at totalskadede biler eller biler med større skader, kan blive kontanterstattet og i de tilfælde, hvor man vurderer, at bilerne kan repareres, vil vores taksatorer kontakte medlemmerne i de respektive selskaber i Taksatorringen. På den måde kan vi hurtigst muligt skabe klarhed for medlemmerne. Vi forventer, at vores taksatorer bliver i Norditalien ugen igennem, men kan forlænge efter behov, slutter Jan Lykholt.
SOS International er allerede i dialog med flere firmaer om transporten af køretøjerne fra Italien til Danmark, men der er pres på, og det kommer til at tage tid og det kan være, at alle danske biler måske først er tilbage i Danmark i slutningen af august.
Kontakter
Cheftaktator Jan LykholtTaksatorringen
Tlf:40 46 22 08jly@taksatorringen.dkwww.taksatorringen.dkBilleder
Om Taksatorringen
Taksatorringen står for at taksere hver tredje skade på danske motorkøretøjer for i alt 24 danske medlemsejede forsikringsselskaber. Taksatorringen er en landsdækkende teknisk organisation, der er ejet af deres medlemsselskaber, der primært er kundeejede selskaber. www.taksatorringen.dk
Følg pressemeddelelser fra GF Forsikring
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra GF Forsikring
GF Forsikring: Nabohjælp tog toppen af skaderne16.7.2025 11:31:21 CEST | Pressemeddelelse
DOBBELT SKYBRUD: Tirsdag blev der flere steder i landet registreret dobbelt skybrud, og omkring 40 boligejere har indtil videre fået besøg af skadeservice, oplyser GF Forsikring. Det er især hjælp fra gode naboer og familie, der her i ferietiden har gjort en forskel.
Antallet af indbrud stiger: Tyvene ser danskernes sommerhusannoncer10.7.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Sommeren er højsæson for liv og glade dage i de danske sommerhusområder, men ikke al aktivitet skyldes feriegæster. GF Forsikring oplever en stigning i antallet af sommerhusindbrud og advarer om, at tyvene også kan se din sommerhusannonce på nettet.
Pas på søvnige bilister i ferietrafikken: Særligt slemt på motorvejene26.6.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Særligt motorvejskørsel kan give danske bilister tunge øjenlåg. Det er en farlig tendens, som i sidste ende kan føre til uheld. Danskerne bør være ekstra opmærksomme i ferietrafikken og huske på opkvikkende råd, lyder opfordringen fra GF Forsikring.
Fynske finansvirksomheder i nyt partnerskab20.6.2025 10:30:00 CEST | Pressemeddelelse
GF Forsikring med base i Odense og Middelfart Sparekasse indleder et tæt samarbejde, der foldes ud over landet fra årsskiftet.
Fremtidens vejr stiller krav til danskernes klimasikring13.6.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Før århundredet er ovre, vil klimaforandringerne betyde mere regn, flere oversvømmelser og voldsommere vejr for danskerne, som kan risikere op til 33 procent flere døgn med over 20 mm nedbør. Heldigvis kan mange klimaskader på huset undgås, lyder det fra forsikringsselskab.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum