Racerløb kan drille på stor rejseweekend
1.8.2023 13:43:09 CEST | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse
Fredag, lørdag og søndag opfordrer Vejdirektoratet trafikanter på vej hjem fra sommerferie til at søge alternative ruter ind mod København. Det skyldes racerløbet Copenhagen Historic Grand Prix.

I weekenden lyder startskuddet til dette års udgave af det årlige racerløb Copenhagen Historic Grand Prix, der bliver afholdt fra fredag den 4. august til søndag den 6. august. Racerløbet foregår i Bellahøj i København og kommer til at påvirke trafikken i hovedstaden. Det vil særligt blive vanskeligt at komme omkring lokalt ved Bellahøj og på vejene ind mod København.
Efter Frederikssundsvejstunnelen i retning ind mod Københavns centrum vil kørebanerne blive indsnævret til én vognbane fra torsdag den 3. august kl. 21.00 og frem til mandag den 7. august kl. 5.00. Vejstrækningen gennem tunnelen ind mod København bliver således ikke direkte berørt, men mellem tunnelen og krydset ved Hulgårdsvej vil der kun være én vognbane. Trafikken i retning væk fra centrum vil ikke være berørt.
I hele området omkring Bellahøj vil arrangementet give trafikale udfordringer, og der vil derfor blive opstillet oplysningstavler på motorvejsnettet til at informere om indskrænkningen af vognbaner efter Frederikssundsvejstunnelen.
For trafikanter ind mod København forventes trængslen at blive mest markant, hvis man kører ad Hillerødmotorvejen og videre gennem Frederikssundsvejstunnelen ad Borups Allé. Vejdirektoratet opfordrer trafikanter til at finde alternative ruter ind mod byen fredag, lørdag og søndag i den første uge af august.
Gode råd til trafikanter
- Risikoen for kø er størst fredag den 4. august i tidsrummet mellem kl. 7.00 og 18.00, hvor der kan være op til 25 minutters ekstra rejsetid.
- Der forventes derudover yderligere forlænget rejsetid på op til 20 minutter lørdag den 6. august og søndag den 7. august på grund af sommerens hjemrejsetrafik.
- Anvend alternative ruter til at køre ind mod hovedstadsområdet.
- Forvent ekstra rejsetid, da trafikken vil blive påvirket i lokalområdet.
- Søg aktuel trafikinformation på Trafikinfo.dk, før du kører.
- Hold dig orienteret og hør P4 Trafik, mens du kører.
På Vejdirektoratets trafikkort kan man altid holde sig opdateret om den aktuelle situation på statsvejene og få viden om restriktioner for trafikken, konkrete vejarbejder og øvrige trafikmeldinger.
Kontakter
Vejdirektoratets Trafikcenters pressetelefon
Tlf:20 61 26 64Vejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Reparation af bro på Funkevej over Overdrevsvejen ved Hillerød går i gang12.8.2026 14:21:36 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet går snart i gang med at udskifte fugtisolering, kantbjælker og autoværn på den bro, der fører Funkevej over Overdrevsvejen ved Hillerød. Broarbejdet går i gang fredag den 21. august og vil stå på til midten af november. Broarbejdet får betydning for trafikanter på både Funkevej og Overdrevsvejen.
Ni meter høj støjskærm skyder op langs motorvejen ved Benløse12.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nu går Vejdirektoratet i gang med at etablere en ni meter høj støjskærm langs Vestmotorvejen. Mens arbejdet står på, vil der være smallere kørespor og nedsat hastighed på motorvejen.
Nu skal støjen fra motorvejen dæmpes for borgere i Fraugde10.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet bygger en 1,2 kilometer lang støjskærm langs Fynske Motorvej ved bydelen Fraugde i Odense. Arbejdet begynder mandag den 17. august, og allerede i løbet af november står støjskærmen klar.
E45 skal have ny asfalt ved Randers7.8.2026 08:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra 16. august og cirka tre uger frem bliver der udført vejarbejde på E45 ved Randers. Arbejdet bliver udført i aften- og nattetimerne.
Sønderjyske Motorvej får ny asfalt ved Christiansfeld7.8.2026 07:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag den 11. august begynder Vejdirektoratet arbejdet med at udskifte asfalten på Sønderjyske Motorvej ved Christiansfeld i sydgående retning. Arbejdet forventes at tage omkring to uger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum