Vejdirektoratet lægger ny asfalt på Midtjyske Motorvej ved Give
Fra den 7. august og cirka to uger frem udskifter Vejdirektoratet asfalten på Midtjyske Motorvej mellem fra- og tilkørselsramperne ved Givskud og Give. Der vil i perioden være omkørsel via Vejlevej.

Fra mandag den 7. august og cirka to uger frem udskifter Vejdirektoratet den slidte asfalt på Rute 18, Midtjyske Motorvej, ved Give.
Arbejdet finder sted i begge retninger mellem rampeanlæg <7> Givskud og rampeanlæg <9> Give.
Sådan foregår arbejdet
Først bliver den gamle belægning affræset, så man kan reparere den underliggende belægning. Derefter bliver der udlagt ny og mere klimavenlig asfalt og påført nye vejstriber.
Resultatet bliver en mere jævn kørebane og en bedre køreoplevelse for trafikanterne.
Information til trafikanterne
Arbejdet i vestgående retning mod Herning mellem rampeanlæg <7> Givskud og rampeanlæg <9> Give vil foregå hele døgnet bortset fra kl. 7.00 til kl. 8.30 om morgenen.
Arbejdet vil have følgende konsekvenser for trafikanterne:
- I arbejdsperioderne spærres motorvejen i vestgående retning mod Herning.
- Trafikanter fra Vejle mod Herning vil blive ledt af motorvejen ved rampeanlæg <7> Givskud og via Vejlevej retur til motorvejen ved rampeanlæg <9> Give.
- Tilkørselsrampen ved rampeanlæg <7> Givskud i vestgående retning vil periodevis være spærret i arbejdsperioderne.
- Fra- og tilkørselsramperne ved rampeanlæg <8> Give Ø i vestgående retning vil periodevis være spærret i arbejdsperioderne.
- Frakørselsrampen ved rampeanlæg <9> Give i vestgående retning vil periodevis være spærret i arbejdsperioderne.
Arbejdet i østgående retning mod Vejle mellem rampeanlæg <9> Give og rampeanlæg <7> Givskud vil foregå hele døgnet bortset fra kl. 15.30 til kl. 17.00 om eftermiddagen.
Arbejdet vil have følgende konsekvenser for trafikanterne:
- I arbejdsperioderne spærres motorvejen i østgående retning mod Vejle.
- Trafikanter fra Herning mod Vejle vil blive ledt af motorvejen ved rampeanlæg <9> Give og via Vejlevej retur til motorvejen ved rampeanlæg <7> Givskud.
- Tilkørselsrampen ved rampeanlæg <9> Give i østgående retning vil periodevis være spærret i arbejdsperioderne.
- Fra- og tilkørselsramperne ved rampeanlæg <8> Give Ø i østgående retning vil periodevis være spærret i arbejdsperioderne.
- Frakørselsrampen ved rampeanlæg <7> Givskud i østgående retning vil periodevis være spærret i arbejdsperioderne.
Ved spærring af ramperne vil der være skiltet med omkørsel.
Arbejdet betyder, at der er risiko for kødannelser, og at trafikanterne grundet omkørslen vil få en forlænget rejsetid.
I perioderne, hvor der ikke arbejdes på strækningen, vil motorvejen inklusive ramperne være åben for normal trafik.
Vejdirektoratet beklager på forhånd de gener, som arbejdet kan medføre for trafikanterne.
På Vejdirektoratets trafikkort kan man altid holde sig opdateret om den aktuelle situation på statsvejene og få viden om restriktioner for trafikken, konkrete vejarbejder og øvrige trafikmeldinger.
Kontakter
Peter Jørgen AndersenSenior projektlederVejdirektoratet
Tlf:72 44 75 05pja@vd.dkMichael TornsbergKommunikationskonsulentVejdirektoratet
Tlf:51 19 03 07mito@vd.dkVejdirektoratets Trafikcenters pressetelefon
Tlf:20 61 26 64Vejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Vejdirektoratet inviterer til markedsdialog om tunnelbyggeri i Aalborg10.7.2025 14:51:45 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet indleder en dialog med markedet for at finde de bedste løsninger til byggeriet af en tunnel under Limfjorden med tilhørende veje og broer.
Ejer Bavnehøj rastepladser åbner og klar til sommerferiens kørepauser8.7.2025 09:17:05 CEST | Pressemeddelelse
Ombygningen af til- og frakørslerne ved <54> Ejer Bavnehøj på E45 Østjyske Motorvej er færdige. Dermed kan rastepladserne åbne til sommerens ferietrafik. Sneptrup-stien, der løber under til- og frakørslerne nord for rastepladserne, åbner også i denne uge.
Den gamle bro over E45 ved <58> Hedensted rives ned den 23. og 24. august – motorvejen spærres i aften- og nattetimerne4.7.2025 09:02:00 CEST | Pressemeddelelse
I forbindelse med udbygningen af E45 Østjyske Motorvej fra fire til seks spor, skal den gamle bro for Gesagervej over motorvejen ved <58> Hedensted rives ned. Både før, under og efter bronedrivningen vil der være gener og omkørsler for trafikanterne i området.
Ny asfalt på hovedvejen mellem Snoldelev og Solrød3.7.2025 12:56:43 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet lægger ny asfalt på Roskildevej mellem Snoldelev og Solrød fra mandag 7. juli til torsdag 24. juli. Vejen er spærret i aften- og nattetimerne.
Spærringer ved kryds syd for Grindsted i sommer og efterår3.7.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet er i gang med at ombygge krydset mellem Tingvejen og Søndre Ringvej/Vesterhedevej syd for Grindsted by ved Billund til en rundkørsel. I forbindelse med arbejdet er der behov for spærringer af bl.a. Søndre Ringvej, som spærres fra på mandag.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum