Udtalelse fra den danske regering
30.7.2023 18:40:00 CEST | Udenrigsministeriet | Pressemeddelelse
Ytringsfriheden er en af de vigtigste værdier i det danske samfund. Sådan skal det efter vores opfattelse være i et åbent demokratisk samfund, og der må aldrig være tvivl om, at ytringsfriheden skal have vide rammer i Danmark.
Danmark arbejder grundlæggende for godt samarbejde mellem verdens lande, og med en skærpet sikkerhedssituation i Europa er tiden til opbygning af partnerskaber; ikke til at skabe splid mellem verdens lande.
Vi står lige nu i en situation, hvor koranafbrændingerne i Danmark har nået et omfang, hvor Danmark i flere dele af verden på tværs af kontinenter er begyndt at blive set som et land, der faciliterer forhånelse og nedgørelse af andre landes kulturer, religioner og traditioner. 15 landes regeringer har udsendt fordømmelse af Danmark. Vores ambassadører er blevet kaldt op til samtaler. 57 udenrigsministre fra Organisationen af Islamiske Lande (OIC) mødes på mandag som reaktion på koranafbrændingerne i Danmark og Sverige.
En række af de handlinger, vi har set, har haft som deres primære formål at forhåne og fremprovokere reaktioner i og fra andre lande. Det kan have store konsekvenser. Konsekvenser, der grundlæggende skader Danmark og vores ligesindedes interesser i verden. Det kan også have store sikkerhedsmæssige konsekvenser i Danmark.
Regeringen har taget klart afstand fra og fordømt koranafbrændingerne. Der er tale om dybt krænkende og hensynsløse handlinger fra nogle få personer. De få personer repræsenterer ikke de værdier, som det danske samfund bygger på.
De handlinger er vand på ekstremisternes mølle. De sår splittelse i en tid, hvor vi har brug for at stå sammen. Og er til gavn for de lande, der ønsker at drive en kile ind mellem Vesten og det Globale Syd. Regeringen vil derfor se på mulighederne for i særlige situationer at gribe ind over for forhånelser af fx andre lande, kulturer og religioner, som kan have væsentlige negative konsekvenser for Danmark, herunder ikke mindst sikkerhedsmæssige. Det skal selvfølgelig ske inden for rammerne af den grundlovssikrede ytringsfrihed og på en måde, som ikke ændrer på, at ytringsfriheden i Danmark har meget vide rammer.
Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Dansk eksport i december 202510.2.2026 10:02:54 CET | Pressemeddelelse
I december 2025 steg Danmarks samlede eksport 3,3 pct. i forhold til november. På årsbasis, dvs. hele 2025 i forhold til 2024, steg dansk eksport af varer og tjenester med 3,7 pct.
Udenrigsministeren rejser til Grønland6.2.2026 12:04:20 CET | Pressemeddelelse
Under rejsen vil udenrigsministeren deltage i åbningen af Canadas nye konsulat i Nuuk.
Fra i dag kan danskerne officielt søge karriere i EU – og europaministeren opfordrer alle til at søge5.2.2026 14:02:13 CET | Pressemeddelelse
I dag den 5. februar er der åbnet for tilmelding til udvælgelsesprøven for ansættelse i EU’s institutioner.
Danmark genåbner ambassade i Syrien30.1.2026 11:30:00 CET | Pressemeddelelse
Den danske ambassade i Syrien vil blive genåbnet i 2026. Det har udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen i dag meddelt Udenrigspolitisk Nævn.
Udenrigsministeren ledsager kongeparret på statsbesøg til Estland og Litauen26.1.2026 12:00:00 CET | Pressemeddelelse
Programmet i Baltikum vil for udenrigsministerens vedkommende både have et ceremonielt og et politisk spor.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum