Isforskere i Østgrønland når bunden af indlandsisen

Syv år har det taget den mobile forskningsstation EGRIP at bore sig vej gennem de 2670 meters is, inden forskerne pludselig fik mudder på fødderne i sidste uge. Forskningsgruppen har dermed nået det ultimative mål, at bore sig hele vejen igennem isen, til grunden underneden.

”Det er første gang, en dyb iskerne er blevet boret gennem en isstrøm, så det bliver enormt spændende at få analyseret materialet, der blandt andet kan sige en masse om klimaets udvikling de seneste 120.000 år på kloden. Men vi skal først have færdiggjort arbejdet her”, siger Professor Dorthe Dahl-Jensen fra Niels Bohr Instituttet, der leder forskning i EGRIP.

Mudderet, der ikke har set dagens lys i omkring en million år, gjorde det også kun kortvarigt denne gang, for det hvide lys kan skade materialet i isboringen, der derfor straks blev pakket væk, som en julegave, der ikke må åbnes før tid.

”Selvom det kunne være fristende at kigge nærmere på det, pakkede vi hurtigt iskernen godt ind i en forsegling, frøs den ned og sendte den til Lufthavnen i Kangerlussuaq, hvor den nu afventer at komme på et fly mod Danmark, fortæller Dorthe Dahl-Jensen.

Vil ændre klimamodellerne

Trods dette har forskerne allerede fundet forskningsmæssigt ”guld” med boringen.

”Resultaterne er exceptionelle. Isstrømmen flyder som en flod af is, der river sig fri af den omkringliggende langsomt strømmende indlandsis. Hidtil har man troet at isstrømme havde forskydninger ned gennem isen, men ved EGRIP kan vi se, at hele massen af 2670 meter is flyder som en blok med en hastighed på 58 meter om året. Det vil ændre klimamodellerne, fordi det ændrer vores grundlæggende forståelse af, hvordan isen bevæger sig.”,” forklarer Dorthe Dahl-Jensen og fortsætter:

”Isblokken flyder på et lag af vådt mudder. Det ser ud til at fungere som et slags kviksandslag, der tillader isblokken at flyde uforstyrret hen over grundfjeldet. Nær bunden af isen finder vi sten og sand indlejret i isen. Målingerne viser også, at isen faktisk smelter ved bunden,” siger hun.

Selve isen nær basen er mere end 120.000 år gammel og stammer fra den sidste mellemistid, hvor temperaturen over Grønland var 5 grader C varmere end nutiden.

Den sidste boring sad fast

Den allersidste kerne blev boret 21. juli 2023. De sidste 4 meter af iskernen blev boret med en klippeboreopstilling på grund af tilstedeværelsen af småsten i isen.

Chefborer Steffen Bo Hansen fra Niels Bohr Institutet var til stede, da gennembruddet fandt sted:

”Stenboret sad fast i bunden, og vi frygtede, at vi ville miste den sidste kerne og boret. At få boret løs var svært, fordi det sad fast i det våde mudder i bunden. Heldigvis lykkedes det og det. Vi har nu med succes boret gennem isstrømmen, og det var fantastisk at finde mudder under isen," siger han.

En 2670 meter lang beretning om jordens klima

Selve iskernen er en 2670 meter lang optegnelse, der beretter om af klimaets udvikling i 120.000 år og vil blive analyseret i snesevis af laboratorier rundt om i verden.

Iskernen er heldigvis af fremragende kvalitet og forskerne forventer, at den vil kunne dokumentere isklimaet i de varme og kolde perioder des sidste 11.700 år siden sidste istid, og de menneskeskabte ændringer i den menneskeskabte periode.

Analyserne af iskernen starter i efteråret, når forskningsgruppen er tilbage i København. Nu skal de først sikre sig, at boringen er registreret således at man kan genskabe det, og for at følge bevægelserne af isen.

Iskernen vil blive opbevaret i det danske iskerne-depot i Brøndby sammen med de fleste af de dybe grønlandske iskerner.

Nøglen til at forstå fremtidige havstigninger

Istabet fra den grønlandske indlandsis er en væsentlig bidragyder til havniveaustigningen og det forventes at stige i takt med at temperaturerne over Grønland fortsætter med at stige. Halvdelen af istabet kommer fra isstrømmene omkring Grønland, og isstrømmenes adfærd er ikke velkendt.

Viden om, hvordan de grønlandske isstrømme bevæger sig, er derfor nøglen til at forstå, hvordan havniveaustigningen vil være i fremtiden, vil derfor fremme nøjagtigheden af sådanne forudsigelser.

”Jeg er så spændt på succesen. Jeg har fulgt isens strømning ved at måle borehullets form gennem årene med en borehulslogger. Det faktum, at isen ikke forskyder sig, men glider som en blok på mudder, kommer til at forbedre forudsigelserne af havniveauet i fremtiden ved hjælp af ændrede modeller," siger Dorthe Dahl-Jensen.

*

Fakta om iskerner

Iskernerne indeholder ekstremt rig information om tidligere miljøer, som kan udvindes fra selve isen, fra urenheder i isen og fra bobler fanget i isen fra gammel atmosfære sammen med dens indhold af drivhusgasser.

Om indholdet af iskernerne har Dorthe Dahl-Jensen tidligere sagt:

”Vi kan for eksempel se alle de store vulkanudbrud ved at måle på sulfatindholdet i iskernerne. Vi kan også se, hvordan der kom kviksølv og metal i luften som følge af menneskets industrielle udvikling. Helt tilbage fra romertiden kan vi tydeligt se, at indholdet af tungmetaller blev højere i atmosfæren,” sagde hun.

De første iskerner blev boret for præcis 7 år siden den 21. juli 2016. To af feltsæsonerne, i 2020 og 2021, blev aflyst på grund af COVID.

Dette er første gang, en dyb iskerne er blevet boret gennem en isstrøm. Isstrømmene omkring Grønland forsyner havet med næringsstoffer, der er vigtige for fiskeriet. Isstrømmenes fremtid har således også direkte betydning for Grønland.

Fakta om EGRIP-lejren, ny teknologi og innovation

EGRIP-lejren er en mobillejr. Hovedbygningen, Domen, er på ski og resten af udstyret og infrastrukturen på slæder. Det betyder at hele lejren kan fjernes og trækkes med bæltekøretøjer til nye borepladser på indlandsisen i Grønland.

Den underjordiske borehal og videnskabshallen har de konstrueret ved at puste balloner med en diameter på fem meter og en længde på 45 meter i syv meter dybe skyttegrave i sneen. Sne er siden blevet blæst oven på ballonerne. Efter et par dage blev ballonerne så blevet tømt for luft og fjernet, hvorefter hallerne stod klar til boring og analyse af iskernerne.

En ny elektronisk navigationspakke i det danskfremstillede bor gør det muligt for borerne, at kontrollere iskerneborets hældning, hvilket gør det muligt at gentage en kerneboring i samme borehul på et senere tidspunkt.

Om Studiet

Det internationale EGRIP-projekt har deltagere fra 12 nationer. De bidragende nationer er Danmark, USA, Tyskland, Japan, Norge, Schweiz, Kina, Canada, Frankrig, Sydkorea, Storbritannien og Sverige.

Logistikken er foretaget af Københavns Universitet og US National Science Foundation. Alle nationer har deltaget i feltarbejde og iskerneboring. 40 % af de mere end 600 feltdeltagere har været unge videnskabsmænd, der er blevet uddannet i det internationale miljø på EGRIP.

Prøver fra EGRIP-iskernerne er ind til videre blevet analyseret i mere end 30 laboratorier, og de første 53 artikler er blevet offentliggjort (https://eastgrip.org/Publications.html).

EGRIP-projektet har Danmark som den største partner, der står for 55% af budgettet. Det er bl.a støttet af AP Møller Fonden, Willumfonden og Københavns Universitet.