Syddansk Universitet

Velkommen til 4635 nye SDU-studerende

Del

4635 kommende studerende fik ved midnatstid besked om, at de er blevet tilbudt en plads på en af SDU’s bacheloruddannelser. Tallet svarer til en fremgang på 7 % sammenlignet med sidste år.

Syddansk Universitet har i år tilbudt 4635 bachelorstuderende en studieplads i enten Odense, Esbjerg, Slagelse, Kolding eller Sønderborg.

Antallet svarer til en stigning på 7 % i forhold til 2022. Hele universitetssektoren oplever en stigning i søgningen til de videregående uddannelser i år.

Nye uddannelsestilbud har tiltrukket mange nye studerende

Årets søgning til Syddansk Universitet glæder Helle Waagepetersen, der er universitetets prorektor for uddannelse.

- Vi er glade for alle de mange nye studerende, vi kan byde velkommen til SDU, og vi glæder os til at tage imod alle til semesterstart. Jeg er særligt tilfreds med, at vores nye uddannelsestilbud er kommet så godt fra start med mange kvalificerede ansøgere, og at vi er lykkes med at skabe nogle attraktive studiemiljøer og -tilbud, siger hun.

Syddansk Universitet har i år oprettet fire nye uddannelser, og i Sønderborg har det således for første gang været muligt at søge ind på uddannelsen som Civilingeniør i Software Engineering, hvor 134 ud af mere end 500 ansøgere er blevet tilbud en studieplads, ligesom 59 har fået tilbudt en plads på jurauddannelsen i Esbjerg.

Fremgang på fire ud af fem fakulteter
På fakultetsniveau er søgningen på niveau med eller over 2022-søgningen på fire ud af fem fakulteter. Særligt det Tekniske Fakultet har tiltrukket sig mange ansøgere og kan i år tilbyde en uddannelsesplads til 34 % flere ansøgere i forhold til sidste år.

De naturvidenskabelige uddannelser og samfundsvidenskabelige uddannelser har tilbudt studiepladser til hhv. 6 % og 3 % flere end sidste år, mens de sundhedsvidenskabelige uddannelser ligger på samme niveau som i 2022. De humanistiske uddannelser har i år tilbudt 10% færre studiepladser i forhold til sidste år.

De mest populære studieretninger på Syddansk Universitet er som i de tidligere år medicin, psykologi, jura og erhvervsøkonomi.

Husk at takke ja til pladsen

De ansøgere, der tilbydes en studieplads på en af Syddansk Universitets uddannelser, skal huske at takke ja til pladsen senest den 6. august.

Der er fortsat meget få ledige studiepladser, man kan søge ind på – få et overblik på siden her (https://www.sdu.dk/da/uddannelse/bachelor/ledige_pladser )

Kontakter

Helle WaagepetersenProrektor for uddannelse, Syddansk Universitet

Tlf:65 50 10 32

Følg pressemeddelelser fra Syddansk Universitet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Syddansk Universitet

Professor Erik Albæk fylder 70 år31.1.2025 12:07:29 CET | Pressemeddelelse

Professor Erik Albæk fylder den 1. februar 70 år. Han blev i 2005 hentet til Syddansk Universitet for at lede forskningen ved universitetets nyoprettede journalistuddannelse. I løbet af de 20 år, der er gået, er det lykkedes ham at skabe et internationalt højt estimeret journalistikforskningsmiljø. I de første år efter sin ansættelse hjemtog han et betydeligt antal store forskningsbevillinger, som satte ham i stand til at ansætte og uddanne en række unge, kvikke ph.d.-studerende, hvoraf de fleste i dag har stillinger på danske eller udenlandske universiteter. Center for Journalistiks stærke forskningsprofil afspejles i, at Erik Albæk og hans unge kolleger har vundet adskillige internationale priser som anerkendelse af deres forsknings høje kvalitet. Blandt andet modtog han i 2016 sammen med tre kolleger Harvard Universitets prestigefulde ’Goldsmith Book Prize’ for bogen Political Journalism in Comparative Perspective. Erik Albæk er en afholdt underviser, som ofte har fungeret som akade

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye