65 studerende på pædagoguddannelsen i Ikast - men med plads til flere
28.7.2023 00:01:00 CEST | VIA University College | Pressemeddelelse
Årets optag på de videregående uddannelser efterlader mange ledige studiepladser. Det gælder også VIAs pædagoguddannelse i Ikast, der indtil nu har optaget 65 studerende. Men der er plads til flere, så håbet er, at mange flere vil søge en af de ledige studiepladser i løbet af de kommende uger.

Da klokken slog midnat fik alle ansøgere landet over, svar på, om de er blevet optaget på en videregående uddannelse. På VIA Pædagoguddannelsen i Ikast har de optaget 65 studerende, men med plads til 138 studerende med studiestart i september eller februar, håber de på et stort efteroptag.
Det kan nemlig stadig lade sig gøre at søge en studieplads frem til studiestart. Og der sidder et stort antal studievejledere klar til at besvare spørgsmål, rådgive og behandle de nye ansøgninger, der kommer henover de næste uger.
”Vi har gode erfaringer med, at studerende, der ikke kom ind på deres førsteprioritet, er blevet glade for et alternativt studie,” siger Gitte Sommer Harrits, der er øverst ansvarlig for VIAs uddannelser. Hun understreger, at de tomme studiepladser på især lærer-, pædagog-, socialrådgiver- og sygeplejerskeuddannelserne, har store konsekvenser.
Et særligt psykologi-spor
Er man interesseret i psykologi, musik eller sundhed, er pædagoguddannelsen i Ikast et oplagt valg. Her har de et særligt psykologispor, der indebærer, at alle studerende bliver undervist i psykologi igennem hele uddannelsen.
De studerende skal desuden have et valgmodul, som de fordyber sig i igennem hele uddannelsen. I Ikast kan de vælge mellem tre forskellige moduler - ’Natur og udeliv’ eller ’Sundhedsfremme og bevægelse’.
”Eller ’Kreative udtryksformer’, hvor de studerende fordyber sig inden for de kreative fag. Her har vi en helt særlig musikprofil med fokus på musik igennem hele uddannelsen,” siger Kristine Buus Johansen, uddannelsesleder for pædagoguddannelsen i Ikast.
Ikast er den eneste af VIAs pædagoguddannelser, der tilbyder valgmodulet ’Kreative udtryksformer’.
Der er plads til alle i Ikast
Ifølge Kristine Buus Johansen arbejder de studerende sammen med praksis i al deres undervisning.
”Vi har et godt samarbejde med de pædagogiske institutioner i området. Det betyder, at de studerende kommer ud og afprøver mange aktiviteter i levende, pædagogiske miljøer. Det kan fx være i en daginstitution, i en skole/SFO eller på en døgninstitution,” siger Kristine Buus Johansen, der også pointerer, at det nære studiemiljø og plads til alle fylder meget i dagligdagen i Ikast.
”Hos os er der plads til alle uanset alder, køn eller type. Vi lægger stor vægt på mangfoldighed og rummelighed. Og at vores studerende kan spejle sig i forskellighed, der blandt andet er med til at ruste dem til en fremtid som pædagog,” siger Kristine Buus Johansen, der glæder sig til at sige velkommen til de nye pædagogstuderende til september. Og håber, at mange flere har lyst til at søge en af de ledige studiepladser.
De ansøgere, der er blevet tilbudt studieplads, skal takke ja eller nej til pladsen senest 31. juli kl. 12.00.
Se oversigt over ledige studiepladser på https://www.via.dk/ledigepladser
Yderligere oplysninger:
Kristine Buus Johansen, uddannelsesleder for VIA Pædagoguddannelsen i Ikast. Mobiltelefon: 87 55 37 45. E-mail: krbj@via.dk
Gitte Sommer Harrits, prorektor ved VIA University College og den øverst ansvarlige for alle VIAs 42 uddannelser i Region Midtjylland. Mobiltelefon: 87 55 18 76. E-mail: gish@via.dk
Hanne Duus, journalist i VIAs kommunikationsafdeling. Mobiltelefon: 87 55 14 10/23 90 09 23.
E-mail: hd@via.dk
Fakta om optagelsestallene på VIA Pædagoguddannelsen i Ikast
Pædagoguddannelsen i Ikast:
2023: Optaget 65 studerende
2022: Optaget 72 studerende
Kontakter
Kristine Buus JohansenUddannelsesleder
Tlf:87 55 37 45Tlf:87 55 37 45krbj@via.dkBilleder
Vedhæftede filer
Links
Fakta om VIA University College:
- VIA er en professionshøjskole med 20.000 studerende og 42 forskellige professionsbacheloruddannelser i 11 af de 19 kommuner i Region Midtjylland.
- VIA understøtter velfærdssamfundet ved blandt andet at uddanne til lærer, pædagog, sygeplejerske, socialrådgiver, fysioterapeut, bioanalytiker og professionsbachelor i skat. Målrettet det private erhvervsliv udbyder VIA blandt andet uddannelser til ingeniør, bygningskonstruktør, designer og filmanimator.
- VIA uddanner til hele den midtjyske region og har campusser med flere uddannelser under samme tag i Aarhus, Horsens, Randers, Silkeborg, Viborg, Herning og Holstebro. Dertil kommer udbud i Nørre Nissum, Skive, Ikast og Grenaa.
- VIAs professionsrettede uddannelser foregår i en vekselvirkning mellem teori og praksis samt praktikperioder.
- VIA er en af Nordens største udbydere af målrettet kompetenceudvikling til en lang række brancher inden for både den private og offentlige sektor.
- VIA bedriver praksisrettet forskning, udvikling og innovation i syv forskningscentre. Forskningsaktiviteterne har fokus på fx pædagogik, læring, sundhed, demens, klima og bæredygtig udvikling.
Læs mere om VIA University College på www.via.dk
Følg pressemeddelelser fra VIA University College
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra VIA University College
Navne: Per B. Christensen fylder 70 d. 25. maj19.5.2026 11:02:01 CEST | Pressemeddelelse
Per B. Christensen fylder 70 år d. 25. maj, 2026. Han har igennem en årrække været en af de mest markante kapaciteter på uddannelsesområdet i Danmark.
VIA University College får ny bestyrelse – Per B. Christensen fortsætter som formand12.5.2026 09:57:57 CEST | Pressemeddelelse
Per B. Christensen fortsætter som formand for bestyrelsen for VIA University College i den kommende bestyrelsesperiode, hvor Hanne Roed også fortsætter som næstformand. Det er nu officielt, efter at den nye bestyrelse konstituerede sig på et bestyrelsesmøde d. 11. maj.
Ny professionsmaster i pædagogisk-psykologisk rådgivning skal skabe udvikling i midtjyske skoler og daginstitutioner4.5.2026 10:56:01 CEST | Pressemeddelelse
Den nye professionsmasteruddannelse i pædagogisk-psykologisk rådgivning har netop passeret fristen for ansøgninger 1. maj, og på VIA University College har 61 uddannede pædagoger og lærere søgt ind på uddannelsen.
Positive ansøgertal til sundhedsuddannelser i SUND+ i Herning15.3.2026 15:23:59 CET | Pressemeddelelse
Søndag den 15. marts lander ansøgertallene via kvote 2 til landets videregående uddannelser. Og for Aarhus Universitet og VIAs sundhedsuddannelser i Herning ser resultatet lovende ud.
9.416 kvote 2-ansøgninger til VIA15.3.2026 14:16:54 CET | Pressemeddelelse
Lærer- og sygeplejerskeuddannelsen hos VIA har i år modtaget flere kvote 2-ansøgninger end i fjor, ligesom VIAs nye uddannelse til radiograf kommer flot fra start.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

