DTU optager færre studerende på trods af stigning i ansøgninger
Fuldt optag på langt de fleste af DTU’s 38 studieretninger – 2.283 unge får tilbudt studiepladser. Politisk aftale medfører dog færre ingeniørstuderende på DTU i de kommende år.

I år har 9 % flere end sidste år søgt om optagelse på en af DTU’s 38 uddannelsesretninger. Sidste år var der 6.827 ansøgere mod 7.474 i år – heraf 2.950 med en DTU-uddannelse som førsteprioritet.
Denne udvikling bliver dog ikke afspejlet i optagelsestallene, som netop er offentliggjort. De viser, at DTU i år kan tilbyde studiepladser til 2.283 unge mod 2.346 i 2022.
”Det er hvert år en stor glæde at kunne byde velkommen til en masse dygtige unge, og det er glædeligt, at vi fortsat får fyldt op på langt størstedelen af vores uddannelser. Men det er ikke med vores gode vilje, at vi i år bliver nødt til at optage færre studerende. Særligt når vi kan se en markant stigning i antallet af ansøgere. Vi burde optage flere end sidste år. Ikke færre,” siger bachelordekan, Lars D. Christoffersen.
På grund af den politiske aftale ’Flere og bedre uddannelsesmuligheder i hele Danmark' er DTU blevet pålagt at reducere antallet af studiepladser fra 2022 til 2023 og skal fortsat reducere frem mod 2030.
”Det ærgrer mig, at det nu er blevet endnu sværere at komme ind på DTU, og at den udvikling vil fortsætte. Samfundets og erhvervslivets efterspørgsel på ingeniører er stigende, og vi kommer til at mangle tusindvis af dem, når der skal leveres løsninger på nogle af de store udfordringer som f.eks. den grønne omstilling.”
Stigende efterspørgsel, færre pladser
DTU har valgt at friholde civilingeniøruddannelserne og kan på grund af to nyoprettede uddannelser og en udvidelse af studiepladserne til DTU’s største uddannelsesretning i General Engineering tilbyde studiepladser til 1.447 civilingeniørstuderende mod 1.381 sidste år.
De færre studiepladser er fordelt blandt diplomingeniøruddannelserne, hvilket betyder, at flere studieretninger nu er fyldt op og lukker med højere adgangskvotienter. Der er således tilbudt studieplads til i alt 836 nye diplomingeniørstuderende mod 965 sidste år. Ifølge Lars Christoffersen har det ikke været en nem øvelse af prioritere mellem DTU’s studieretninger.
”DTU er sat i verden for at uddanne dygtige ingeniører. Derfor er vi gået konstruktivt ind i arbejdet med at levere bedre uddannelsesmuligheder i hele Danmark. Jeg synes, at vi har fundet gode løsninger på udflytning af studiepladser, og vi har oprettet nye digitale uddannelser, som man kan tage, uanset, hvor man bor i landet. Men jeg kan ikke se, hvordan det bidrager til bedre muligheder at skære i antallet af ingeniørstuderende. Og da slet ikke nu, hvor efterspørgslen i samfundet – og blandt de unge – er stigende.”
Ledige pladser på fire ud af 38 uddannelsesretninger
Der er fortsat ledige pladser på den nye digitale bachelor i Teknologi, DTU’s to arktiske diplomingeniøruddannelser i Sisimiut i Grønland og diplomingeniøruddannelsen i Elektrisk Energiteknologi.
Fra fredag den 28. juli vil det via dtu.dk være muligt at søge om optagelse på en af de fire uddannelsesretninger. Studiepladserne kan søges til og med den 7. august, og nye studerende vil få besked senest den 15. august.
Mandag den 28. august er der semesterstart og første undervisningsdag for alle DTU-studerende.
Kontakter
Lars D. ChristoffersenDekan for bacheloruddannelser og studiemiljø
Tlf:45 25 10 09DTU-bdean@dtu.dkDTU Presse
Pressekontakten varetages alle hverdage fra kl. 9-16
Vedhæftede filer
Links
Følg pressemeddelelser fra DTU - Danmarks Tekniske Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DTU - Danmarks Tekniske Universitet
Fire store DTU-projekter i ny køreplan for forskningsinfrastruktur18.12.2025 12:06:14 CET | Pressemeddelelse
I Forskningsministeriets nye roadmap for investeringer i vigtige forskningsinfrastrukturer står der DTU ud for fire store projekter. To finansieres med det samme.
Satellitter finder selv hinanden i rummet – kan gøre missioner ”lettere, billigere og langt mere fleksible”17.12.2025 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ved hjælp af AI, avanceret kamerateknologi og navigation udviklet af forskere på DTU Space kan satellitter nu autonomt styre og flyve side om side med ekstrem præcision – helt uden hjælp fra jorden.
DTU topper igen listen som Europas bedste tekniske universitet1.12.2025 09:11:58 CET | Pressemeddelelse
Ranglisten EngiRank har udvidet med en række lande, men DTU ligger stadig nummer et på den seneste udgave.
DTU’s innovations-DNA bliver en national ramme13.11.2025 13:24:24 CET | Pressemeddelelse
Nye anbefalinger skal sikre, at dansk forskning kommer ud og gør gavn som kommercielle markedsløsninger i nye startup-virksomheder. DTU’s rektor Anders Bjarklev finder det positivt, at DTU’s mangeårige arbejde med innovation nu afspejler sig i en national ramme.
Ny rapport: Tre konkrete initiativer kan forløse Europas deep tech-potentiale10.11.2025 11:26:10 CET | Pressemeddelelse
I en ny rapport peges på tre strategiske initiativer, som skal skabe forskningsbaserede vækstvirksomheder på tværs af Europa. DTU’s rektor ser de europæiske universiteter som centrale spillere i bevægelsen henimod teknologisk suverænitet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum