Aabenraa Kommune

Forhøjet bakterieindhold i badevandet ved Sønderstrand Nord og Sønderstrand Syd - badning frarådes midlertidigt

27.7.2023 13:45:36 CEST | Aabenraa Kommune | Pressemeddelelse

Del

På baggrund af nylige analyser af badevandet ved Sønderstrand Nord og Sønderstrand Syd i Aabenraa er der blevet påvist et forhøjet bakterieindhold.

Som en sikkerhedsforanstaltning fraråder Aabenraa Kommune derfor badning på Sønderstrand Nord og Sønderstrand Syd fra nu og indtil tilfredsstillende analyseresultater foreligger. Den næste prøve vil blive analyseret, og resultatet forventes at være tilgængeligt lørdag 29. juli.

Samtidig vil det blå flag blive midlertidigt fjernet fra Sønderstrand Nord, og det vil blive genopsat, når nye prøver viser et tilfredsstillende badevandskvalitet.

Badevandets forhøjede bakterieindhold menes at være en følge af de seneste uges regnskyl, hvor fortyndet vand, herunder spildevand fra fælleskloakerede systemer, hvor regnvand og spildevand fra boliger ikke er adskilt, kan flyde over til eksempelvis Mølleåen og Farversmølle Bæk.

For at nedbringe belastningen med spildevand i Aabenraa by har Aabenraa Kommune i samarbejde med Arwos allerede igangsat flere tiltag i de seneste år. Separering af spildevand er blevet gennemført i Haderslevvejkvarteret og i Jørgensgårdkvarteret. Desuden er flere overløbsbygværker blevet lukket, så en større andel af spildevandet nu sendes til renseanlægget. Disse bestræbelser vil fortsætte i de kommende år for at forbedre badevandskvaliteten og miljøet.

Badegæster opfordres til at følge kommunens anvisninger og de opslag, der vil blive placeret på strandene.

Ved Sønderstrand Nord er der målt 1800 enheder e.coli bakterier pr. 100 ml, og ved Sønderstrand Syd er der målt 1800 enheder e.coli bakterier pr. 100 ml. Badning frarådes midlertidigt, når e.coli overskrider 1000 enheder pr. 100 ml.

Kontakter

Jon Kjær Jensen
Teamleder, Byg, Natur & Miljø, Aabenraa Kommune
Tlf. 73 76 62 86

Jonas Fievé
Kommunikationskonsulent, Aabenraa Kommune
Tlf. 24 91 79 28

BETINGELSER FOR BRUG AF BILLEDMATERIALE: * Rettigheden til anvendelse af medfølgende billedmateriale er udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende nyhed og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge. * Anvendelse skal altid ske med angivelse af hele den oplyste billedbyline.

Følg pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye