Bilsalget vokser betrageteligt og bliver grønnere i EU
I første halvår af 2023 voksede det europæiske bilmarked med næsten 18 procent. I juni måned blev der solgt flere elbiler end dieselbiler.

I juni 2023 voksede EU's bilmarked med 17,8 procent, og antallet af nyregistreringer rundede dermed én million biler for måneden. Denne fremgang er et tegn på, at markedet er i bedring ovenpå COVID-19-pandemien og den store komponentmangel, som pandemien skabte. Fremgangen i bilsalget var, foruden Ungarn, gennemgående i samtlige af de europæiske lande. De fire større markeder havde også flotte vækstrater i juni måned, hvor Tyskland voksede markant med 24,8 procent, efterfulgt af Spanien med 13,3 procent, Frankrig med 11,5 procent og Italien med 9,1 procent.
Fremgangen i juni måned var positiv i forhold til halvårsresultatet. I første halvdel af 2023 steg bilregistreringerne i EU med 17,9 procent, hvilket er et vidnesbyrd om en klar forbedring af markedet i forhold til 2022. Den europæiske bilindustri har været udfordret af komponentmangel, som var forårsaget af pandemien og resulterede i udfordringer med at producere og levere biler til forbrugerne. Forbedringen af salget kunne mærkes i de fleste af de europæiske lande og også i de 4 primære markeder i EU. Her havde Spanien den største fremgang i løbet af de første seks måneder af 2023, hvor det spanske marked voksede med 24 procent. De øvrige primære markeder havde alle tocifret vækst, hvor Italien havde en vækst på 22,8 procent, Frankrig med 15,3 procent og Tyskland med 12,8 procent.
”Det er opløftende at se, at fabrikanterne har fået bedre styr på udfordringerne med komponentmangel. Det har været en enorm udfordring, som har været som en kæp i hjulet for et marked med stor efterspørgsel” siger Mads Rørvig, adm. Direktør for De Danske Bilimportører.

Elbilerne overhalede dieselbilerne
I juni 2023 voksede salget af elbiler med 66,2 procent, når man sammenligner med samme måned året forinden. Med denne fremgang opnåede elbilerne en fremgang i markedsandelen på 4,4 procentpoint, således at elbilerne i juni måned sad på 15,1 procent af markedet. Det gjorde elbilerne til den tredje mest populære drivlinje. Det betød også, at dieselbilerne blev overhalet af elbilerne, når man ser på markedsandelene. I løbet af årets første 6 måneder blev der indregistreret over 700.000 elbiler, og væksten i salget var på hele 53,8 procent for første halvår.
Salget af hybrid steg i EU med 32,4 procent i juni. Ser man på første halvår af 2023, var salget vokset med 27,9 procent i forhold til første halvår af 2022. Hybridbilerne indtog dermed en markedsandel på 25 procent og dermed en andenplads som næstmest populære drivmiddel. Modsat hvad man ser i Danmark, så var der i juni fremgang for plug-in hybridbilerne i EU, hvor markedet voksede med 13,4 procent. På trods af fremgangen i juni, så faldt plug-in hybridbilernes markedsandel dog med 0,3 procent til 7,9 procent af markedet.
I juni måned voksede markedet for benzinbiler med 11 procent i EU. Ser man på første halvår af 2023, så er der blevet solgt over 2 millioner benzinbiler, hvilket er en procentvis stigning på 15,9 procent. Men selvom der var vækst i indregistreringerne, så faldt benzinbilernes markedsandel med 2,2 procentpoint til 36,3 procent af salget. I modsætning til benzinbilerne, så faldt salget af dieselbiler. Dieselbilerne havde en nedgang i salget på 9,4 procent, hvilket også påvirkede markedsandelen. Dieselbiler udgør ved udgangen af juni måned en markedsandel på 13,4 procent efter et fald på 4 procentpoint.
”Det er en forventet udvikling, at elbilerne overtager en større og større del af markedet. Det sker i et højt tempo og det er ingen hemmelighed, at Danmark er en af frontløberne blandt EU-landene. Vi bliver nødt til at have sikkerhed omkring afgifterne hvis vi ønsker at fastholde den position,” siger Mads Rørvig, adm. Direktør for De Danske Bilimportører.

Nøgleord
Kontakter
Mads RørvigAdm. direktørDe Danske Bilimportører
Tlf:30 16 10 04mr@bilimp.dkDe Danske Bilimportører
Følg os på følgende kanaler:
De Danske Bilimportører er brancheorganisation for bilfabrikkernes repræsentation i Danmark. Vi varetager bilbranchens interesser over for politikere, myndigheder og den danske befolkning, mens vi holder samfundet opdateret ved hjælp af relevant data og information.
Bilindustrien er arbejdsgiver for 13 millioner europæere. I den europæiske union bliver der produceret knap 13 millioner biler, hvor de største producenter er Tyskland, Spanien, Frankrig og Tjekkiet (2020). På globalt plan blev der solgt 63 millioner biler, hvoraf 15.7 procent af dem blev afsat i EU i 2020, ud af de 11.7 millioner motordrevne køretøjer, var størstedelen, 10 millioner, personbiler. 5.2 millioner biler blev eksporteret af EU i 2020, prisen på disse bliver var over 900 milliarder kroner.
Kildeangivelse bedes:
De Danske Bilimportører, ACEA
Følg pressemeddelelser fra Mobility Denmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Mobility Denmark
Gode råd til køreferie i elbil3.7.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Klar til sommer og kør-selv-ferie i elbilien? Mobility Denmark giver gode råd til, hvordan både køretur og opladning bliver en succes.
4 ud af 5 nye personbiler til private i første halvår kørte på el1.7.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Antallet af nyregistrerede personbiler lå i første halvår lige over sidste års niveau. Samtidig er elbilerne blevet mere populære i 2025, og mere end 80 procent af nye personbiler til private kørte på el i årets første 6 måneder.
Forsigtig fremgang for bilsalg i EU25.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der var en lille fremgang at spore i antallet af nyregistrerede personbiler i EU i maj 2025. Andelen af elbiler blandt nye biler er fortsat beskeden, men vokser.
Fremgang i Nordens bilsalg, men usikkerhed lurer i Danmark17.6.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De nordiske nyregistreringstal viste pæn fremgang i maj, særligt i Danmark og Norge. I Danmark skaber forhandlingerne om bilafgifterne dog usikkerhed for de kommende måneders salg.
Fremgang i nyregistreringer af biler i maj – men ordreindgangen bremser op1.6.2025 06:57:56 CEST | Pressemeddelelse
Bilmarkedet viste gode takter i maj med flere nyregistreringer end sidste år. Men usikkerhed om fremtidens afgifter skaber tilbageholdenhed hos forbrugerne – og det mærker bilforhandlerne allerede. Mobility Denmark glæder sig over, at skatteministeren har varslet forhandlinger med Folketingets partier inden sommerferien.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum