Hvem vinder VM i fodbold for kvinder? Danskerne er i vildrede
20.7.2023 08:48:41 CEST | Danske Spil A/S | Pressemeddelelse
Bliver det USA, England eller måske Danmark, der løber med titlen som vindere af fodbold-VM for kvinder? Spørger man Danske Spils Oddset-kunder, er svaret utvetydigt med flere favoritter i spil.

I dag starter VM i fodbold for kvinder, og danskerne er umiddelbart ikke enige om, hvem der indtager øverste trin på sejrsskamlen, når VM fløjtes af i midt august. Dog er der en lille favorit blandt Danske Spils kunder, som tilsyneladende er til stars and stripes. 15 % af de spil, Danske Spils kunder har lavet på dette VM, er nemlig lavet på USA som vindere.
”Vi kan se, at kunderne umiddelbart har mest tiltro til storfavoritten fra USA. Amerikanerne er også et rigtig godt bud på en endelig vinder, selvom vi forventer, at der kommer til at være nogle meget lige kampe i slutspillet, hvor adskillige, dygtige hold har gode muligheder for at gå hele vejen,” siger Mathias Reimer Larsen, som er oddssætter hos Danske Spil.
De mange gode hold, der har kvalificeret sig til årets VM, er formentlig også grunden til uenigheden blandt Danske Spils kunder. Lige i hælene på USA, placerer England sig nemlig, hvor 13 % af alle udførte spil er placeret på dem som vinder. Og lige efter England følger det danske landshold trop med 12 %.
”Vores kunder har bestemt ikke udelukket det danske landshold, hvor flere tror på, at kvinderne kan gå hele vejen. Jeg må med skam erkende, at vi her hos Danske Spil ikke er helt så optimistiske, og vi har faktisk ikke mindre end 12 hold foran Danmark som endelig vinder af turneringen. Der er temmelig stor konkurrence til et VM, og selvom vi forventer, at Danmark sammen med England går videre fra gruppen, møder de sandsynligvis Canada eller værtsnationen Australien i 1/8-finalen – og det bliver ualmindeligt svært for de danske kvinder at trække sig sejrrigt ud af et opgør mod en af de to,” spår Mathias Reimer Larsen.
Danmark spiller sin første kamp ved VM lørdag d. 22. juli kl. 14.00, og kampen kan følges på TV3.
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Jackpot! Heldig dansker vinder 63 millioner i Eurojackpot3.4.2026 22:40:00 CEST | Pressemeddelelse
En dansker fra Valby løber fredag aften med førstepræmien i Eurojackpot – det giver helt vanvittige 63 millioner kroner – skattefrit.
Danske Spil: ”Det kan slet ikke gå anderledes!”3.4.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sidste X Factor-udsendelse før finalen kommer ikke til at byde på overraskelser af nogen art – det forudsiger Danske Spils ekspert på emnet.
Julen varer lige til påske: Glemte millionkupon fra Jule Lotto i månedsvis3.4.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I månedsvis kørte en kvinde fra Sydjylland rundt med en kupon fra Det Store Jule Lotto i handskerummet i sin bil. Uden at vide, at den var en million kroner værd.
Påsken får igen mindst 27 garanterede millionærer – Det Store Påske Lotto vender tilbage1.4.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne tog sidste år godt imod Det Store Påske Lotto, og millionregnen vender nu tilbage. For anden gang i historien forvandler Danske Spil 2. påskedag til en vaskeægte millionfest med hele 27 garanterede millionærer.
Danske Spil genfinder optimismen: ”Det lugter af VM!”31.3.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er kun 90 minutter mellem det danske fodboldlandshold og en deltagelse ved VM-slutrunden til sommer – og ifølge Danske Spil, så er udsigterne blevet en hel del bedre, end da der var 180.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum