Esbjerg Kommune

Esbjerg Festuge bobler over af nye oplevelser

Del

Esbjerg Festuge er som altid fyldt med fest, musik, kunst, gadeteater, hygge og opera, men i år venter der også en masse nye farverige oplevelser rundt i hele byen for både store og små.

Igen i år forvandles Heerups Have til den hyggeligste oase under festugen. I år skal et hyggeligt tipitelt danne ramme om en række events, mens Sigma sørger for en lækker vinbar. Foto: Esbjerg Kommune
Igen i år forvandles Heerups Have til den hyggeligste oase under festugen. I år skal et hyggeligt tipitelt danne ramme om en række events, mens Sigma sørger for en lækker vinbar. Foto: Esbjerg Kommune

Uanset om du er kunstelsker, musikentusiast, familiemenneske eller bare ønsker at være en del af det pulserende festlige miljø, er der noget for alle i årets festuge i Esbjerg.

Festugen er selvfølgelig fyldt med gratis koncerter på Torvet og ContainerKUNST på Dokhavnen, men der er også masser af nye oplevelser i vente.

Heerups Have

Heerups Have bliver i år en ekstra hyggelig oase. Her kan du glæde dig til både en spændende vinbar, et hyggeligt tipitelt fyldt med alt lige fra højtlæsning, yoga, foredrag, gadeteater og artist talks. Så der er mulighed for at få en hyggelig stund med venner og familie i fantastiske omgivelser i skyggen af bøgetræet.

Se hele programmet for Heerups Have her  

Esbjergs STØRSTE pubquiz

Der er også godt nyt til alle byens konkurrencemennesker. Esbjerg Festuge er nemlig klar til at præsentere Esbjergs største pubquiz i samarbejde med Radio Victoria. Det er de to quiznørder Anders Bjerring og Henrik Dinesen, der står for quizzen på Torvet i Esbjerg. Så grib chancen og få rusket op i din viden, test dine evner og giv dig selv mulighed for at score gode præmier!

Mini Street Art Festival

Esbjerg Festuge får også et nyt kunstnerisk islæt i år i form af en Mini Street Art Festival. I samarbejde med Galleri GRISK har Esbjerg Festuge inviteret fem internationalt anerkendte streetart kunstnere til Esbjerg, der gennem festugen vil fremstille spændende kunstværker for øjnene af festugens mange gæster. De tre af kunstnerne vil udføre i alt seks kunstværker på interimistiske trævægge på hver især ca. 5x5 meter, men de to andre vil lave store værker i den gamle Danske Bank Bygning på Torvet, og du er inviteret med til at følge den spændende proces fra idé til færdigt kunstværk. Følg udførelsen af kunstværkerne på nærmeste hold i Torvegade fra Torvet op mod Musikhuset, og snak med de udførende kunstnere om selve værket, deres stil og håndværk under processen.

Læs mere om streetart festivalen her

Foredragsfestival

Der er ikke noget bedre end et spændende og inspirerende foredrag, og derfor kan du godt glæde dig til Esbjerg Festuge, hvor du kan fordybe dig i FOF’s Foredragsfestival.

Der er både foredrag om kaffe, livet blandt indianere, Matador, Whisky, aktiv dødshjælp, øl og meget mere. Kort sagt er der til denne foredragsfestival foredrag for enhver smag. Nogle er der kun plads til 25 deltagere og andre foredrag er der plads til 100, så skynd dig at booke din billet, så du er sikret en god plads.

Se hele programmet for Foredragsfestivalen her

Familiedag i Vognsbølparken

Der er også ekstra meget at glæde sig til for børnefamilierne i år. Lørdag 12. august er der nemlig Familiedag i Vognsbølparken, hvor ungerne kan glæde sig til alt lige fra et møde med youtuberne Brd. Hole fra kanalen ”Kender du det?”, rekordforsøg og masser af leg, musik og konkurrencer for hele familien.

Læs mere om Familiedagen her

Kontakter

Kirsten Bisgaard Kirchner, eventchef, mail: kikir@esbjerg.dk, mobil: 2033 6266

Billeder

Esbjerg Festuge får også et nyt kunstnerisk islæt i år i form af en Mini Street Art Festival i samarbejde med Galleri GRISK. Billedet her er fra Aarhus Festuge, hvor de har lavet samme festival. Foto: Galleri GRISK
Esbjerg Festuge får også et nyt kunstnerisk islæt i år i form af en Mini Street Art Festival i samarbejde med Galleri GRISK. Billedet her er fra Aarhus Festuge, hvor de har lavet samme festival. Foto: Galleri GRISK
Download

Om Esbjerg Kommune

Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.

I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.

Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.

Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye