Første koncert på nyt spillested er på plads
19.7.2023 12:00:00 CEST | Esbjerg Kommune | Pressemeddelelse
Mens der stadig arbejdes benhårdt på at finde en permanent løsning på, hvem der skal drive Esbjergs historiske spillested videre, så er der lavet en midlertidig aftale med Hit med 80’erne, så esbjergenserne ikke skal snydes for de traditionsrige koncerter i første weekend af november.

Er du vild med og vant til at skråle med på sange som ”Vågner i Natten”, ”All my Love” og ”Kom tilbage Nu”, sammen med Hit med 80’erne den første weekend i november i Esbjerg, så kan du være helt rolig.
For selvom Tobakken er gået konkurs og der lige nu bliver arbejdet på at finde en ny permanent løsning for, hvem der skal drive byens spillested i fremtiden, så har Esbjerg Kommune indgået en aftale med Hit med 80’erne, der sikrer at deres to traditionsrige koncerter også kommer på plakaten i Esbjerg i år.
Helt præcis skal Hit med 80’erne spille i Esbjerg den 3. og 4. november 2023. Billetterne sættes til salg på fredag 21. juli klokken 10.00 på Hit med 80'ernes hjemme- og Facebookside.
Midlertidig løsning, mens vi venter…
Det er en midlertidig løsning, der sikrer, at esbjergenserne stadig kan nyde god musik på det gamle spillested, mens den permanente løsning kommer på plads, og det glæder formanden for Kultur & Fritidsudvalget:
”Det er dejligt, at vi har kunne skabe den her midlertidige ramme, så der igen kommer liv i lokalerne på spillestedet. Men jeg ser virkelig frem til, at vi finder en mere permanent ordning for vores spillested, hvor vi efter sommerferien skal tage stilling til de forskellige bud som til den tid er indkommet,” siger Jakob Lose, formand for Kultur- & Fritidsudvalget i Esbjerg Kommune.
Opgaven med at drive et nyt rytmisk spillested i Esbjerg er lige nu i udbud, og det er muligt at komme med et bud, hvis man gerne vil drive et nyt rytmisk spillested. Buddet skal være kommunen i hænde senest den 21. august.
Derefter bliver der holdt dialogmøder med de bedst kvalificerede aktører, inden Kultur & Fritidsudvalget forventer at træffe en afgørelse den 18. september, så arbejdet frem mod åbningen af et nyt rytmisk spillested kan fortsætte.
Se hele udbuddet for det nye rytmiske spillested i Esbjerg her.
Kontakter
Jakob Lose, formand for Kultur & Fritidsudvalget, jl@esbjerg.dk, tlf. 2674 4053
Kurt Nielsen Banke, Hit med 80’erne, mail: kurt@hit80.dk, mobil: 4035 0836
Om Esbjerg Kommune
Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.
I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.
Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.
Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Tre projekter gør området fra Kongensgade til Havnegade grønnere31.3.2026 07:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Esbjerg Kommunes store byomdannelsesprojekt i Bymidte Vest bevæger sig nu ind i anlægsfasen. I uge 16 går arbejdet i gang med både Kleveparken, Stormgades grønnere profil og den vestligste del af Kongensgade.
Flere plejefamilier søges – mød os til åbent hus27.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Har du overskud, omsorg og lyst til at gøre en forskel for et barn? Så inviterer Familieplejen i Esbjerg, Varde og Vejen Kommuner til åbent hus om livet som plejefamilie.
Festugens musikprogram vokser: Seks nye koncerter på plakaten27.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Esbjerg Festuge udvider musikprogrammet med seks nye navne, og publikum kan glæde sig til, at både kendte artister, nye stemmer og lokale kræfter går på scenen.
Esbjerg Kommune byder stor international datacenterinvestering velkommen26.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Esbjerg tiltrækker endnu en international milliardinvestering og styrker sin position som digitalt knudepunkt.
Vær med til at skabe sommerliv i Esbjerg Kommune25.3.2026 09:20:59 CET | Pressemeddelelse
Foreninger, kulturinstitutioner og andre med gode idéer til spændende kulturarrangementer opfordres til at søge støtte fra Esbjerg Kommunes Sommerlivspulje. 150.000 kr. er klar til at blive fordelt som støtte til gratis arrangementer for store og små i hele kommunen i perioden 27. juni til 12. august 2026. Ansøgningsfristen er 5. april 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum