Over 100 kroner millioner i bøder: Her er Danmarks mest indbringende stærekasser
20.7.2023 07:32:00 CEST | Gjensidige | Pressemeddelelse
Selvom danske bilister de seneste år er blevet bedre til at overholde hastighederne på de 20 strækninger, hvor der er opsat permanente såkaldte ´stærekasser´, så er det stadig et anseeligt millionbeløb, de tjener ind hvert år. Det viser nye tal fra Rigspolitiet, som Gjensidige har analyseret.

111.182.200 kroner.
Så meget er der udskrevet bøder for siden 2021, efter de såkaldte stærekasser, der udfører automatisk fartkontrol, blev indsat på udvalgte danske vejstrækninger.
Men selvom de har indbragt mange millioner kroner i statskassen, så har stærekasserne vist sig at være så succesfulde, at antallet af blitzede bilister har styrtdykket i samme periode.
Det viser en gennemgang af tal fra Rigspolitiet, som Gjensidige har foretaget.
Hvor der i 2021 var 42.085 sager om hastighedsoverskridelser ved landets 20 stærekasser, faldt det tal til 25.753 sidste år.
Et fald på knap 40 procent.
Og den udvikling lader til at fortsætte i år, hvor der i årets første fire måneder kun blev oprettet 3926 sager i forbindelse med stærekasser.
En udvikling der er enormt positiv og viser, at stærekasserne har haft en positiv indvirkning på trafiksikkerheden, lyder det fra Henrik Sagild, der er direktør for skade i Gjensidige.
"De strækninger, hvor der er opsat stærekasser, blev særligt udvalgt, fordi der både blev kørt for stærkt og skete for mange ulykker. Og når vi ser så stort et fald i sager om hastighedsoverskridelser på samtlige strækninger, så er det et tydeligt tegn på, at indsatsen virker, og det er i sig selv meget positivt,” siger han.
Men på trods af succesen med at få nedbragt hastigheden på strækningerne med stærekasser, så håber Henrik Sagild, at de samtidig er med til at give bilister en øget bevidsthed om konsekvenserne ved at køre for stærkt.
“Højere fart giver større risiko for ulykker, og derfor er for høj fart også skyld i alt for mange ulykker hvert år. Derfor er det mit håb, at bevidstheden om ikke at blive blitzet i en stærekasse også giver en mere generel forståelse for vigtigheden af at overholde fartgrænserne på strækninger uden permanent fartkontrol,” siger han.
De fem stærekasser med flest sager siden 2021:
1. Vildsundsvej 6,3 km. mrk., Nykøbing Mors: 17.881
2. Gaabensvej, Nykøbing F: 11.612
3. Vildsundsvej 6,7 km mrk., Nykøbing M: 7.845
4. Aalborgvej, Aabybro: 5.617
5. Bogensevej, Odense: 5.383
Nøgleord
Kontakter
Trine AndrupKommunikationschefGjensidige
Tlf:27 52 51 06tran@gjensidige.dkGjensidige er et ledende nordisk skadeforsikringsselskab, som er noteret på Oslo Børs. Vi har ca. 4.200 medarbejdere og tilbyder skadeforsikring i Norge, Danmark, Sverige og Baltikum. I Norge tilbydes også pension og opsparing. Driftsindtægterne var 34 mia. NOK i 2022, mens forvaltningskapitalen udgjorde 135 mia. NOK.
Følg pressemeddelelser fra Gjensidige
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gjensidige
Hver femte dansker kæmper med søvnproblemer10.3.2026 07:47:00 CET | Pressemeddelelse
Hver femte dansker har brug for hjælp til at få en god nats søvn og det fører til brug af forskellige søvnhjælpemidler. Særligt melatonin er blevet et hit blandt danskerne, hvilket nye tal fra Sundhedsdatastyrrelsen bekræfter.
Gjensidige og Gouda Rejseforsikring udvider rejsedækninger til kunder påvirket af uro i Mellemøsten2.3.2026 11:55:27 CET | Pressemeddelelse
Der er mere hjælp af hente for rejsende i berørte lande i Mellemøsten, som nu får dækket meromkostninger til hotel og forplejning.
Ugentlige maveproblemer: Hver femte kvinde døjer med hård mave26.2.2026 07:35:00 CET | Pressemeddelelse
Forstoppelse og mavesmerter er realiteten for hver femte danske kvinde på ugentlig basis. Det viser en ny undersøgelse foretaget af YouGov for Gjensidige.
Flere tusind boligejere går glip af penge til energiforbedringer24.2.2026 07:49:00 CET | Pressemeddelelse
Kun få boligejere udnytter muligheden for at søge tilskud til energirenovering. For næsten halvdelen af danskerne ved ikke, hvilket energimærke deres bolig har, og det kan stå i vejen for tilskud fra en millionstor pulje.
Tøvejr kan gemme på dyre overraskelser: Tjek din bolig nu20.2.2026 11:33:33 CET | Pressemeddelelse
Når frosten slipper sit tag i Danmark, dukker vinterens rørskader ofte op til overfladen. Gjensidige og erhvervsorganisationen TEKNIQ opfordrer derfor boligejere til at være opmærksomme, før skaderne udvikler sig.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum