Havvindmølleparkerne Vesterhav Syd og Vesterhav Nord får tilladelse til elproduktion
12.7.2023 09:20:02 CEST | Energistyrelsen | Nyhed
Energistyrelsen har meddelt Vattenfall elproduktionstilladelse til havvindmølleparkerne Vesterhav Syd og Vesterhav Nord. Produktionen fra de to havmølleparker svarer til det årlige forbrug i 375.000 husstande.

Energistyrelsen har den 11. juli 2023 meddelt Vattenfall Vindkraft Vesterhav Syd P/S og Vattenfall Vindkraft Vesterhav Nord P/S tilladelse til at producere el fra havvindmølleparkerne Vesterhav Syd og Vesterhav Nord, som gives forinden et vindkraftanlæg sættes i drift. Elproduktionstilladelsen meddeles efter § 29 i lov om fremme af vedvarende energi.
De to elproduktionstilladelser gælder i 25 år at regne fra nettilslutningstidspunktet, som er det tidspunkt, hvor første kWh leveres til det kollektive elnet fra havmølleparkerne.
Vesterhav Syd og Vesterhav Nord havvindmølleparker får en kapacitet på henholdsvis 170MW og 180MW. Vesterhav Syd vil bestå af 20 8,4MW havvindmøller fra Siemens Gamesa, mens Vesterhav Nord vil bestå af 21 af samme slags havvindmøller. Parkerne vil tilsammen have en kapacitet på 350 MW og vil producere vedvarende energi svarende til 375.000 husstandes årlige forbrug.
De to parker er placeret ud fra den vestjyske kyst. Vesterhav Syds møller vil stå mellem 9-10 km ud for kysten ved Hvide Sande og Søndervig, mens Vesterhav Nords møller vil stå mellem 5,5 og 8,4km ud for kysten ved Harboøre.
Fakta:
- I Energiaftalen fra marts 2012 blev det besluttet, at der skulle opstilles 450 MW havvind som resultat af et statsligt udbud af kystnære havvindmøller. Størrelsen blev ved vækstaftalen i 2014 reduceret til 350 MW.
- I november 2012 udpegede energiforligskredsen på baggrund af en screeningsrapport seks områder, hvor der skulle foretages forundersøgelser. Blandt de seks områder var Vesterhav Syd og Vesterhav Nord. Vattenfall Vindkraft A/S vandt i 2016 multisite-udbuddet med et bud på 47,5 øre/kWh for Vesterhav Syd og Vesterhav Nord.
- Den 22. december 2022 blev der underskrevet koncessionsaftale for de to parker mellem Energistyrelsen og henholdsvis Vattenfall Vindkraft Vesterhav Syd P/S og Vattenfall Vindkraft Vesterhav Nord P/S.
- Begge havvindmølleparker har været omfattet af værditabsordningen og køberetsordningen. I værditabsordningen er opstilleren af kystnære havvindmøller forpligtet til at betale for værditab, der overstiger én procent af beboelsesejendommes værdi. Køberetsordningen giver mulighed for at købe ejerandele i et vindmølleprojekt og dermed få del i et eventuelt overskud. Opstiller er forpligtet til at udbyde minimum 20 procent af projektet til lokale borgere.
Kontakt:
Kontorchef Mikkel Vinter Henriksen, tlf: +45 41 72 91 58, e-mail: mivh@ens.dk
Fuldmægtig Emil Bødker Pedersen, tlf: +45 33 95 51 05, e-mail: embdp@ens.dk
Kontakter
Ture Falbe-HansenPressechef
Tlf:+45 25 13 78 46tfh@ens.dkPressetelefon (modtager ikke SMS'er)
Tlf:33 95 08 00Energistyrelsen
I Energistyrelsen gør vi en forskel hver dag. I Danmark og i lande verden over. Vores vision om at opnå et klimaneutralt samfund i vækst og balance er den største opgave, vi skal være med til at løse. Vi ved, at vi skal tænke ambitiøst, og vi ved, at vi skal tænke nyt. Vores mål er en klog, grøn omstilling, hvor Danmark går foran, og danske erfaringer anvendes globalt. Hvor grønne løsninger, sikker og effektiv forsyning og økonomi tænkes sammen.
Følg pressemeddelelser fra Energistyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Energistyrelsen
Energistyrelsen offentliggør konsulentanalyse om nye atomkraftteknologiers potentiale i det danske energisystem5.2.2026 08:58:04 CET | Pressemeddelelse
Energistyrelsen offentliggør i dag ”Analyse af SMR-teknologiers indpasning og effekter i det danske energisystem” udarbejdet af Ea Energianalyse og Technical Research Centre of Finland. Konsulentanalysen afdækker muligheder og begrænsninger i forhold til små modulære atomkraftreaktorer i et fremtidigt dansk energisystem domineret af vind og sol, og er et fagligt input til regeringens samlede analyse.
Varmepumpepuljen 2026 åbner i dag med enklere regler og højere tilskud5.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
I dag kl. 10 åbner Energistyrelsens varmepumpepulje med nye og forbedrede muligheder for husejere, der ønsker en grønnere og mere økonomisk varmeløsning. Puljen giver nu et fast tilskud på 27.000 kr., uanset om du vælger luft-til-vand eller jordvarme mod 17.000 kroner i 2025, hvis man søgte tilskud til en luft-til-vand varmepumpe.
To bud modtaget til milliardpuljen for CO2-fangst og lagring4.2.2026 14:44:43 CET | Pressemeddelelse
Der var i dag frist for afgivelse af endelige bud til puljen på 28,7 milliarder kroner til CO2 fangst og lagring. Energistyrelsen har modtaget to bud.
Ny kortlægning sikrer hurtigere udbygning af havvind i Danmark29.1.2026 09:30:30 CET | Pressemeddelelse
Energistyrelsen offentliggør i dag en screening af områder til havvind i Danmark. Kortlægningen kombinerer som den første i verden en detaljeret følsomhedskortlægning af en lang række miljøemner med geologi og arealinteresser. Det kan bane vejen for en hurtigere udbygning af fremtidens havvindmølleparker.
Frist for endelige bud til puljen for CO2-fangst og lagring udskydes26.1.2026 17:18:26 CET | Pressemeddelelse
Energistyrelsen har valgt at rykke fristen for afgivelse af endelige tilbud til puljen for CO2-fangst og lagring til d. 4. februar 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum