Skou Gruppen vil gøre en større forskel med bæredygtighed
For tømrervirksomheden Skou Gruppen handler bæredygtighed ikke kun om klimaaftryk men i lige så høj grad om social ansvarlighed. Men hvordan prioriterer man sine bæredygtighedsindsatser, og hvilke lovmæssige krav skal der tages hensyn til? Det fik virksomheden sparring om af Erhvervshus Hovedstaden.

Det hele startede ved køkkenbordet en dag i 2000. Drømmen om at etablere hovedstadsområdets bedste tømrerfirma. I dag er Skou Gruppen ejet af de ledende medarbejdere, beskæftiger ca. 170 ansatte, heraf 27 lærlinge, og har en årlig omsætning på 350 mio. kr. Virksomheden udfører hoved- og totalentrepriser og store tømrer-, snedker- og mureropgaver primært for offentlige kunder i hele Storkøbenhavn, herunder en række kommuner, Region Hovedstaden, Forsvaret samt EU’s Miljøagentur og har derudover sin egen glarmester- og elafdeling.
Skou Gruppen har længe arbejdet aktivt med bæredygtighed bl.a. ved at bygge DBNG-certificerede byggerier, anvende CLT i stedet for stål og beton og fremme diversitet i byggeriet. Næste skridt var at kortlægge, hvor og hvordan virksomheden kan gøre en forskel, når der investeres i bæredygtighed. Men hvordan er det lige, man griber det an, hvilke lovmæssige krav skal der tages hensyn til, og hvordan prioriterer man bedst? Det var nogle af de spørgsmål, administrerende direktør i Skou Gruppen Martin Skou Heidemann og hans kolleger funderede over, da seniorforretningsudviklere Henriette Kahré Freris og Susanne Krogh Petersen fra Erhvervshus Hovedstaden kontaktede Martin.
”Vi har hele tiden vidst, at vi gerne ville skridtet videre, både fordi vil gerne vil bidrage til at skabe en mere bæredygtig byggebranche men også pga. de mange kommende krav til bæredygtighed, fx hvor meget CO2 bygninger må udlede. Det kan være svært at navigere i, så det var en kæmpe hjælp, da Henriette og Susanne rakte ud,” fortæller Martin Skou Heidemann.
Bæredygtighedstjek og støtte gennem SMV:Grøn
Det første Henriette, Susanne og ledelsen tog fat på, var et 360-graders bæredygtighedstjek af hele virksomheden: Hvor stod Skou Gruppen i forhold til bæredygtighed, og hvordan kunne de inkorporere bæredygtighed som en del af det at drive og udvikle virksomheden. Bæredygtighedstjekket hjalp med at prioritere, hvor det var vigtigst at sætte ind i den daglige drift, og der blev lagt en strategi.
”Vi har altid været opmærksomme på at være en miljømæssig og socialt ansvarlig virksomhed, men vi har ikke haft overblikket. Med bæredygtighedstjekket fik vi samlet alle vores bæredygtighedsinitiativer til én samlet strategi, der er knyttet tæt sammen med vores forretningsmodel, og nu ved vi, hvor vi skal sætte ind henne, og hvad vi skal prioritere,” siger Martin Skou Heidemann.
Susanne har derudover også hjulpet Skou Gruppen med at ansøge programmet SMV:Grøn, som Erhvervsfremmebestyrelsen har igangsat med støtte fra EU. Med programmet har Skou Gruppen set nærmere på, hvordan de reducerer deres eget ressourceforbrug, transport og sammensætning af bilparken, indretning af byggepladserne, krav til livscyklusberegninger af bæredygtige valg og andre tiltag, som kan reducere byggeriernes ressourceforbrug og CO2-udledningen samt efteruddannelse af medarbejdere. Derudover har Skou Gruppen fået tilskud til at tilknytte en ekstern rådgiver fra NIRAS, som bl.a. har hjulpet virksomheden i gang med konkrete værktøjer og implementeret den nødvendige viden for både ledelsen og virksomheden generelt.
Nøgleord
Kontakter
Pernille LarsenPresseansvarlig
Tlf:+45 61 88 56 16pla@ehhs.dkBilleder
Links
Om Erhvervshus Hovedstaden
I Erhvervshus Hovedstaden hjælper vi hvert år mere end 5.000 små- og mellemstore virksomheder med at skabe vækst og styrke deres udviklingspotentiale gennem uvildig sparring, specialiseret vejledning, workshops og programforløb. Vi hjælper virksomhederne med omstilling inden for fx bæredygtighed, internationalisering, digitalisering og innovation, som er nødvendig for at styrke deres konkurrenceevne og forretningsmuligheder både lokalt og globalt. Læs mere på www.ehhs.dk
Følg pressemeddelelser fra Erhvervshus Hovedstaden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervshus Hovedstaden
Frihed og fleksibilitet driver iværksætterne i hovedstadsregionen9.4.2025 09:10:27 CEST | Pressemeddelelse
Ny undersøgelse fra Erhvervshus Hovedstaden kaster lys over motivation, barrierer og drømme blandt regionens nye virksomhedsejere.
Over 300 virksomheder fik indsigt i Forsvarets milliardinvesteringer6.3.2025 11:56:42 CET | Pressemeddelelse
Den. 5. marts mødtes virksomheder med bl.a. Forsvaret for at blive klogere på de forretningsmuligheder, der opstår i forbindelse med Forsvarets milliardstore investeringer.
Ny guide åbner døren til det kommunale marked6.12.2024 10:11:01 CET | Pressemeddelelse
Erhvervshus Hovedstaden har lavet en praktisk guide, der klæder virksomheder på til at sælge deres sundhedsløsninger til kommuner.
Nye tal viser en stigning i eksport hos SMV'er i hovedstadsregionen29.11.2024 09:44:03 CET | Pressemeddelelse
Andelen af små og mellemstore virksomheder i hovedstadsregionen med eksport er steget fra 18 % sidste år til hele 24 % i 2024. Det viser en undersøgelse fra Erhvervshus Hovedstaden, som bygger på svar fra over 1.000 SMV'er. På trods af geopolitiske spændinger og ustabile forsyningskæder fastholder virksomhederne deres fokus på international handel.
MedTrace Pharma A/S forbedrer diagnostikken af hjertesygdomme23.8.2024 11:03:56 CEST | Pressemeddelelse
Hjertesygdomme er en af de hyppigste dødsårsager, og med sit automatiserede hardwaresystem vil danske MedTrace Pharma A/S revolutionere diagnosticeringen af sygdommen - også i udlandet. Med sparring fra Erhvervshus Hovedstaden og The Trade Council har MedTrace lagt en klar plan for sine internationaliseringsambitioner
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum