Billigere varme på vej i Randers
Ovenpå et år med støt stigende energipriser, er der godt nyt til boligejerne i Randers, der nu kan se frem til en markant lavere varmeregning.

Verdo tilpasser løbende varmepriserne for at sikre, at de beløb varmeforbrugerne betaler aconto, svarer til de faktiske omkostninger, og denne gang peger pilen i den rigtige retning i Randers.
Prisen for en MWh falder fra 678,63 kr. til 563,13 kr. inkl. moms. Det betyder, at prisen for et såkaldt ’standardhus’, der er Energistyrelsens definition på et hus med et årsforbrug på 18.100 kWh (inkl. abonnement, bidrag og moms) falder fra 14.083 kr. til 11.993 kr. om året. Der bliver med andre ord tale om en prisnedsættelse på 2.090 kr. om året.
Det er først og fremmest de faldende priser på biomasse på det globale energimarked, der nu slår igennem lokalt, forklarer Jesper Møller Larsen, direktør for Energi & Forsyning hos Verdo:
”Ovenpå et år, hvor energipriserne på det globale marked løb helt af sporet, ser vi nu et fald i priserne, og det omfatter også biomasse. Det er det prisfald, vi nu kan sende videre til boligejerne i Randers, og det vi rigtig glade for,” siger Jesper Møller Larsen.
Verdo er i forvejen blandt de mest konkurrencedygtige på varmeprisen i Danmark og vil med prisnedsættelsen fortsat være det.
Prisnedsættelsen gælder for alle fjernvarmekunder i Randers og vil fremgå af fakturaen for tredje kvartal, der sendes ud i juli med forfaldsdato 1. august.
I dag er der omkring 37.000 fjernvarmekunder i Randers. Antallet er steget kraftigt de seneste år, og det fortsætter også i år, hvor Verdo er i gang med hjælpe boligejerne væk fra den dyre gas i Over Hornbæk, Neder Hornbæk, Stevnstrup, Romalt og snart også Harridslev. Samlet forsyner Verdo mere end 75.000 kunder med varme i Herning og Randers.
Følg pressemeddelelser fra Verdo Holding A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Verdo Holding A/S
Ny biomassekedel styrker varmeforsyningen i Haslev23.4.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En særtransport kørte for nylig i langsomt tempo over Storebæltsbroen i tidsrummet mellem kl. 02 og 05 og fik de få bilister, der kørte over broen samtidigt, til at spærre øjnene op. Det er trods alt ikke hver nat, at to cirka 14 og 11 meter lange og 4,5 meter høje transporter med hovedelementer til et energianlæg, der vejer henholdsvis 51 og 22 ton, begiver sig den lange vej fra Herning til slutdestinationen Haslev på Sjælland, hvor elementerne skulle leveres til Haslev Fjernvarme.
5,5 kilometer hovedledning holder liv i drømmen om fjernvarme i Spentrup11.4.2025 08:36:15 CEST | Pressemeddelelse
Verdo Varme er klar med et nyt fjernvarmeprojekt til borgerne i Spentrup vest for Randers. Projektet er blevet til i dialog med Spentrup Varmeværk, der sidste år måtte opgive selv at etablere fjernvarme, da det oprindelige projekt blev for dyrt.
KlimaEnergi og Verdo Go Green indgår strategisk partnerskab om solcelleanlæg til erhvervslivet26.3.2025 09:10:55 CET | Pressemeddelelse
Med det nye partnerskab vil de to jyske selskaber gøre det nemmere at etablere solcelleanlæg, så flere virksomheder kan reducere deres energiomkostninger og sikre sig mod stigende elpriser, samtidig med at de styrker deres CSR og ESG-målsætninger med vedvarende energi.
Strålende vejr og godt humør præger Vandets Dag på Naturcenteret i Randers24.3.2025 13:22:37 CET | Pressemeddelelse
Vandets Dag blev i år markeret i strålende solskin og med højt humør, da engagerede 3. klasser deltog i en række spændende aktiviteter på Naturcenteret i Randers. Dagen bød på 10 forskellige poster, som blev bemandet af henholdsvis Vandmiljø Randers, Randers Naturcenter, Randers Bibliotek og Verdo Vand.
Verdo Vand finder historiske dokumenter under oprydning12.3.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
En række historiske dokumenter og tegninger, der kaster nyt lys over udviklingen af vandforsyningen i Randers Kommune er dukket frem hos Verdo Vand. De ældste fund stammer helt tilbage fra 1871 og inkluderer detaljerede kortlægninger af vandledninger, planer for vandværker og de strategiske beslutninger, der har formet kommunens vandforsyning i mange år.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum