Verdo tilbyder el-kunderne at betale bagud
Som et af de første elselskaber i Danmark giver Verdo nu kunderne mulighed for frit
at vælge, hvordan de vil betale deres elregning.

Som et af de første elselskaber i Danmark giver Verdo nu kunderne mulighed for frit at vælge, hvordan de vil betale deres elregning.
Energikrisen har fået kunder landet over til at efterlyse afregning efter faktisk forbrug, så man kan slippe for de høje aconto-regninger. Det budskab har man hørt hos Verdo, der nu tilbyder alle private el-kunder frit at vælge, hvordan de ønsker at betale for deres forbrug. Det fortæller salgs- og kundechef, Henrik Bach Pedersen:
”Der har igennem de seneste måneder været et meget klart ønske fra kunderne om at kunne betale efter faktisk forbrug. Det lytter vi selvfølgelig til. Da vi ved, at der også er kunder, der ønsker at fortsætte med at betale aconto, har det været vigtigt for os at give kunderne mulighed for selv at vælge,” siger Henrik Bach Pedersen.
Med det frie valg kan alle Verdo’s private el-kunder nu vælge, om de vil betale aconto hver tredje måned eller bagudrettet afregning efter faktisk forbrug hver måned. Nye kunder kan allerede nu tilmelde sig den ønskede ordning, og eksisterende kunder kan fra d. 23. marts selv ændre deres betalingsmetode online via selvbetjeningen på Mit Verdo. Det er gratis, og ændringerne sker med virkning fra næstkommende regning. På den måde er der maksimal frihed, og det er en helt naturlig udvikling, mener Henrik Bach Pedersen:
”Jeg er glad for, at Verdo på den her måde kan være med til at vise vejen. Kunderne ved bedst selv, hvilken betalingsmåde der passer bedst til deres behov. Det er ikke noget, vi skal diktere, og teknologien er til det, så det er kun naturligt, at vi lader kunderne selv bestemme, hvilken løsning de ønsker.”
Henrik Bach Pedersen forudser, at den stigende efterspørgsel med tiden vil få flere elselskaber til at tilbyde lignende fleksible kundevilkår. Han tør dog ikke gætte på hvornår, da det er et tiltag, der stiller øgede krav til elselskabernes likviditet.
FAKTA
Aconto-afregning pr. kvartal
- Her betaler du fire gange om året et aconto-beløb, som er beregnet ud fra de foregående 12 måneders forbrug.
- Samtidig afregnes forskellen mellem dit egentlige
forbrug og det, du betalte aconto i forrige kvartal. - Som kunde skal man være opmærksom på, at man med denne løsning altid betaler forud for sit forbrug og ved større udsving i energipriserne, risikerer man at lægge et større beløb ud, end man reelt ender med at forbruge.
- Til gengæld bliver udgifterne til el fordelt mere ligeligt ud over hele året, og ved tilmelding til Betalingsservice, opkræver Betalingsservice dermed også kun gebyrer for fire betalinger i løbet af året.
Månedlig bagudrettet betaling efter faktisk forbrug
- Her betaler du altid kun efter faktisk forbrug. Altså ingen forudbetaling og ingen høje aconto-regninger af den slags, der har efterladt nogle kunder med oplevelsen af at fungere som bank for deres elselskab.
- Da regningen altid afspejler forrige måneds faktiske forbrug, skal man være opmærksom på, at regningerne typisk vil være større i vintermånederne, hvor man
forbruger mest strøm. - Ved tilmelding til Betalingsservice skal man også være opmærksom på, at Betalingsservice opkræver gebyr pr. betaling, altså 12 gange i løbet af året.
Billeder

Følg pressemeddelelser fra Verdo Energi og Forsyning
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Verdo Energi og Forsyning
Ny biomassekedel styrker varmeforsyningen i Haslev23.4.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En særtransport kørte for nylig i langsomt tempo over Storebæltsbroen i tidsrummet mellem kl. 02 og 05 og fik de få bilister, der kørte over broen samtidigt, til at spærre øjnene op. Det er trods alt ikke hver nat, at to cirka 14 og 11 meter lange og 4,5 meter høje transporter med hovedelementer til et energianlæg, der vejer henholdsvis 51 og 22 ton, begiver sig den lange vej fra Herning til slutdestinationen Haslev på Sjælland, hvor elementerne skulle leveres til Haslev Fjernvarme.
5,5 kilometer hovedledning holder liv i drømmen om fjernvarme i Spentrup11.4.2025 08:36:15 CEST | Pressemeddelelse
Verdo Varme er klar med et nyt fjernvarmeprojekt til borgerne i Spentrup vest for Randers. Projektet er blevet til i dialog med Spentrup Varmeværk, der sidste år måtte opgive selv at etablere fjernvarme, da det oprindelige projekt blev for dyrt.
KlimaEnergi og Verdo Go Green indgår strategisk partnerskab om solcelleanlæg til erhvervslivet26.3.2025 09:10:55 CET | Pressemeddelelse
Med det nye partnerskab vil de to jyske selskaber gøre det nemmere at etablere solcelleanlæg, så flere virksomheder kan reducere deres energiomkostninger og sikre sig mod stigende elpriser, samtidig med at de styrker deres CSR og ESG-målsætninger med vedvarende energi.
Strålende vejr og godt humør præger Vandets Dag på Naturcenteret i Randers24.3.2025 13:22:37 CET | Pressemeddelelse
Vandets Dag blev i år markeret i strålende solskin og med højt humør, da engagerede 3. klasser deltog i en række spændende aktiviteter på Naturcenteret i Randers. Dagen bød på 10 forskellige poster, som blev bemandet af henholdsvis Vandmiljø Randers, Randers Naturcenter, Randers Bibliotek og Verdo Vand.
Verdo Vand finder historiske dokumenter under oprydning12.3.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
En række historiske dokumenter og tegninger, der kaster nyt lys over udviklingen af vandforsyningen i Randers Kommune er dukket frem hos Verdo Vand. De ældste fund stammer helt tilbage fra 1871 og inkluderer detaljerede kortlægninger af vandledninger, planer for vandværker og de strategiske beslutninger, der har formet kommunens vandforsyning i mange år.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum