Flyselskabet PLAY slog alle rekorder i juni måned
Juni blev en historisk måned for islandske PLAY, der med en belægningsgrad på 87,2% sætter ny rekord for flyselskabet. Belægningsgraden udgør en stigning på 83% sammenlignet med sidste år.

København, den 7. juli 2023: I juni måned fragtede PLAY hele 160.979 passagerer gennem luften. Det tal skriver sig ind i historiebøgerne som flyselskabets hidtil største antal passagerer og udgør en belægningsgrad på 87,2%. Til trods for den rekordhøje belægningsgrad ankom hele 81,2% af flyene til tiden.
Antallet af passagerer i juni var næsten 25% højere sammenlignet med maj måned, hvor PLAY transporterede 128.894 passagerer. Tilbage i maj havde PLAY det højeste antal passagerer til dato. Men nu har flyselskabet altså slået rekorden igen.
PLAY’s CEO, Birgir Jonsson, udtaler: "Juni var endnu en rekordmåned for PLAY og markerede starten på sommerferiesæsonen på vores nøglemarkeder. Samtidig kunne vi efter en periode med kraftig vækst fejretoårsdagen for vores første flyvning.”
Ny nordamerikansk destination
Udover at være rekordmåned var juni også den periode, hvor PLAY begyndte at flyve til den femte nordamerikanske destination, nemlig Hamilton Airport i Toronto, Canada. Destinationen åbnede sidst på måneden – helt præcist den 22. juni – men allerede nu oplever PLAY en høj efterspørgsel på flyvningen fra begge sider af Atlanten. Generelt klarede de nordamerikanske destinationer sig godt i juni med en belægningsgrad på over 90%.
Åbningen af den nye destination skriver sig ind på listen over de 20 destinationer, som PLAY har tilføjet og relanceret over de sidste tre måneder, og som har bidraget til de rekordhøje passagertal.
PLAY fortsatte samtidig stigningen i antallet af passagerer, der rejste til Island i juni. I perioden rejste 25,8% til Island, mens 29,8% rejste fra Island, og 44,4% var transferpassagerer (VIA).
Markant vækst i første halvår af 2023
Sammenlignet med sidste år slår PLAY også rekorder med en markant stigning i antallet af passagerer. I alt rejste 604.670 passagerer med PLAY i første halvår af 2023, hvilket udgør en stigning på 154% ift. samme periode i 2022, hvor passagertallet var 238.053. Sammenlignet med juni sidste år, hvor PLAY transporterede 87.932 passagerer, udgør passagertallene for juni 2023 en vækst på 83%. Samtidig er belægningsgraden steget fra 79,2% i 2022 til 87,2% i år.
PLAY forventer at fortsætte væksten i de kommende måneder med en fortsat høj efterspørgsel fra USA. Samtidig kunne PLAY byde sit 10. fly velkommen til flåden tilbage i maj.
Birgir Jonsson udtaler: ”Ved at have 10 fly i fuld drift kan vi nu generere indtægter i en sund balance til vores omkostningsbase, hvilket har været vanskeligt med færre fly i den indledende vækstperiode de sidste to år. De kommende vigtige sommermåneder ser fortsat meget lovende ud med høj efterspørgsel og øget udbytte og omsætning på vores nøglemarkeder.”
I juni blev PLAY tildelt titlen som det bedste lavprisflyselskab i Nordeuropa af den prestigefyldte Skytrax World Airline Awards, som er baseret på kundetilfredshed. Udover at blive kåret som Nordeuropas bedste lavprisflyselskab, sikrede PLAY sig samtidig tiendepladsen på listen over Europas bedste lavprisselskaber.
Kontakter
Rikke Rose Kjær BendtsenPR Account ExecutiveGrey Public
rikke.bendtsen@grey.comPLAY er et lavprisflyselskab, der flyver fra Island til 30+ destinationer i Europa og Nordamerika. PLAY flyver med nye Airbus A321NEO og A320NEO fly med en enkel og strømlinet service, der giver rejsende mulighed for at betale mindre og stadig få en god rejseoplevelse. Sikkerheden er det vigtigste for PLAY, men også tidspræcision, enkelhed, glæde, lave priser og omtanke for miljøet er en del af flyselskabets kerneprincipper.
Følg pressemeddelelser fra Fly PLAY hf
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fly PLAY hf
Trafikrapport fra PLAY: Fortsat vækst i passagertal og nye Space-sæder10.11.2023 10:26:12 CET | Pressemeddelelse
Islandske PLAY fortsætter den positive udvikling ind i oktober med en vækst i både passagertal og belægningsgrad. I forbindelse med vinter og lavsæson introducerer PLAY Space-sæder med ekstra benplads, der både øger komforten for passagererne og reducerer omkostningerne.
PLAY leverer første kvartalsoverskud i flyselskabets historie30.10.2023 15:06:24 CET | Pressemeddelelse
Islandske PLAY kan for første gang melde om kvartalsoverskud fra 3. kvartal 2023 som det mest succesfulde kvartal i flyselskabets historie. På trods af en kapacitetsudvidelse på 70% hen over foråret opnåede PLAY en øget omsætning og belægningsgrad sammenlignet med 3. kvartal sidste år.
Islandske PLAY: Udnævnt som bedste kabinepersonale af USA Today og 12 millioner dollars i overskud fra sommeren 202320.10.2023 13:46:32 CEST | Pressemeddelelse
Efter blot lidt over 2 år på markedet kan det islandske lavprisflyselskab, PLAY, bryste sig af den flotte titel som bedste kabinepersonale udnævnt af USA Today. Udnævnelsen kommer i slipstrømmen af en anden god nyhed fra flyselskabet, der i september kunne løfte sløret for et overskud på 12 millioner USD leveret i sommeren 2023.
PLAY præsenterer flotte tal for august og løfter sløret for udvidelsesplaner8.9.2023 10:27:55 CEST | Pressemeddelelse
Det islandske flyselskab, PLAY, kan bryste sig af flotte tal for august måned, hvor vi nærmer os slutningen af sommersæsonen. Særligt belægningsgraden, der for udvalgte destinationer lå over 90%, er værd at fremhæve. Flyselskabet løfter samtidig sløret for planerne om at udvide kapaciteten med to nye fly.
Rekordmåned for PLAY: Islandsk flyselskab transporterede 191.577 passagerer i juli10.8.2023 13:02:00 CEST | Pressemeddelelse
PLAY slog igen sin egen passagerrekord i juli, blandt andet på grund af rejseaktivitet til/fra CPH