Emirates' rejsende har en sød tand
PRESSEMEDDELELSE: I anledning af Den Internationale Chokoladedag den 7. juli afslører verdens største luftfartsselskab, Emirates, at dets passagerer har en sød tand, eller i hvert fald er virkelig glade for god chokolade. Hvert år serverer luftfartsselskabet næsten 40 millioner stykker gourmetchokolade til sine passagerer.

Emirates har længe forsødet rejseoplevelsen for sine passagerer ved at servere verdens mest elskede konfekture: chokolade. De delikate, håndlavede himmerigsmundfulde udvælges med største omhu hos nogle af verdens fineste chokoladeproducenter, inden de serveres ombord på vej til en af luftfartsselskabets 140 destinationer rundt om i verden. I løbet af de seneste 12 måneder er der blevet serveret intet mindre end 35 millioner chokoladegodbidder på Economy Class, og mere end 160.000 stykker chokolade på Premium Economy Class – som blev lanceret i juni 2022 – og yderligere 4 millioner stykker chokolade blev nydt på Business og First Class.
Der følger desuden lidt ekstra forkælelse med, hvis man rejser First Class, for her har Emirates siden december 2022 serveret særlige gourmet-chokoladeæsker. Så mens man sidder i de velpostrede lædersæder, kan man i ro og mag smage sig frem til sine favoritvarianter og tage dem med videre på rejsen som eksklusiv chokolade-takeaway. Mere end 36.000 af den slags æsker fik ben at gå på i løbet af det seneste halvår.
Chokoladehåndværk fra hele verden
Emirates samarbejder tæt med kendte chokoladeproducenter over hele verden, herunder Bateel, Coco Jalila og Forrey & Galland fra UAE, Godiva og Neuhaus fra Belgien, Valrhona fra Frankrig, Butlers fra Irland, Canonica fra Schweiz, Pacari fra Ecuador og Hotel Chocolat fra Storbritannien. Chokoladeproducenterne er nøje udvalgt ud fra en lang række kriterier, herunder chokoladetype – for eksempel mørk, mælke- eller hvid chokolade, praliné eller trøffel, med fyld af cremet ganache eller frugt, der tilfører syre og friskhed. Desuden skal udvalget matche aktuelle chokoladetrends, være bæredygtigt fremstillet, og i en social media-tid må de små søde sager også gerne se godt ud – være 'instagramvenlige'. Hvert håndplukket chokolade-brand serveres ombord i minimum tre måneder, før et nyt udvalg introduceres af hensyn til frequent flyers.
Chokolade på flere måder
På alle kabineklasser kan rejsende, der har lyst til et ekstra chokoladefix, desuden vælge chokoladedesserter og varm chokolade fra menuen. De mest populære chokoladedesserter ombord på Emirates er den dekadente, smeltede chokoladekage på første klasse og den silkebløde mælkechokolademousse til børn.
Besøger manundervejs en Emirates Lounge, er chokolade et fast indslag med blandt andet hjemmelavet Emirates chokoladeis serveret fra en gammeldags isvogn, cremet varm chokolade fra Costa Coffee i koppen og et utal af kreative chokoladedesserter fra Emirates Master Chefs, herunder den hvide chokolademousse med lækker hindbærgelé, de lækre chokoladetrøfler, den hvide chokolade-passionsfrugt-cheesecake og mange andre.
Og måske skal man tilrettelægge sin næste rejse efter udvalget: I juli vil den særlige Emirates First Class lounge-dessert være en kraftig chokolade-extravaganza af 64% Valrhona Manjari mørk chokolade, kakao crumble, mørk chokolade sponge, vaniljeis og karamelsauce.
Emirates ønsker glædelig International Chokoladedag - og bon appetit!
Nøgleord
Kontakter
Karsten KeinickeSeniorrådgiverFRIDAY
Tlf:+45 60 830 230emirates@fday.dkFølg pressemeddelelser fra Emirates
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Emirates
Emirates offentliggør nyt rekordregnskab8.5.2025 13:50:28 CEST | Pressemeddelelse
Emirates er verdens mest profitable luftfartsselskab, og Emirates Group er den mest profitable luftfartskoncern.
Emirates' milliardinvestering sender flere retrofittede fly på vingerne29.4.2025 14:06:52 CEST | Pressemeddelelse
Ved udgangen af 2025 vil Emirates betjene over 70 byer med fly indrettet med luftfartsselskabets nyeste interiør. De opdaterede Boeing 777'ere, A380'ere og spritnye A350'ere repræsenterer dermed næsten 50 % af netværket. I alt kan Emirates tilbyde over 2 millioner Premium Economy-sæder om året ved udgangen af 2025. Luftfartsselskabets retrofitprogram repræsenterer det største i luftfartshistorien med en investering på næsten 33 milliarder kroner og en plan om opdatering af 219 fly til en endnu bedre rejseoplevelse. 29. april 2025: Nu sker det igen: Emirates annoncerer, at de indsætter en række Boeing 777- og Airbus A380-fly med opgraderede kabiner på ruter til yderligere 8 byer i netværket. Det sker i løbet af de kommende måneder. Luftfartsselskabet indsætter retrofittede A380'ere på ruterne til Bangkok, Hong Kong, Nice og Perth samt retrofittede Boeing 777'ere på ruter til Madrid, Kuala Lumpur, Phuket og Frankfurt samt endnu en retrofittet Boeing 777-rute til Dublin*. Planerne om at i
Påske med stil – og ægstravagance – hos Emirates16.4.2025 15:12:03 CEST | Pressemeddelelse
Emirates gør altid lidt ekstra i forbindelse med internationale højtider, og det gælder selvfølgelig også påsken. Skal du flyve de kommende dage, kan du godt glæde dig til lidt ekstra forkælelse.
Emiraters udvider populært tilbud til hele året8.4.2025 10:26:17 CEST | Pressemeddelelse
My Emirates Pass har periodevist givet rejsende med luftfartsselskabet Emirates særlige fordele og goder i De forenede arbaiske Emirater og især i selve Dubai. Nu udvides det populære tilbud til at gælde hele året.
Emirates A350'er sætter kurs mod Norden19.3.2025 07:22:11 CET | Pressemeddelelse
Emirates har investeret milliarder i 65 A350'ere til levering over de kommende år, og de første er allerede gået på vingerne. Nu indsættes det topmoderne wide-body fly på yderligere syv destinationer, og den 1. september 2025 bliver Oslo den første nordiske hovedstad til at byde flyet velkommen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum