Busserne bliver grønnere i Aabenraa Kommune
Fra juni næste år bliver det eldrevne busser, der skal køre bybus og andre ruter i Aabenraa Kommune, hvilket betyder 54 procent mindre CO2 udledt fra den kollektive trafik. Samtidig sparer Aabenraa Kommune 5,6 millioner kroner på omstillingen til grøn buskørsel – det kan altså betale sig at skifte til den grønne løsning.
Et fælles udbud af busdrift mellem Aabenraa Kommune, Tønder Kommune, Haderslev Kommune og Region Syddanmark er netop gennemført, og resultatet er blandt andet en mere grøn buskørsel i fremtiden.
Ni nye elbusser vil få deres base i Aabenraa Kommune, hvor de skal køre på bybuslinjer og andre ruter i Aabenraa Kommune, lige som der også vil være eldrevne busser på ruter mellem de sønderjyske kommuner. Aabenraa Kommune sparer samtidig 5,6 millioner kroner på skiftet.
- Elbusserne er billigere i drift end dieselbusser, så det kan faktisk betale sig at gå med den grønne løsning. Det er et stort skridt i den grønne omstilling, og det taler ind i Aabenraa Kommunes ambitioner på netop det område. Derfor er jeg glad for, at der nu er flere busser i Aabenraa Kommune, der bliver eldrevne, og at vi samtidig ikke får en større udgift, men tværtimod sparer penge på det og fastholder den nuværende busdrift, siger borgmester i Aabenraa Kommune, Jan Riber Jakobsen.
Skoleruter skal fortsat køres med dieselbusser, da der på disse ruter ikke er nok køreplanstimer til, at det kan lade sig gøre at gå over på el rent økonomisk på nuværende tidspunkt. Kigger man på køreplanstimer, er det 58% af kommunens kollektive trafik, der kommer til at være helt uden CO2- og partikel-udledning.
- Jeg er meget glad for det udbud, som nu er kommet i hus. Aabenraa Kommune har store ambitioner på den grønne omstilling, og det bekræfter byrådets klimaplan fra 2022 også. Her italesætter vi konkret, at udbuddet af busser er vigtigt for os, lige som vores ambition om en 100 procents Co2-reduktion i 2050 kræver en omstilling også på området for offentlig transport. Men det er et glædeligt og stort skridt på vejen, siger Dorte Soll, der er formand for Aabenraa Kommunes udvalg for Plan, Teknik og Landdistrikter.
Det blev virksomheden Umove Vest A/S, der vandt alle kontrakterne i udbuddet. Umove kører allerede i Aabenraa Kommune på nuværende tidspunkt, og de kører kollektiv trafik i hele Danmark.
- Det fælles udbud mellem regionen og de tre kommuner giver tilsammen 56 nye elbusser på vejene i vores område. Det er endnu et stort skridt for Sydtrafik på vejen mod at nå 70% målsætningen fra regeringen, fortæller Lars Berg, adm. direktør for Sydtrafik og fortsætter:
- Vi er stolte over, at det gode konstruktive samarbejde med kommuner og region igen har ført til et rigtig godt resultat af Sydtrafiks 20. udbud, siger han.
Kontrakterne begynder i juni 2024, og kontrakten på el-busserne løber i 10 år med mulighed for forlængelse med yderligere to år, mens kontrakten på skole- og lokalkørsel løber i fire år i første omgang.
Kontakter
Borgmester Aabenraa Kommune, Jan Riber Jakobsen, tlf.: 29 32 25 30; e-mail: jrj@aabenraa.dk
Formand for Udvalget for Plan, Teknik og Landdistrikter, Dorte Soll, tlf.: 40 85 11 52; e-mail: dbso@aabenraa.dk
Direktør Sydtrafik, Lars Berg, tlf.: 76 60 86 00; e-mail: lab@sydtrafik.dk
Kommunikationskonsulent Aabenraa Kommune, Kasper Stoof, tlf.: 73 76 72 90; e-mail: ksje@aabenraa.dk
BETINGELSER FOR BRUG AF BILLEDMATERIALE: * Rettigheden til anvendelse af medfølgende billedmateriale er udelukkende til brug i sammenhæng med nærværende nyhed og må således ikke arkiveres med henblik på genanvendelse i andre sammenhænge. * Anvendelse skal altid ske med angivelse af hele den oplyste billedbyline.
Følg pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Unikt samarbejde danner rammen for at forbedre sundhedsvæsnet30.4.2025 14:32:55 CEST | Pressemeddelelse
'Sammen på Tværs' er et nyt initiativ, der skal forbedre adgangen til sundhedsydelser for socialt udsatte borgere og styrke det tværgående samarbejde mellem Aabenraa Kommune og Sygehus Sønderjylland.
Aabenraa Kommune sætter fokus på demens i uge 1929.4.2025 14:31:14 CEST | Pressemeddelelse
Aabenraa Kommune arbejder målrettet på at være en demensvenlig kommune og byder i forbindelse med Demensugen 2025 på et omfattende program med temadag, debatarrangementer og aktiviteter fordelt over hele kommunen.
80-året for Danmarks befrielse markeres i Frøslevlejren 4. maj 202528.4.2025 14:44:50 CEST | Pressemeddelelse
80-året for Danmarks befrielse markeres 4. maj i Frøslevlejren med frihedsbudskab, kransenedlæggelse, mindeandagt, fællessang og jazzkoncert. Forud for mindehøjtideligheden er der åbnet i hele lejren.
Aabenraa Kommune anker ikke erstatningssag om Tinglev Mose23.4.2025 13:43:38 CEST | Pressemeddelelse
Økonomiudvalget i Aabenraa Kommune har besluttet ikke at anke afgørelsen til landsretten om erstatning til en lodsejer efter et naturgenopretningsprojekt i Tinglev Mose.
37 projekter skal være med til at skabe Musikkens År i Aabenraa Kommune14.4.2025 09:53:22 CEST | Pressemeddelelse
0,5 millioner kroner er bevilget til 37 projekter i anden og sidste uddeling af tilskud til arrangementer i Musikkens År 2025 i Aabenraa Kommune. Musikfesten er allerede godt i gang, og med uddelingen af yderligere tilskud kan flere projekter nu også se dagens lys.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum