TV 2 og Pipeline Production går i optagelse med dokudramaet 'Anker'
6.7.2023 11:00:00 CEST | TV 2 Danmark | Pressemeddelelse
Optagelserne til den kommende dokudramaserie 'Anker' er netop gået i gang. Serien bygger på de store hændelser i Anker Jørgensens liv og karriere, og i hovedrollen som Anker ses Lars Ranthe.

Han er blevet kaldt Danmarks mest folkelige statsminister. Men hans liv var fyldt med heftige kampe på den politiske arena - og drama i familielivet. Igennem tre afsnit fortæller dokudramaserien 'Anker' historien om socialdemokraten Anker Jørgensens liv og karriere i årene 1972 til 1979.
Ved brug af arkivmateriale fra tiden binder fortællingen virkelighed og dramatiseringer sammen i et portræt, der viser både store opture og dybe nedture for politikeren og personen Anker Jørgensen. Serien bygger på virkelige begivenheder, som er beskrevet i bøger, artikler og Anker Jørgensens dagbøger, ligesom produktionen igennem flere år har interviewet en række af Ankers tidligere kollegaer. Redaktionen bag 'Anker' består af Søren Steen Jespersen, Bo Tengberg og Troels Uhrbrand Rasmussen.
- Vi har foretaget grundig research af både skriftlige og mundtlige kilder - fra Ankers politiske kollegaer til hans efterladte. Vi har desuden lavet en omfattende arkivresearch, som bidrager væsentligt til billedet af Anker Jørgensen og af Danmark anno 1970'erne, siger redaktionschef ved Pipeline Production, Søren Steen Jespersen.
'Anker' tager sit afsæt i 1972, da Anker Jørgensen - meget overraskende - bliver statsminister, og serien følger ham igennem et hektisk årti, hvor han først mister magten, men senere genvinder statsministerposten adskillige gange. Det er en periode med oliekrise, krig og nye politiske vinde, som da Mogens Glistrup og Fremskridtspartiet stormer ind i Folketinget ved jordskredsvalget i 1973. Og samtidig er det turbulente år i Ankers egen familie, hvor der, som i det øvrige samfund, er et opgør med de etablerede normer.

- Idéen til 'Anker' udspringer af en fascination af en tid i stor forandring. En tid, der byder på mange paralleller til vores nutid - med en ungdom, der kæmper for lige rettigheder og klima, en krig, der udløser oliekrise og inflation samt et opbrud i det politiske miljø. Det er også fascinationen af en mand, der trods alle odds kæmpede sig op i samfundet og blev statsminister, siger instruktør Bo Tengberg.
- Vi håber, at seerne kan se sig selv i de samfundskriser, som Danmark stod i den gang, men at de også kan se sig selv i privatpersonen Anker og de universelle dilemmaer, han befinder sig i, supplerer Søren Steen Jespersen.
Store politiske roller
Anker Jørgensen spilles af Lars Ranthe, og over for ham ses Maria Rich som Ankers hustru, Ingrid. Lisbet Dahl spiller Ankers faster, Carla.
Fra Christiansborg møder vi politikerne Erhard Jakobsen, Ritt Bjerregaard, Per Hækkerup, Mogens Glistrup, Svend Auken, Jens Otto Krag, Henning Christophersen og Knud Heinesen. Rollerne indtages af blandt andre Ole Lemmeke, Natalie Madueño, Ole Boisen, Esben Dalgaard, Magnus Haugaard, Frank Thiel, Jesper Ole Feit Andersen og Carsten Svendsen. Jens Jørn Spottag spiller rollen som LO's formand, Thomas Nielsen.

- Vi mener, at det er interessant med en serie om en dansk statsminister, der kom fra arbejderklassen, særligt nu, hvor vi i den offentlige debat ofte diskuterer, om politik er blevet for professionelt og for langt fra befolkningens liv. Anker havde en menneskelig troværdighed og var i øjenhøjde med sine vælgere, men kom til tider i stormvejr med sine umiddelbare reaktioner, fejllæsning af tiden og med sit mindreværd. Han lærte på den hårde måde at håndtere magten og gøre op med egne fordomme, siger TV 2 executive producer Mette Heiberg.
Dokudramaserien 'Anker' er på tre afsnit og produceres af Pipeline Production for TV 2 ved producent Troels Uhrbrand Rasmussen med støtte fra Det Danske Filminstituts Public Service Pulje.
'Anker' forventes at blive vist på TV 2 og TV 2 Play omkring årsskiftet 2023/2024.
Nøgleord
Kontakter
Line Aamand HansenPR-konsulent
Fiktion
Billeder



Links
TV 2 Danmark er en medievirksomhed med store digitale ambitioner og en mangeårig stærk position på det danske tv-marked. Vi arbejder hver dag for, at alle danskere via TV 2 Play, tv2.dk og alle vores kanaler kan holde sig opdateret og underholdt eller tage del i den offentlige debat. TV 2 Danmark er ejet af den danske stat, og vi driver public servicevirksomhed på kommercielle vilkår. På tværs af alle vores platforme er vi i kontakt med over 80 procent af danskerne i løbet af en uge. Vi bor på Kvægtorvet i Odense og på Teglholmen i København.
Følg pressemeddelelser fra TV 2 Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TV 2 Danmark
'Forræder - Ukendt grund' flytter ind på TV 28.4.2026 10:30:52 CEST | Pressemeddelelse
Efter to sæsoner på TV 2 Echo flytter 'Forræder - Ukendt grund' nu til TV 2, hvor det sammen med den helt nye programudvidelse 'Forræder - Under kutten' og det øvrige 'Forræder'-univers skal være med til at styrke weekendunderholdningen og samle seere på tværs af aldersgrupper.
Ulla Pors ny indholdsdirektør i TV 2 – Anne Mette Svane udnævnes til nyhedsdirektør7.4.2026 11:15:11 CEST | Pressemeddelelse
Nuværende nyhedsdirektør Ulla Pors træder ind i koncernens direktion som indholdsdirektør med ansvar for TV 2s indhold på tværs af nyheder og programmer, mens Anne Mette Svane bliver ny nyhedsdirektør.
Lotte Lindegaard ny fiktionschef i TV 2 – træder tilbage som indholdsdirektør7.4.2026 10:15:12 CEST | Pressemeddelelse
Lotte Lindegaard har besluttet at forlade rollen som indholdsdirektør på TV 2 og bliver ny fiktionschef. En central stilling i den nye 2030-strategi, som hun sideløbende med sit arbejde som indholdsdirektør har varetaget siden september 2025.
2025-resultat giver TV 2 solidt afsæt til ny strategi med fokus på gennemslagskraft og relevans for alle26.3.2026 09:14:48 CET | Pressemeddelelse
Årsresultatet for 2025 markerer afslutningen på strategien 'Play til alle', som har gjort TV 2 Play til den mest sete streamingtjeneste i Danmark med 1,2 mio. abonnementer, og hvor TV 2s omsætning har rundet 4,3 mia. kr., mens knap hver anden omsætningskrone nu er digital – hvilket er omsat i øgede investeringer i dansk indhold og målrettede teknologiinvesteringer. Det giver TV 2 et stærkt udgangspunkt for 2030-strategien om at være nummer 1 i danskernes hverdag.
Få det sidste svar på TV 2 før du sætter dit kryds til folketingsvalget19.3.2026 14:24:05 CET | Pressemeddelelse
12 timer før valgstederne åbner, samler TV 2 de 12 partiledere til en sidste debat om valgets varmeste emner. Det sker i 'Det sidste svar' mandag 23. marts forud for halvandet døgn med intens valgdækning på TV 2.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum