DI om ansøgertal: En flad fornemmelse med et stort lyspunkt
Samfundet taber, når så få unge søger ind på en videregående uddannelse, dog kan vi glæde os over, at flere søger mod it- og ingeniøruddannelserne, lyder det fra Dansk Industri (DI).

I år har 84.073 personer søgt ind på en videregående uddannelse. Det er en stigning på fem pct. i forhold til sidste år, hvor der også var et historisk lavt antal ansøgere til de videregående uddannelser. Til gengæld er ansøgertallet 10 procent lavere i forhold til 2021.
- Danmark er et videnssamfund, så jeg står med en flad fornemmelse, når søgningen til de videregående uddannelser ikke er steget mere efter et år med historisk lav søgning. Kriserne står i kø, og vores erhvervsliv er hver dag i benhård konkurrence med omverden om at udvikle innovative løsninger. Derfor er det helt afgørende for vores samfund, at vi uddanner mange unge på et højt fagligt niveau, siger Mikkel Haarder, underdirektør i DI.
Tager man sidste års søgetal ud af ligningen, så skal vi helt tilbage til 2012 for at finde et lavere ansøgningstal.
- Det bekymrer mig, at søgningen i år er hele ti pct. lavere end i 2021 og en del lavere end søgningen i årene op til coronapandemien. Vi skal helt frem til 2029 før vi begynder at se store fald i antallet af unge mellem 18 og 22 år, så det kan næppe være forklaringen, siger Mikkel Haarder.
Trods lav søgning er tekniske fag populære
Selvom ansøgertallet er lavt, så er det positivt, at flere har fået øjnene op for it- og ingeniøruddannelserne. Antallet af førsteprioritetsansøgninger til it-uddannelserne er steget med 14 pct. i forhold til sidste år, mens antallet af ansøgere med en ingeniøruddannelse som førsteprioritet er steget med 15 pct. Det er væsentlig større stigninger end for de videregående uddannelser generelt.
- Det er selvfølgelig en kæmpe lettelse, at interessen for de tekniske fag er steget så markant sammenlignet med sidste år. Mere end fire ud af fem danske tech-virksomheder har udfordringer med at rekruttere kvalificerede it-specialister. Derfor er de mange ansøgere et plaster på såret, siger Mikkel Haarder.
- Samtidig er det positivt, at IT-Universitet i København har rekord i andelen af kvindelige ansøgere. Hvis vi ligner hinanden for meget i virksomhederne, så får vi mange blinde vinkler, og det kan mærkes både på arbejdspladsen og i forhold til de produkter og løsninger, der udvikles. Begge køn skal selvfølgelig præge den digitale udvikling og fremtidens digitale løsninger, siger Mikkel Haarder.
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Erhvervstopmøde i København: Europas konkurrenceevne falder markant23.5.2025 12:10:41 CEST | Pressemeddelelse
Europæiske virksomheder ser sortere på deres konkurrenceevne end nogensinde, viser nye tal fra DI, som fredag blev fremlagt i forbindelse med topmøde i København for topledere fra de europæiske landes erhvervsorganisationer.
DI: Tidlig dialog om energirenoveringer giver valuta for pengene23.5.2025 09:06:03 CEST | Pressemeddelelse
Aftalen mellem regeringen, KL og Danske Regioner om energieffektivisering af offentlige bygninger er et vigtigt skridt mod klimamålene. DI opfordrer til tæt samarbejde og tidlig dialog, så målene nås effektivt inden for de eksisterende anlægsrammer.
23 af Østjyllands dygtigste lærlinge hædret med medaljer22.5.2025 10:54:59 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag den 21. maj blev Aarhus Rådhus rammen om en af årets smukkeste fejringer, da Dansk Industri og Håndværks Medaljefond i Østjylland hædrede 23 af de dygtigste lærlinge i regionen med medaljer.
Topchefer for europæisk erhvervsliv samles i København21.5.2025 09:12:45 CEST | Presseinvitation
Europæisk erhvervsliv holder torsdag den 22. maj og fredag den 23. maj topmøde i København om aktuelle og geopolitiske emner som optakt til det danske EU-formandskab. Det sker på et dystert bagtæppe, hvor nye tal viser alarmerende udvikling for europæiske virksomheders syn på deres konkurrenceevne de seneste år. Ved samme lejlighed fremlægges det europæiske erhvervslivs politiske anbefalinger til det kommende danske EU-formandskab.
DI: Grønt gennembrud med ansvarlig havvindsaftale19.5.2025 16:14:02 CEST | Pressemeddelelse
Aftalen om 3 GW havvind sikrer Danmark en fortsat nøglerolle i den grønne omstilling, lyder det fra Dansk Industri.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum