Maria Fantino bliver ny vært på 'X Factor'
7.7.2023 09:55:00 CEST | TV 2 Danmark | Pressemeddelelse
Når Danmarks største underholdningsprogram, 'X Factor', i 2024 er tilbage med en ny sæson på TV 2, er det med Maria Fantino i front.

Maria Fantino er kendt som en del af værtsduoen bag den populære podcast 'Curlingklubben'. Her har den 28-årige vært siden 2018 været med til at levere public service til særligt den unge målgruppe. Senest har Maria Fantino været en del af lørdagsunderholdningsprogrammet 'Fantino mod Bonde' på DR.
For Maria Fantino er værtsopgaven på 'X Factor' en drøm, der går i opfyldelse:
- Jeg er vokset op med 'X Factor' og har drømt om en dag selv at få lov til at stå som vært på programmet og være en del af den kæmpe maskine, som 'X Factor' er. Tilbage i 2017 hjalp jeg til med 'Ultra Factor', da det blev sendt på DR, og jeg kunne bare mærke, at der var en helt særlig energi, når 'X Factor' gik i gang. Det er Danmarks allerstørste underholdningsprogram, så det er både helt vildt skræmmende og ekstremt spændende at få lov til at være med. Jeg er superspændt på opgaven, for det er en stor en, og jeg lover at gøre mit allerallerbedste, siger Maria Fantino.
Empatisk og nærværende vært, der ikke er bange for at skære igennem
På TV 2 glæder underholdningsredaktør Dorte Borregaard sig over at byde Maria Fantino velkommen til 'X Factor':
- Vi har selvfølgelig gjort os umage med at finde den helt rigtige vært til 'X Factor'. En vært, som både er et frisk pust, empatisk og nærværende, men som heller ikke er bange for at skære igennem, når bølgerne går højt i live-studiet. Så jeg er meget glad for, at Maria Fantino har takket ja til opgaven, og jeg er slet ikke i tvivl om, at hun med sin naturlighed og oprigtige nysgerrighed for andre mennesker og ikke mindst hendes evne til at gribe nuet som vært passer fuldstændig perfekt til 'X Factor', siger Dorte Borregaard.
I første omgang står Maria Fantino klar, når optagelserne til den kommende sæson af 'X Factor' går i gang i løbet af efteråret, men først skal i hundredvis af håbefulde danskere synge sig til en plads foran dommerpanelet, når 'X Factor' holder precasting i Aarhus og København i august.
Alle, der ønsker at stille op i 'X Factor', er velkomne. Man kan tilmelde sig på forhånd, men der er også mulighed for bare at møde op, når der 10. august er precasting i Filmbyen i Aarhus og 15. august i DGI Byen i København.
Her kan du læse mere om, hvordan du tilmelder dig precasting
TV 2 forventer at offentliggøre dommerpanelet for den kommende sæson i løbet af august. Det bliver den sjette sæson 'X Factor' på TV 2.
Nøgleord
Kontakter
Charlotte Amtrup KjærPR-konsulent
TV 2 Play og events
Billeder
TV 2 Danmark er en medievirksomhed med store digitale ambitioner og en mangeårig stærk position på det danske tv-marked. Vi arbejder hver dag for, at alle danskere via TV 2 Play, tv2.dk og alle vores kanaler kan holde sig opdateret og underholdt eller tage del i den offentlige debat. TV 2 Danmark er ejet af den danske stat, og vi driver public servicevirksomhed på kommercielle vilkår. På tværs af alle vores platforme er vi i kontakt med over 80 procent af danskerne i løbet af en uge. Vi bor på Kvægtorvet i Odense og på Teglholmen i København.
Følg pressemeddelelser fra TV 2 Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TV 2 Danmark
TV 2 løber med rettighederne til Wanda Diamond League16.4.2026 09:59:26 CEST | Pressemeddelelse
TV 2 udvider sportspakken med Wanda Diamond League og giver seerne adgang til atletikkens største stjerner og mest prestigefyldte stævner.
Streaming i Danmark: En begivenhedsrig start på året driver danskernes streamingforbrug til nye højder15.4.2026 08:00:15 CEST | Pressemeddelelse
Fremgang i sports- og nyhedsseningen sender danskernes streamingforbrug til rekordniveauer, og TV 2 Play opnår det højeste tidsforbrug hen over et kvartal nogensinde.
'Forræder - Ukendt grund' flytter ind på TV 28.4.2026 10:30:52 CEST | Pressemeddelelse
Efter to sæsoner på TV 2 Echo flytter 'Forræder - Ukendt grund' nu til TV 2, hvor det sammen med den helt nye programudvidelse 'Forræder - Under kutten' og det øvrige 'Forræder'-univers skal være med til at styrke weekendunderholdningen og samle seere på tværs af aldersgrupper.
Ulla Pors ny indholdsdirektør i TV 2 – Anne Mette Svane udnævnes til nyhedsdirektør7.4.2026 11:15:11 CEST | Pressemeddelelse
Nuværende nyhedsdirektør Ulla Pors træder ind i koncernens direktion som indholdsdirektør med ansvar for TV 2s indhold på tværs af nyheder og programmer, mens Anne Mette Svane bliver ny nyhedsdirektør.
Lotte Lindegaard ny fiktionschef i TV 2 – træder tilbage som indholdsdirektør7.4.2026 10:15:12 CEST | Pressemeddelelse
Lotte Lindegaard har besluttet at forlade rollen som indholdsdirektør på TV 2 og bliver ny fiktionschef. En central stilling i den nye 2030-strategi, som hun sideløbende med sit arbejde som indholdsdirektør har varetaget siden september 2025.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


