Flot ansøgerfremgang på Aarhus Universitet
Ni procent flere unge har i år haft en uddannelse på Aarhus Universitet øverst på ønskelisten. Det er status, efter at ansøgningsfristen udløb i dag.
I alt har 10.582 ansøgere haft én af AU’s uddannelser øverst på ønskelisten. Flest af dem har søgt ind på de erhvervs- og samfundsvidenskabelige uddannelser hos Aarhus BSS, og det er også her, man finder den største procentvise fremgang blandt universitetets fem fakulteter.
Aarhus BSS har fået 15% flere førsteprioritetsansøgninger, mens det sundhedsvidenskabelige Health og Technical Sciences går frem med hhv. 11 og 8 procent. På fakultetet Arts er der status quo, mens Natural Sciences går én procent tilbage i forhold til 2022.
Advarselslamperne blinker på sprogfag
”Vi glæder os over, at så mange ansøgere ønsker at være en del af Aarhus Universitet. Vi er stolte af de uddannelser og det studiemiljø, vi tilbyder, og det er positivt for samfundet, at mange unge ser uddannelse som et godt springbræt videre i livet”, siger prorektor Berit Eika.
Hun opfordrer dog samtidig politikere og den samlede uddannelsessektor til fornyet fokus på sprogfagene, hvor udviklingen fortsat går i den gale retning. Her har man samlet fået 13% færre førsteprioritetsansøgninger end sidste år:
”Hvis vi sammenligner med ansøgertallene fra 2019, så er søgningen til sprogfagene nu næsten halveret. Vi har i flere år sagt, at advarselslamperne blinker, men det er efterhånden ikke stærkt nok længere. Det er vi nødt til at se på, hvis vi skal sikre fødekæden til gymnasierne og eksportsektoren, men også på tolkeområdet, hvor vi her op mod EU-formandskabet kan se problematikken helt tydeligt. Det skal vi stå sammen om at få vendt”.
Alle ansøgere får besked på, om de er optaget, umiddelbart efter midnat natten til den 28. juli.
Fakta om ansøgertal til bacheloruddannelser 2023:
- Antal førsteprioritetsansøgninger, hele AU: 10.582 (9% flere end i 2022)
- Antal ansøgninger i alt, hele AU: 28.175 (6% flere end i 2022)
Fakulteterne
- Arts: 2.356 førsteprioritetsansøgninger (status quo i forhold til 2022)
- Aarhus BSS: 4.197 førsteprioritetsansøgninger (15% flere end i 2022. Det er især Psykologi og Erhvervsøkonomi, der står for fremgangen)
- Health: 1.982 førsteprioritetsansøgninger (11% flere end i 2022. Stigningen skyldes bl.a. fremgang på Odontologi)
- Natural Sciences: 843 førsteprioritetsansøgninger (1% færre end i 2022)
- Technical Sciences: 1.204 førsteprioritetsansøgninger (8% flere end i 2022. Her er fremgangen bl.a. båret af Softwareteknologi og Maskinteknik)
NB: Der kan forekomme mindre justeringer, når de endelige ansøgertal foreligger (forventeligt 8. juli)
Nøgleord
Information om Aarhus Universitet
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet
Aarhus Universitet udnævner 5 æresdoktorer9.9.2024 11:09:55 CEST | Pressemeddelelse
Én spiller en afgørende rolle i kampen mod HIV, en anden har vist, hvordan man kan dyrke grøntsager i gamle madrasser. Aarhus Universitet udnævner i anledning af sin fødselsdag 5 internationale æresdoktorer fra øverste hylde.
Royal hæder til 5 studerende fra Aarhus Universitet29.8.2024 14:03:22 CEST | Pressemeddelelse
5 studerende fra Aarhus Universitet er snart på vej ud i verden for at udvide deres faglige horisont. De modtager Dronning Margrethe II’s rejselegat, og på deres internationale studieophold skal de blive endnu klogere på skibsvrag fra middelalderen, politisk adfærd, fysiologi, sygdommen cystisk fibrose og elektriske racerbiler.
Velkommen til 7.612 nye studerende på Aarhus Universitet26.7.2024 00:12:16 CEST | Pressemeddelelse
Mere end 7.600 ansøgere har fået tilbudt en studieplads på Aarhus Universitet – det er flere end nogensinde. Fremgangen skyldes især de nye uddannelser i Viborg og øget optag på de engelsksprogede bacheloruddannelser, almen erhvervsøkonomi (HA) og en række STEM-uddannelser.
Kvote 1: Stor interesse for Aarhus Universitet5.7.2024 17:04:37 CEST | Pressemeddelelse
11.234 ansøgere har i år en uddannelse fra Aarhus Universitet øverst på ønskelisten. Det er 6 % flere end sidste år. Stigningen ses især på fakulteterne Aarhus BSS og Technical Sciences, hvor særligt den nye dyrlægeuddannelse i Viborg kommer godt fra start.
Fem forskertalenter modtager ph.d.-prisen8.5.2024 11:03:08 CEST | Pressemeddelelse
Vidste du, at nogle mennesker mangler en indre stemme? At man ved hjælp af nanoteknologi kan skabe materialer, som blot er få atomer tykke? Og at en ph.d.-studerende har spillet en afgørende rolle for AU’s klimaregnskab? Forskningen spænder vidt hos de fem talentfulde ph.d.er, der modtager Aarhus Universitets Forskningsfonds ph.d.-priser onsdag d. 29. maj.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum