Efter to års fald stiger ansøgningstallet i år til landets læreruddannelser. 2.580 har nemlig søgt læreruddannelsen som 1. prioritet mod 2.549 sidste år.

Det glæder både Danmarks Lærerforening og Lærerstuderendes Landskreds.

”Det er godt nyt, at kurven er knækket og flere studerende igen ser mod læreruddannelsen som førstevalg. Vi ved, at en god og uddannet lærer er en absolut nøgle til at sikre både trivsel og elevernes udbytte af undervisningen, så det her er godt nyt for hele samfundet. Og så har vi et vigtigt arbejde i at sikre fast lærerstartsordning for de nyuddannede lærere, så de kommer bedst muligt fra start,” siger formand for DLF Gordon Ørskov Madsen.

De kommende lærerstuderende møder efter sommerferien ind til en ny og forbedret læreruddannelse, der blandt andet byder på flere undervisningstimer, mere og bedre praktik samt et højere fagligt niveau. Forperson for Lærerstuderendes Landskreds Anneline Larsen glæder sig over, at man med den nye uddannelse ser en stigning i ansøgningstallene.

”Vi har brugt enormt mange kræfter på at sikre at vores kommende medstuderende møder en endnu bedre læreruddannelse end tidligere. Politikerne har lyttet og prioriteret at løfte læreruddannelsen økonomisk. Det betyder at de kommende lærerstuderende vil opleve en højere kvalitet på uddannelsen og særligt i praktikken,” siger hun og fortsætter:

”De nye ansøgningstal viser hvor stor og enorm vigtig opgave, det er at give den nye læreruddannelse god luft under vingerne, så endnu flere vælger samme vej som os. Flere skal have øjnene op for, at læreruddannelsen er en fantastisk og alsidig uddannelse, hvor man både fordyber sig i sine undervisningsfag, får solid pædagogisk viden og bliver i stand til at tage lederskab.”

På trods af de positive takter i de nye ansøgningstal, ligger der stadig et stort arbejde i at sikre, at flere har lyst til at blive og være lærer i folkeskolen.

”Den lille stigning i ansøgningstal og den nye læreruddannelse er gode og vigtige skridt i den rigtige retning, men det løser ikke lærermanglen i folkeskolen, hverken her og nu eller i fremtiden. Næsten hver femte underviser i folkeskolen er ikke læreruddannet, og vi har over 28.000 læreruddannede, der i dag arbejder uden for folkeskolen. Så vi har lang vej endnu, og vi kan ikke løse problemet alene. Det kræver en samlet handleplan fra alle skolens parter, hvis vi skal sikre flere uddannede lærere i folkeskolen,” siger Gordon Ørskov Madsen.