Danmarks Frie Forskningsfond giver otte millioner kroner til sundhedsforskningen
Otte klinikere og ti talentfulde studerende har fået bevilget penge til at fordybe sig i forskning inden for sundhedsområdet. Midlerne er blevet uddelt under virkemidlerne ”Delestillinger” og ”Skolarstipendier”, som begge uddeles af DFF | Sundhed og Sygdom.

Delestillinger: Otte klinikere skal forske ved siden af deres kliniske ansættelse
Med næsten syv millioner kroner frikøber Danmarks Frie Forskningsfond otte klinikere, som med deres forskningsprojekter skal være med til at styrke og forny den patientnære, sundhedsfaglige forskning. I 20-50% af deres arbejdstid skal bevillingsmodtagerne således bedrive forskning sideløbende med deres praktiske lægegerning i op til en treårig periode. Den tid, de ikke bruger på forskningen, skal klinikerne fortsætte i deres nuværende ansættelse. Bevillingen gives primært til læger, tandlæger og dyrlæger, som har opnået ph.d.-grad eller tilsvarende kvalifikationer.
De otte deltidsforskere, der nu får midler af DFF | Sundhed og Sygdom, er ansat ved hhv. Aarhus Universitetshospital, Region Hovedstaden, Københavns Universitetshospital og Region Midtjylland.
Formålet med virkemidlet ”Delestillinger” er at fremme både etablerede klinikere samt fostre nye talenter inden for sundheds- og sygdomsområdet og støtte forskningsprojekter med udspring i det kliniske forskningsfelt.
Se alle bevillinger under ”Delestillinger” her
Skolarstipendier: Talentfulde studerende får mulighed for at fordybe sig i videnskabeligt arbejde
Ti unge studerende fra Aarhus Universitet, Aarhus Universitetshospital, Københavns Professionshøjskole, Syddansk Universitet, Odense Universitetshospital og Københavns Universitet skal i en periode på 6-12 måneder bidrage til at afklare væsentlige kliniske problemstillinger. De skal bl.a. være med til at undersøge mental trivsel hos kræftpatienter, og undersøge om spytprøver kan påvise antibiotikaresistens hos raske voksne.
De ti unge forskerspirer har i alt modtaget bevillinger for 1,5 millioner kroner under virkemidlet ”Skolarstipendier”. Formålet med bevillingerne er at klæde unge kommende forskere på til en videnskabelig karriere ved at lade dem fordybe sig i et selvstændigt forskningsprojekt. Ansøgningen om et skolarstipendie bliver sendt ind af den studerendes vejleder for at give de mest talentfulde studerende mulighed for at beskæftige sig med videnskabeligt arbejde og skærpe interessen for en videre videnskabelig karriere.
Kontakter
Karen Marie Bjørnstrup VølundSpecialkonsulent
Tlf:+45 72 31 89 31kmbv@ufm.dkLisbeth Eilersgaard ChristensenOmrådeleder
Tlf:+45 72 31 84 17lec@ufm.dkOm Danmarks Frie Forskningsfond
Danmarks Frie Forskningsfond (DFF) finansierer forskning af højeste internationale kvalitet og styrker den excellente forskning i Danmark. Fonden investerer i risikovillig forskning, der er baseret på forskernes idéer inden for og på tværs af videnskabelige områder, uafhængigt af politiske og strategiske satsninger.
DFF fremmer internationalisering af forskningen og styrker det unge talent såvel som den erfarne forsker. Herudover yder fonden forskningsfaglig rådgivning til minister, Folketing og det øvrige danske og internationale forskningslandskab. Det sker med baggrund i ekspertise og faglig diversitet gennem fondens 84 bestyrelses- og rådsmedlemmer, der alle er anerkendte og aktive forskere.
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Frie Forskningsfond
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Frie Forskningsfond
Støtte til sundhedsvidenskabelig forskning og forskningsophold i udlandet3.7.2025 08:51:36 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks Frie Forskningsfond uddeler lidt over en halv million kroner til to forskere, som skal på forskningsophold i udlandet. 1,4 millioner kroner går til forskning på det sundhedsvidenskabelige område, hvor otte talentfulde studerende får mulighed for at snuse til forskningsområdet.
219 mio. kr. til fremragende forskningsideer: 36 nye Sapere Aude-forskningsledere24.6.2025 08:55:00 CEST | Pressemeddelelse
Dansk forskning er netop blevet 36 nye forskningsprojekter rigere med Danmarks Frie Forskningsfonds bevillinger til nye, talentfulde Sapere Aude: DFF-Forskningsledere. Forskerne får nu mulighed for at udfolde deres egne, bedste forskningsidéer og samtidig prøve kræfter som ledere for deres egne forskningsgrupper.
Nyt opslag af frie midler offentliggjort4.6.2025 10:55:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks Frie Forskningsfonds opslag af frie midler for efteråret 2025 og foråret 2026 er nu offentliggjort. Opslaget er struktureret på en ny måde, hvor den vigtigste information om hvert af de enkelte virkemidler nu er samlet. Opslaget indeholder også andre ændringer, bl.a. ændres fondens eksterne bedømmelse, og for nogle virkemidler hæves beløbsrammen.
Forskning i verdensklasse støttet med 1,9 mia. kr. i 202420.5.2025 08:51:25 CEST | Pressemeddelelse
Læs Danmarks Frie Forskningsfonds årsrapport for 2024 og få indblik i aktiviteter, resultater og økonomi.
Fri forskning styrkes med 52 banebrydende projekter6.5.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
52 talentfulde forskere skal med deres nyskabende og excellente forskningsprojekter løfte dansk forskning til nye højder. Danmarks Frie Forskningsfond har netop uddelt 318 millioner kroner til forskningsprojekter, der spænder fra udfordringer og gevinster ved dybhavsminedrift til hvordan man kan skabe nye plantebaserede fødevarer med et naturligt B12-indhold.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum