Esbjergs nye ungebyråd giver kommunens unge en stemme
Hvem ved bedst, hvad de unge vil have? Det gør de unge selvfølgelig selv. Derfor rækker Esbjerg Kommune nu ud efter de unge til et nyt ungebyråd, der skal inddrage dem i det lokale demokrati og gøre kommunen til et endnu bedre sted at være ung.

Normalt skal man være 18 år for rigtigt at tage del i demokratiet og stemme til valg i Danmark, men Esbjerg Kommune vil gerne give de unge en stemme tidligere. Derfor kalder kommunen nu de unge ind til et nyt ungebyråd, der skal høres og tage beslutninger om emner, der er relevante for de unges liv og hverdag i Esbjerg Kommune.
Ungebyrådet skal have op til 15 medlemmer på mellem 14 og 25 år, og de mødes ca. én gang om måneden. Perioden strækker sig over et år fra den 1. oktober til den 30. september, hvorefter de unge kan søge om at være med igen. Det betyder, at det er umiddelbart efter sommerferien, at kommunens unge skal melde sig på banen og søge om at blive en del af det nye ungebyråd. Det gør de i en ansøgning, hvor de fortæller lidt om sig selv og deres motivation for at søge, og så bliver ungebyrådet sammensat, så det dækker bredt på både køn, alder og geografi i kommunen.
Ungdomspolitikere præsenterede ideen
Bag ideen om et nyt ungebyråd står to af kommunens i forvejen aktive ungdomspolitikere, 21-årige Jasmin Lykke og 20-årige Emil Pedersen, der præsenterede et forslag for byrådet. Her var der fuld opbakning, og nu er det tid til at omsætte de gode tanker til handling.
Det glæder den ene af initiativtagerne, Jasmin Lykke, sig til, fordi det sender et klart signal om, at Esbjerg Kommune tager de unge alvorligt og giver dem reel indflydelse.
”Jeg er stolt over et samlet byråds opbakning til at styrke de demokratiske rettigheder for hele kommunens unge. Vores unge skal inddrages og engageres både til gavn for deres trivsel, demokratiske dannelse og selvsikkerhed og for kommunens udvikling og fremtid,” siger Jasmin Lykke
Også det voksne byråds yngste medlem, Emil Pedersen, ser frem til, at de unge får et forum, hvor de kan være med til at sætte Esbjerg Kommune på dagsordenen, så de unge selv kan bidrage til den vigtige ambition om både at holde fast i og trække flere unge til kommunen.
”Der er ikke nogen, som bliver mere påvirket af vores beslutninger som politikere end os unge. Det er supervigtigt, at vi nu får et ungebyråd, som kan bidrage til at Esbjerg bliver en mere ungevenlig kommune. Det skylder vi os selv og fremtiden,” siger Emil Pedersen.
Søg om plads i ungebyrådet
Unge kan søge om plads i Esbjerg Kommunes Ungebyråd fra den 1. august og resten af måneden her.
I september får de unge besked, om de er optaget eller ej, og det nye ungebyråd starter op i oktober.
Kontakter
Jasmin Lykke, tlf. 22 94 26 58, jasminlykke@icloud.com
Emil Pedersen, tlf. 20 42 47 41, emap@esbjerg.dk
Om Esbjerg Kommune
Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.
I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.
Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.
Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Guider hjælper bilister med tryg parkering i Esbjerg4.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sommerens gæster i Esbjerg midtby får ekstra hjælp til parkering, når Esbjerg Kommune i juli og august sætter ind med parkeringsguider til at vejlede bilisterne og sikre en god oplevelse i byen.
Hjælp os med at gøre Esbjerg Festuge endnu bedre2.7.2025 09:42:45 CEST | Pressemeddelelse
Esbjerg Festuge 2025 er netop afsluttet efter ni festlige og farverige dage, der har været med til at løfte fællesskabet i hele byen – og vi vil gerne høre din mening!
Kleveparken tager form – ny grøn oase midt i Esbjerg på vej2.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Esbjerg Kommunes store byomdannelsesprojekt i Bymidte Vest bevæger sig nu ind i næste fase. Kleveparken – en ny bynær park og et grønt åndehul – begynder snart sin transformation fra asfalteret p-plads til rekreativt område med stiforbindelser, natur og nye opholdsrum.
Esbjerg Kommune etablerer ekstra parkeringsplads til traktorbusser ved Vadehavscentret1.7.2025 12:01:36 CEST | Pressemeddelelse
For at skabe mere ro og sikkerhed omkring trafikken ved Vadehavscentret, etablerer Esbjerg Kommune ekstra mulighed for parkering for traktorbusser. Herefter er det forventningen, at regler og aftaler bliver overholdt.
Tilbud og praksis på rusmiddelområdet sættes nu under lup. Samtidig skal en ny økonomisk værktøjskasse bidrage til at styre økonomien mere effektivt på hele det specialiserede voksenområde i Esbjerg Kommune.1.7.2025 09:59:13 CEST | Pressemeddelelse
Der er behov for at vurdere tilbud og praksis på rusmiddelområdet yderligere, for at det igen kan drives sikkert, ligesom økonomistyringen på hele det specialiserede voksenområde i Esbjerg Kommune skal tilrettelægges på en helt ny måde. Forvaltningen går nu i gang med begge dele i tæt samarbejde med medarbejdere og samarbejdspartnere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum