Oplev vikingernes Aarhus i din sommerferie
3.7.2023 14:58:26 CEST | Moesgaard | Pressemeddelelse
Hør historien om det hovedløse skelet og oplev Aarhus, som byen så ud på vikingernes tid.

Alle tirsdage og torsdage i sommerferien er der mulighed for at komme med på en guidet tur på Vikingemuseet. Turen inkluderer en efterfølgende byvandring i området omkring museet.
Vikingemuseet, som ligger tæt ved Store Torv i Aarhus, tager dig med tilbage til vikingernes Aros, som Aarhus hed dengang. Museet befinder sig tre meter under gadeplan - på stedet hvor arkæologer i 1960’erne fandt spor efter vikingetidens Aarhus. Vikingemuseet hører under Moesgaard Museum, og sammen med en formidler fra Moesgaard kan du i sommerferien opleve vikingernes Aarhus på Gorm den Gamles og Harald Blåtands tid, dvs. omkring år 940-980.
Du kommer til at se genstande fundet på stedet og får udpeget oprindelige spor efter grubehuse. Guiden fortæller historierne om byen, som den så ud dengang. Om volden, der skulle beskytte mod angreb sydfra. Om datidens infrastruktur i byen. Og om det hovedløse skelet, der blev fundet i en brønd. Var det mon et mord?
Efter besøget på museet fortsætter turen rundt i området, hvor guiden udpeger spor fra vikingetiden. Er der stadig tegn, som viser, hvor volden om byen lå? Og hvor kunne man altid krydse Aarhus Å i vikingetiden? Turen kommer også forbi Vor Frue Kirke med en tur ned i krypten, hvor der stadig findes tydelige spor efter vikingernes Aros for mere end tusind år siden.
Turen er sjov og interessant, hvad enten man er kendt i Aarhus eller besøger byen som turist. Turen er ikke egnet for gangbesværede eller kørestolsbrugere.
Praktisk information
Fra 26. juni til 11. august:
Tirsdage og torsdage kl. 10.30-12.00 og 13.00-14.30
Mødested: Vikingemuseet, Sankt Clemens Torv 6, 8000 Aarhus
Køb billet på www.moesgaardmuseum.dk
Kontakter
Wencke MaderbacherLeder af formidling, Moesgaard Museum
Tlf:24791779wma@moesgaardmuseum.dkBilleder



Links
Moesgaard Museum
Moesgaard Museum er et kulturhistorisk museum, der viser arkæologiske og etnografiske udstillinger i international klasse. Museet forsker i og formidler menneskelivets mangfoldighed i et tæt samarbejde med Aarhus Universitet. Moesgaard Museum omfatter afdelingen i Højbjerg ved Aarhus, Vikingemuseet i Aarhus, Odder og Samsø museer.
Følg pressemeddelelser fra Moesgaard
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Moesgaard
Oplev ny filmudstilling på Moesgaard17.3.2026 08:55:44 CET | Pressemeddelelse
Moesgaard åbner den 25. marts udstillingen Menneske, der belyser syv grundvilkår, som forener mennesket på tværs af tid og sted.
Nyt forskningsprojekt kan ændre opfattelsen af køn i vikingetiden15.1.2026 08:40:13 CET | Pressemeddelelse
Augustinus Fonden har netop bevilliget støtte til et forskningsprojekt på Moesgaard, der med nye naturvidenskabelige metoder kan ændre forståelsen af køn og identitet i vikingetiden.
Moesgaard undersøger 900 år gammel gravplads i Aarhus C27.10.2025 08:48:30 CET | Pressemeddelelse
Mere end 50 skeletter er dukket op i det centrale Aarhus, hvor Moesgaard udgraver en historisk kirkegård. Udgravningen kaster nyt lys over Aarhus’ ældste kristne historie.
Moesgaard kåret som ’Bedste attraktion i Danmark’2.10.2025 11:41:45 CEST | Pressemeddelelse
For andet år i træk har Moesgaard vundet Danish Travel Awards prestigefyldte pris.
Moesgaard fortæller Europas ukendte oprindelseshistorie1.10.2025 10:28:20 CEST | Pressemeddelelse
Særudstillingen Kelternes verden – Europas urkraft tager os mere end 2000 år tilbage i tid, hvor de vilde og mytiske keltere herskede. Udstillingen åbner på Moesgaard den 9. oktober.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum