Spillet går online på Klampenborg Galopbane
Som den første danske væddeløbsbane går Klampenborg Galopbane rent digitalt til den nye sæson. Det betyder blandt andet et farvel til det fysiske totalisatorspil ude på banen. Hestespilsudbyderen Derby25 hilser initiativet velkomment.
Lørdag den 16. april lyder startskuddet til en ny galopsæson på Klampenborg Galopbane, og det kommer samtidig til at markere en ny æra for galopbanen nord for København.
For som den første danske væddeløbsbane dropper Klampenborg Galopbane det fysiske totalisatorspil på banen. I stedet skal al spil foregå online. Det er et skridt, som møder stor forståelse hos hestespilsudbyderen Derby25.
- Vi ser, at mere og mere af hestespillet sker online, og det er kun en udvikling, som kommer til at fortsætte. Derfor bakker vi også op om Klampenborg Galopbanes beslutning om at følge med tiden og blive hundrede procent digitale, siger Henrik Friis, direktør hos 25syv A/S.
Derby25 har blandt andet valgt at understøtte digitaliseringen af Klampenborg Galopbane ved at investere i et nyt WIFI-netværk, som giver gratis internet til alle banens gæster. Det sker til dels på baggrund af kommende lovgivning, som kræver, at alt spil skal registreres for at forhindre ludomani og hvidvask.
- Med investeringen viser vi rettidig omhu sammen med Klampenborg Galopbane og ruster os til den nye virkelighed, hvor det bliver obligatorisk for os at dokumentere alle spil og spillere. Hvis vi skal have spillerne online, er det vigtigt, at vi også kan tilbyde dem en god oplevelse med hurtig og stabil internetadgang ude på banen, siger Henrik Friis.
Han forklarer, at Derby25 er klar til at tage imod de nye onlinespillere og henviser til, at Derby25 har udviklet Danmarks første og eneste app til spil på hestevæddeløb. Henrik Friis ser flere fordele for spilleren ved at hente appen og spille online på mobilen.
- Det er både nemmere, hurtigere og sikrere. Spillerne slipper for at stå i kø ved totalisatorboderne for at sætte deres spil, og de får udbetalt gevinster med det samme direkte til deres konto. Det giver uden tvivl en markant bedre spiloplevelse for gæsterne, siger han.
Nu venter der et arbejde med at få fat i alle banens spillere og flyttet dem online. En opgave, som Klampenborg Galopbane er bevidste om.
- Det er vigtigt, at vi ikke lader spillerne i stikken. Vi kommer derfor til at være til stede med personale ude på banen, som kan tage hånd om dem og hjælpe dem med at oprette sig online hos Derby25 og spille, siger Carsten Baagøe Schou, direktør for Klampenborg Galopbane.
Du kan downloade Derby25-appen i App Store her: https://apps.apple.com/dk/app/derby25/id1411919495
Nøgleord
Kontakter
Henrik Friis
COO
hf@25syv.dk
+45 20482950
Om Bet25
Bet25 er et dansk spilselskab med mange års erfaring indenfor online sportsbetting, spil, casino og hestevæddeløb. Bet25 er drevet af 25syv A/S og har dansk spillelicens udstedt af Spillemyndigheden 1. marts 2014 med hovedkontor i Pakhusene på Aarhus Ø. 25syv A/S er 100% ejet af Ecosys A/S, som er ejet af svenske ATG (atg.se). Alt overskud fra 25syv A/S går til hestevæddeløbssporten.
Følg pressemeddelelser fra Bet25 A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Bet25 A/S
Her er Bet25’s bud på vinderen af Kapsejladsen 202523.4.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Oddset på Apollonia er styrtdykket fra 3,50 til 1,72 – tandlægerne er nu Bet25’s klare favorit til at vinde Det Gyldne Bækken for første gang nogensinde.
Se DM i indefodbold direkte lørdag!16.1.2025 11:37:05 CET | Pressemeddelelse
Fodboldfest i Grenaa: Danmarks bedste indendørsspillere samles i Grenaa – og Bet25 Live+ sender fra start til finalen
Bookmaker: Thomas Frank er topkandidat til Man United-job28.10.2024 14:15:12 CET | Pressemeddelelse
Den danske bookmaker Bet25 vurderer, at danske Thomas Frank er blandt topfavoritterne til at blive ny manager for Manchester United ovenpå fyringen af Erik ten Hag.
Bet25-kunde vinder 4,3 millioner i V86-spillet10.10.2024 15:17:54 CEST | Pressemeddelelse
En heldig kunde fra Storkøbenhavn, der var på jagt efter en kolonihave, kan nu tænke større – han og familien planlægger at købe et nyt hus.
Aarhusianer vinder 122.442 kroner i trav9.10.2024 10:29:32 CEST | Pressemeddelelse
Lars Tved Høygaard fra Tranbjerg i Aarhus vandt 122.442 kroner i V65-spillet og deler med vennerne via Bet25’s SpilKlub25. Hans kupon med seks rigtige heste sikrede gevinsten. Lars roser SpilKlub25 for at øge chancerne og dele oplevelsen med spilklubben.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum