Vikingefestival på Trelleborg
Tag med på en uforglemmelig rejse tilbage i tiden, når Vikingefestival på Trelleborg går løs. Fra lørdag den 15. til søndag den 23. juli vil Trelleborgs smukke omgivelser forvandle sig til et blomstrende vikingesamfund, hvor du kan træde ind i en verden fyldt med krigere, handel og håndværk.

Få en uforglemmelig oplevelse i vikingernes verden, hvor historien bringes til live. Oplev et væld af sjove aktiviteter for både store, som små på Harald Blåtands ringborg.
"Efter en fantastisk festival sidste år, hvor vi fejrede vikingerne med stor succes, ser vi frem til at byde besøgende velkommen igen i år. Som museumschef på Trelleborg kan jeg ikke vente med at se ringborgen blive fyldt med vikingeaktiviteter, håndværk og festlig stemning. Vi forventer, at der kommer over 1000 vikinger i år" udtaler Anne-Christine Larsen, museumschef på Trelleborg
Vikingeboder og sjove vikingeaktiviteter
Kom helt tæt på vikingernes smukke håndværk, følg arbejdet når flotte plantefarvede dragter trylles frem, oplev vikingesmedens håndværk og følg træarbejdet i huggehuset. Ved vikingeboderne kan du gøre en god handel og købe alt fra vikingetøj, bånd og uld tøj til mjød, våben og fantastiske smykker.
Fra kl. 11- 16.30 vil der hver dag være vikingeaktiviteter Trelleborgs vikingelandsby ”Slagløse”. Kom endnu tættere på fortiden imens du bager et lækkert fladbrød, skyder med vikingernes buer, rister dit navn med runer eller maler et miniskjold.
Udforsk vikingelandsbyen med de hyggelige huse og udkæmp en tvekamp, som en vaskeægte vikingekriger.
Krigertræning, tvekamp med vikingesværd og andre autentiske vikingelege er gratis. Der vil dagligt være gratis rundvisninger under det årlige Vikingefestival.
Oplev frygtløse vikingekrigere i Slaget om Trelleborg
I en kamp mellem stål, styrke og mod vil Trelleborgs historiske omgivelser blive indhyllet i vikingernes krigsråb og larmen fra kamp. Festivalens højdepunkt "Slaget om Trelleborg" vil tage besøgende med tilbage i tiden og præsentere en uforglemmelig vikingekrig, hvor vikingekrigere kæmper med alt, hvad de har. Slaget om Trelleborg finder sted hver dag til og med torsdag den 20. juli til søndag den 23. juli. Alle dage klokken 13.
Entré
Det koster 150,- for voksne, og børn u. 18 år 50,- pr. dag. Parkeringen er gratis ved museet eller på marken ved Hejningevej i de markerede områder.
Aktivitetsmønter kan købes i museumsbutikken og koster 25 kr. pr. mønt. Aktiviteterne koster 1 – 6 pr. aktivitet.
Læs mere om Trelleborgs Vikingefestival på: vikingeborgen-trelleborg.dk
Følg med på Facebook: Vikingeborgen Trelleborg
Instagram @trelleborgvikingeborg
Nøgleord
Kontakter
Anne-Christine Frank LarsenMuseumschef og leder af Trelleborg
Tlf:41 20 63 90acl@natmus.dkBilleder
Om Trelleborg
Vikingeborgen Trelleborg er bygget af Harald Blåtand i år 980. Ringborgen ligger vest for Slagelse og er i dag et levende museum med undervisning, aktiviteter og events, som f.eks. sommerens vikingefestival.
Følg pressemeddelelser fra Trelleborg
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Trelleborg
Vikingefestival 2025: Oplev Vikingekrigere, håndværkere, handelsfolk og tag gratis med bus 909 tilbage til vikingetiden10.7.2025 07:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Nu slår Vikingeborgen Trelleborg igen portene op for en af sommerens helt store oplevelser, når Danmarks største vikingefestival løber af stablen fra lørdag den 12. til søndag den 20. juli. I år bliver det endnu nemmere at deltage, man kan nemlig hoppe på buslinje 909 helt gratis mellem Slagelse Station og festivalpladsen alle dage og undgå at finde p-plads.
Sommer på Trelleborg2.7.2025 13:26:05 CEST | Pressemeddelelse
Vikingeborgen Trelleborg inviterer eventyrlystne, videbegærlige og nysgerrige børn og barnlige sjæle til en spændende sommer fra den 28. juni til den 11. juli og igen fra den 22. juli til den 10. august 2025. Tag hele familien med til Vikingernes Verdensarv og prøv Vikingernes håndværk
Frivillige fra hele verden indtager ringborgene12.6.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Verdensomspændende UNESCO-initiativ samler udenlandske frivillige på Fyrkat og Trelleborg. I september 2023 udnævnte UNESCO de fem danske ringborge bygget af Harald Blåtand til Verdensarv. Nu to år senere bringer et særligt projekt en række udenlandske frivillige til de fem ringborge, hvor de skal lære om den danske verdensarv. Temaet for dette år er Working on The Future.
Vikingernes Verdensarv er kun en bustur væk og rejsen koster 0 kr.2.6.2025 14:59:32 CEST | Pressemeddelelse
Ny gratis busrute gør det nemt at rejse tilbage til vikingetiden hele sommeren. Fra den 31. maj til 31. august 2025 bliver det lettere end nogensinde at besøge Harald Blåtands vikingeborg Trelleborg.
H. M. Dronning Margrethe overværer genindvielse af Vikingeborgen Trelleborgs Langhus24.3.2025 10:13:58 CET | Pressemeddelelse
Den 1. april 2025 genindvier Trelleborg det nyrestaurerede vikinge-langhus under overværelse af Hendes Majestæt Dronning Margrethe
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum