DI: Forsvarsaftale vil styrke virksomheders cyberforsvar
3.7.2023 09:45:34 CEST | DI - Dansk Industri | Pressemeddelelse
Danmarks cyberforsvar bliver markant forstærket med aftalen om forvarsforliget. Det vækker glæde i DI, der opfordrer til, at udmøntningen får fokus på beskyttelse af både offentlig og privat digital infrastruktur.

Den historisk brede aftale om 143 milliarder kroner til vores forsvar, betyder også at der bliver midler til en markant forstærkning af samfundssikkerheden i Danmark. Partierne bag aftalen er enige om at styrke cyberforsvaret og cybersikkerheden og i landets største erhvervsorganisation, Dansk Industri, er der stor opbakning til at opruste på området – også i virksomhederne.
- Den digitale del af vores samfund er mere end nogensinde blevet en krigsskueplads. Derfor er det meget positivt, at styrkelsen af landets cybersikkerhed har fået en så fremtrædende plads i rammeaftalen. Når virksomheder og myndigheder udsættes for cyberangreb, kan der være både politiske og militære hensigter bag, og vores virksomheder er i mange sammenhænge afgørende for, at det danske samfund kan fungere, siger fagleder for cybersikkerhed Morten Rosted Vang, DI.
DI foreslår indsats for SMV
Ifølge DI er det vigtigt, at der i udmøntningen af rammeaftalen ikke kun fokuseres på cybersikkerhed i den offentlige sektor, men også blandt virksomheder i Danmark – både som en helt konkret del af det danske cyberforsvar, men også for at styrke Danmarks brede samfundssikkerhed.
- Vi foreslår derfor allerede nu, at der i et offentlig-privat samarbejde etableres en SMV-CERT, en slags alarmcentral for cybersikkerheden i små og mellemstore virksomheder (SMV), der skal have fokus på at varsle, vejlede og forebygge cyberangreb mod SMV’erne, som ikke er omfattet af myndighedernes eksisterende indsats for at beskytte samfundskritisk infrastruktur mod cyberangreb, siger Morten Rosted Vang.
Security Tech Space i Aarhus
DI mener, at en sådan SMV-CERT med fordel kan placeres i et stærkt cybersikkerhedsmiljø, som f.eks. det helt nye Security Tech Space i Aarhus, der er et initiativ, som skal danne bro mellem virksomheder, forskning og myndigheder.
- Det er en fælles opgave at styrke cybersikkerhed og cyberforsvar, og for et samfund som det danske er virksomhederne med de mange arbejdspladser kritisk infrastruktur, som skal være med til at holde Danmark i gang også under en krise, siger Morten Rosted Vang.
Mangler afklaring om EU-regler
Omkring 1100 virksomheder i Danmark forventes direkte omfattet af den kommende NIS2-regulering, som er EU's kommende cybersikkerhedsregulering, og et endnu større antal af deres leverandører bliver indirekte omfattet.
- Der er lidt over et år til, at virksomhederne skal leve op til kravene, uden at der er afklaring på, hvorledes den danske implementering skal foregå, og der er brug for at booste virksomhedernes NIS2-indsats. Vi foreslår derfor, at der afsættes en pulje med dedikerede midler til virksomhedernes implementering af NIS2, siger Morten Rosted Vang.
Kontakter
Yderligere oplysninger fås hos Morten Rosted Vang, tlf. 2291 5081, e-mail morv@di.dk
Vedhæftede filer
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
DI: Støtte til CCS-projekt er en milepæl for dansk klimapolitik5.5.2026 15:31:06 CEST | Pressemeddelelse
Tildelingen af kontrakt til Aalborg Portland, markerer et afgørende gennembrud for CO₂-fangst og -lagring (CCS) i Danmark. Hermed tages der nu et konkret skridt imod at skabe et nyt vækstområde for danske virksomheder.
Lærlingelinjen åbner 4. maj: Byggeriets parter klar med samlet indsats for trivsel og trygge oplæringsmiljøer4.5.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tv-programmer som “Bare en lortelærling” har sat spotlight på en virkelighed, hvor nogle lærlinge oplever en hård tone, mobning og utrygge oplæringsmiljøer. Det kalder på konkrete handlinger. Derfor åbner Lærlingelinjen den 4. maj – en ny, uvildig rådgivningslinje, hvor lærlinge i byggeriets uddannelser nemt og fortroligt kan få hjælp, hvis de mistrives eller oplever problemer i oplæringen. Lærlingelinjen er etableret af DI, 3F’s Byggegruppe og Byggeriets Uddannelser og er ét af flere sammenhængende tiltag, der skal sikre, at lærlinge ikke står alene – og at der bliver handlet, når grænser overskrides. ”De historier, vi har set i medierne, viser, at der stadig er oplæringsmiljøer, hvor kulturen ikke er god nok. Med Lærlingelinjen gør vi det enkelt for lærlingene at række ud og få hjælp – og vi viser samtidig tydeligt, at vi tager ansvar for at følge op. Ingen skal opgive deres uddannelse, fordi de står alene med problemer,” siger Signe Philip, vicedirektør i DI. En enkel indgang – med
Danskerne vil have erhvervslivet med i beredskabet4.5.2026 06:05:26 CEST | Pressemeddelelse
Et markant flertal af danskerne ønsker, at virksomhederne spiller en aktiv rolle i Danmarks beredskab. Det viser en ny befolkningsundersøgelse, som er foretaget for Dansk Industri (DI).
Presseinvitation: Skoleelever dyster om at blive Danmarks bedste til iværksætteri1.5.2026 08:54:59 CEST | Pressemeddelelse
Tirsdag dyster Danmarks mest entreprenante elever fra ungdomsuddannelser over hele landet om DM-titlen i entreprenørskab.
Danish.Care og DI styrker branchen for velfærdsteknologi og hjælpemidler29.4.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danish.Care og Dansk Industri (DI) indleder et forpligtende samarbejde, der skal give virksomheder inden for velfærdsteknologi og hjælpemidler øget politisk gennemslagskraft og bedre vækstvilkår. Det har medlemmerne af Danish.Care besluttet på generalforsamlingen tirsdag den 28. april.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum