Georg Stages indsejling udsat pga. vinden
OPDATERING ONSDAG 5/7:
Georg Stages indsejling i København er udsat på grund af de sidste dages kraftige vind fra vest. Skibet ankommer til Nyholm i løbet af torsdag 6/7, men nærmere tidspunkt kan ikke angives.
Følg skibets facebookside for seneste opdateringer.
--
Onsdag d. 5/7 kl. 18 vender Skoleskibet Georg Stage hjem til Nyholm i København. Eleverne har oplevet blandt andet storm i Nordatlanten, færøsk tåge, og folkemøde på Bornholm i løbet af deres uddannelse.

Skoleskibet Georg Stage er en tremastet fuldrigger fra 1934, der optager 63 unge elever på hvert togt. På tyve uger bliver de uddannet til ubefarne skibsassistenter, og efter endt forløb vender de med skibet tilbage til Nyholm.
For eleverne er det første gang siden togtstart i marts, at de kan gå i land i København. På Nyholm vil de afslutte togtet med blandt andet rengøring og vedligeholdelse af skibet.
Togtets rute har gået via Isefjorden, Odense, Bergen, Stornoway (Hebriderne), Thorshavn, Leith (Edinburgh), Aarhus, Allinge, Nakskov og Christiansø og nu tilbage til København.
Stiftelsen Georg Stages Minde har uddannet søfolk siden 1882 og er i dag en af landets mest succesrige uddannelsesinstitutioner. Gennemsnitligt gennemfører over 95% af eleverne, uddannelsen har lige kønsfordeling, der er praktisk talt ingen arbejdsløshed blandt de nyuddannede, og til hvert togt er der over tre gange så mange ansøgere, som der er pladser på skibet.
Togtet er det første af de to togter, der afholdes i 2023. Trods uddannelsens succes er det fortsat uvist, om politikerne vil bevillige penge til at lade Georg Stage fortsætte med at sejle to årlige togter efter nytår.
Skibet kommer ind fra syd gennem Øresund og går rundt om Refshaleøen inden det lægger til ved kajen ved P. Løwenørns Vej nr. 1.
Skibets indsejling kan filmes fra Nyholm. Presse, som ønsker at være ombord under indsejlingen, kan kontakte direktør Asser Amdisen på telefon 21 37 45 52 så hurtigt som muligt, og vi vil undersøge mulighederne. Han står også til rådighed for yderligere kommentarer.
Kontakter
Asser AmdisenDirektør
Tlf:+45 21374552asser.amdisen@georgstage.dkOm Stiftelsen Georg Stages Minde
Georg Stage er verdens ældste, sejlende søfartsskole og et forbillede for mange andre skibe. Skolen uddanner unge til Det Blå Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Stiftelsen Georg Stages Minde
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Stiftelsen Georg Stages Minde
Snart løber Georg Stages Jubilæum af stablen: fest, farver og kæmpe kagedyst24.4.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra på torsdag kan man opleve Skoleskibet Georg Stage, når det i løbet af tre dage besøger København.
Skoleskibet Georg Stage fylder 90 år. Kom til kæmpe fødselsdagsfest ved Toldboden i København.15.4.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Skoleskibet Georg Stage inviterer til 90-års fødselsdag ved Toldboden i København d. 24. – 26. april. Kom og deltag i festlighederne på skib og kaj.
Fra Frederikshavn til Svendborg - Georg Stage besøger søfartsskoler og institutioner på tværs af Danmark14.4.2025 14:53:22 CEST | Pressemeddelelse
I disse dage sejler Skoleskibet Georg Stage fra Frederikshavn mod Svendborg. Her kan unge og gamle svendborggensere besøge skibet mens eleverne blandt andet på besøger hos Simac og Svendborg Søfartsskole.
Sejlads og søredningsøvelser i Isefjorden. Skoleskibet Georg Stage gør klar til at sætte kurs mod Holbæk.3.4.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I lørdags stak Georg Stage mod Isefjorden med 63 nye elever på det første af årets to togter, hvor der blandt andet blev foretaget øvelser med redningshelikopter. Om få dage sejler skibet mod Holbæk.
Ti års jubilæum for Danmarks mest erfarne skoleskibskaptajn23.9.2024 16:34:29 CEST | Pressemeddelelse
Georg Stages anløb 23.-25. september benyttes også til at fejre, at Kaptajn Bjarke Wahlqvist har ført skibet i til år. Fejringen sker ved arrangementer for inviterede ombord på skibet i løbet af den 25. september, hvor der alene er adgang for inviterede.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum